Mødedato: 12.11.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med fornyelsesprojektet for gadebelysning

Se alle bilag
Det skal tages til efterretning, at der ikke udskiftes gadebelysning på rent private arealer, samt tages stilling til finansiering af ekstra omkostninger til fornyelsesprojektet for gadebelysning.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

    1.   at der gives en indtægts- og en udgiftsbevilling i forbindelse med de indtægter der kommer 
          fra bortauktion af Københavnerarmaturer på 2,8 mio. kr. i 2016. De 2,8 mio. kr. afsættes til 
          dækning af forventede ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016. 
          De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet,  

    2.   at der frigives en anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. til fornyelsesprojektet for gadebelysning 
          (jf. 1. at-punkt),
 
    3.   at restbevilling fra anlægsprojektet vedrørende udskiftning af kviksølvsarmaturer mv. i 
          2012-2014 (BR 14. januar 2010) på 0,6 mio. kr. omdisponeres til fornyelsesprojektet for 
          gadebelysning, og frigives til dækning af forventede ekstra omkostninger i 
          fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016, jf. økonomiafsnittet.

Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen primo 2016 i samarbejde med forvaltningerne foretager en revurdering af anlægsbudgettet i 2016 med henblik på, om der kan flyttes anlægsmidler tilbage til 2016.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) bevilgede den 12. december 2013, 266,3 mio. kr. (2013 p/l) til fornyelsesprojektet for gadebelysning. Der udskiftes ca. 20.000 forældede armaturer med moderne og energibesparende LED-lamper. Det sker både på master på villaveje og i wirehængte armaturer i den tætte by.

Forvaltningen er blevet opmærksom på, at fornyelsesprojektet omfatter en række private arealer, hvor forvaltningen i dag, af historiske årsager, driver og vedligeholder gadebelysning. Det er bl.a. udendørs belysning under Københavns Ejendomme, boligselskaber, lokale boligforeninger og private virksomheder som Banedanmark og By og Havn. Teknik- og Miljøforvaltningen kan ud fra ligebehandlingsprincippet ikke drive belysningen på rent private arealer, hvorfor udskiftningen af armaturerne skal stilles i bero. 

Desuden er der ved udførelsen af projektet opstået uforudsete ekstra omkostninger. Dels til gravearbejde, hvor der skal graves væsentligt mere end forudsat. Det yderligere gravearbejde giver en ekstra omkostning på ca. 40 mio. mere. Og dels omkostninger til opsætning af gadenavneskilte, da det har været nødvendigt at nedtage og genopsætte gadenavneskilte, hvilket giver en ekstra omkostning på 3,0 mio. kr. Samlet set er der ekstraomkostninger i fornyelsesprojektet på 43 mio. kr.

Løsning

Fornyelsesprojektet er et ambitiøst og nyskabende projekt, som vil resultere i bedre og tryggere lys til byens borgere. Projektet er overordnet godt undervejs, men der må nu tages højde for de medtagne private arealer og ekstra omkostninger.

Forvaltningen anbefaler derfor, at gadebelysningen på rent private arealer ikke udskiftes i regi af fornyelsesprojektet, samt at projektet tilføres ekstra midler. Sammenholdt med allerede tilførte midler (BR 23. august 2012) vil disse tiltag dække ekstra omkostningerne på 43 mio. kr. se tabellen nedenfor.

Tabel 1. Dækning af ekstraomkostninger  
Tiltag Beløb
Forlængelse af projektperioden 10 mio. kr.
Bortauktion af Københavnerarmaturer 2,8 mio. kr.
Salg af CO2-besparelse 2,8 mio. kr.
Restbevilling vedr. kviksølvsarmaturer 0,6 mio. kr.
Anvendelse af midler afsat til uforudsete omkostninger og øvrige projekter 16,3 mio. kr.
Allerede tilførte midler 10,5 mio. kr.
Total 43 mio. kr.

Gadebelysningen udskiftes ikke på private arealer

Forvaltningen kan ikke ud fra ligebehandlingsprincippet drive belysningen på private arealer. Det foreslås derfor at undlade at udskifte ca. 930 stk. armaturer på rent private arealer, hvorved der frigøres 10,0 mio. kr. i projektøkonomien. Forvaltningen fortsætter den eksisterende service i form af drift og vedligehold af eksisterende belysning indtil videre.

Den principielle beslutning om fremtidig ophør af drift og vedligehold vil blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2015. Forvaltningen har forinden behov for at undersøge de juridiske aspekter til bunds.

Forlængelse af projektperioden
En forlængelse af projektperioden fra ultimo 2015 til april 2016, i forbindelse med de ekstra gravearbejder, vil resultere i en besparelse på ca. 10 mio. kr., idet arbejdet kan udføres af allerede hyrede underentreprenører hos kommunens driftspartner Citelum. Forlængelsen vil berøre borgere i dele af Valby, Amager Øst og Amager Vest.

Økonomi

Fornyelsesprojektet fik tilført 10,5 mio. kr. jf. BRs beslutning den 23. august 2012:
  • DONG Energy fra masteoverdragelsesaftalen: 7,5 mio. kr.
  • Skrotpris for kobberkabler på nedtagne master: 3,0 mio. kr.  
Den oprindelige energibesparelse for fornyelsesprojektet som helhed forventes at holde. Energibesparelserne kommer dog lidt senere end forventet og holdes inden for rammerne af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de 2,8 mio. kr. fra bortaktionering af Københavnerarmaturer kan ses af tabellen nedenfor:  

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt Udvalg Bevilling(nr. og navn) Funktion Indtægt (I) /
Udgift (U)
Beløb i 1.000 kr.*(2015 p/l) Varig?
ja/nej
 
År 2016
3. TMU 3400 – Ordinær anlæg 2.28.23.3 U 2.800 Nej
3. TMU 3400 – Ordinær anlæg 2.28.23.3 I -2.800 Nej
I alt - - - -   0
TMU = Teknik- og Miljøudvalget

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede omkostninger er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede omkostninger er indikeret med negativt fortegn. 

De 2,8 mio. kr. fra salg af CO2-besparelse til HOFOR, jf. BRs beslutning den 28. maj 2015 er blevet frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.

De 2,8 mio. kr. fra bortaktionering af Københavnerarmaturer og de 0,6 mio. kr. fra anlægsprojektet vedr. udskiftning af kviksølvarmaturer skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Se også tabellen nedenfor:

Tabel 3. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg Aktivitet/projekt Bevilling(nr. og navn) Funktion Beløb i 1.000 kr.(2015 p/l)
År 2016
TMU Fornyelsesprojektet for gadebelysning 3400 Ordinær anlæg 2.28.23.3 2.769
TMU Fornyelsesprojektet for gadebelysning 3400 Ordinær anlæg 2.28.23.3 2.800
TMU Fornyelsesprojektet for gadebelysning 3400 Ordinær anlæg 2.28.23.3 600
I alt - - - 6.169

Den resterende underfinansiering på 6,3 mio. kr. kan dækkes af de afsatte midler til uforudsete omkostninger i fornyelsesprojektet.

Videre proces

Fornyelsesprojektet bliver fuldført i april måned 2016.

Forvaltningen vil fremlægge en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget senest i december 2015 om den principielle beslutning om udskiftning og drift og vedligeholdelse af gadebelysning på rent private arealer. Forvaltningen vil informere berørte borgere om, at fornyelse af belysningen i de rent private områder ikke vil blive finansieret af fornyelsesprojektet.

Pernille Andersen                                        / Anne-Sofie Degn

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager til efterretning, 

  1. at gadebelysningen, som besluttet af Borgerrepræsentationen den 12. december 2013, ikke udskiftes på rent private arealer i fornyelsesprojektet.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

    2.   at salg af CO2-besparelse til HOFOR, jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 28. maj 
          2015, på 2,8 mio. kr. anvendes til dækning af ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for 
          gadebelysning.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

    3.   at der gives en indtægts- og en udgiftsbevilling i forbindelse med de indtægter der kommer 
          fra bortauktion af Københavnerarmaturer på 2,8 mio. kr. i 2016. De 2,8 mio. kr. afsættes til 
          dækning af forventede ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016. 
          De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet.  

    4.   at der frigives en anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. til fornyelsesprojektet for gadebelysning 
          (jf. 3. at-punkt).
 
    5.   at restbevilling fra anlægsprojektet vedrørende udskiftning af kviksølvsarmaturer mv. i 
          2012-2014 (BR 14. januar 2010) på 0,6 mio. kr. omdisponeres til fornyelsesprojektet for 
          gadebelysning, og frigives til dækning af forventede ekstra omkostninger i 
          fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016, jf. økonomiafsnittet.


Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen primo 2016 i samarbejde med forvaltningerne foretager en revurdering af anlægsbudgettet i 2016 med henblik på, om der kan flyttes anlægsmidler tilbage til 2016.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 


Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. november 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top