Mødedato: 17.01.2017, kl. 19:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Lynpuljen 2017

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til om puljen til unge ansøgere - Lynpuljen - skal forsætte i 2017.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter om Lynpuljen skal forsætte i 2017, og i bekræftende fald godkender rammen for puljen jf. problemformuleringen.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har i 2016 kørt med en særlig pulje til unge ansøgere, Lynpuljen. Projektet er en opfølgning på et pilotprojekt fra 2015, hvor der blev afsat et særlig pulje øremærket unge ansøgere i regi af Folkeskolen. I 2016 blev puljen dog udvidet til at gælde alle unge mellem 13 og 25 år.

Ideen med Lynpuljen er at unge (op til 25 år) kan søge støtte op til 15.000 kr. til deres egne projekter, som de så selv skulle står for at udvikle og afholde. Ansøgnings og evalueringsproceduren er indrettet, så den fremstår mere let tilgængelig for unge (eventuelt første-gangs ansøgere), og i modsætning til Østerbropuljen er der ansøgningsfrist og behandling hver måned.

Der har ikke i 2016 været afsat et specifikt beløb i puljemidler øremærket Lynpuljen. Støtten er på samme måde som Østerbropuljen været begrænset til størrelsen på lokaludvalgets samlede puljemidler.

Lynpuljen har i 2016 haft 4 ansøgninger, hvoraf 3 af dem har opnået støtte. Med de indkomne ansøgninger har lokaludvalget opnået, at 4 lokale unge (ansøgere) har haft mulighed for at prøve kræfter med at søge støtte til deres projekt.

De indkomne ansøgninger har været forbehandlet i temagruppen for folkeskolereformen der er kommet med indstillinger som lokaludvalget efterfølgende har taget udgangspunkt i.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter om projektet skal forsætte i 2017.

Økonomi

Det foreslås, at der, såfremt lokaludvalget godkender forsættelse af Lynpuljen i 2017, ikke afsættes et specifikt beløb til Lynpuljen, men at ansøgningerne på lige fod med Østerbropuljens ansøgninger trækker på lokaludvalgets samlede puljemidler.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at forsætte med Lynpuljen 2017 inden for de samme rammer som det foregående år med mulighed for månedlig behandling af ansøgningerne i lokaludvalget.
Til top