3. Lokalplanforslag Saxtorphsvej II (2021-0068650)

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. lokalplanforslag Saxtorphsvej II

2) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager brev til budgetparterne bag Københavns Kommunes Bugdet 2020

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har de seneste år flere gange drøftet sagen om en ny institution på Saxtorphsvej. 

Teknik- og Miljøforvaltningen ar nu sendt lokalplanforslag, der skal muliggøre opførslen af institutionen i høring. 

Lokalplanen vil gøre det muligt at opføre en ny institution på ca. 2.500 m2 med plads til ca. 200 børn. 
Siden derblev givet bevilling til institutionen og foreslået en kommuneplansændring i 2019 har beboerne i området protesteret mod byggeriet. Beboerne henviser til, at da man lavede den eksisterende lokalplan i 1995 henlagde man det areal, der skal bygges på, til rekreativt område. I 2012 opførte man en institution op ad dette område. Der blev ønsket om at bevare det sidste stykke grønt som rekreativt område gentaget. Udover ønsket om at bevare det rekreative område er beboerne bekymrede for den trafikale situation. Der er allerede trafikale udfordringer morgen og eftermiddag. En ny institution vil øge presset på villavejene. Ifølge forvaltningens prognoser vil biltrafikken på Saxtorphsvej stige fra 500 til 700 biler på et hverdagsdøgn.  
Valby Lokaludvalg har arbejdet for, at der skulle findes en anden placering til institutionen. Dette ønske er dog ikke imødekommet. 
Valby Lokaludvalg afholdt d. 24. februar sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen et online borgermøde om lokalplansagen. Der deltog ca. 75 borgere. På mødet var stemningen omkring lokalplanforslaget meget negativ. 

Se selve høringsmaterialet via Bliv Hørt

Se opsamling fra borgermødet på Valby Lokaludvalgs hjemmeside

By&Trafik udvalget drøftede høringen på møde d. 2. marts og har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar. 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager at sende brev vedr. udviklingen i børnetal til budgetpartnerne bag Københavns Kommunes budget 2020, hvor finansieringen af daginstitutionen blev vedtaget. 

Økonomi

 

Videre proces

 

Hvis lokalplanen vedtages i Teknik- og Miljøudvalget sendes den til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Det forventes at lokalplanen vedtages endeligt inden sommerferien 2021.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt med tilføjelse af et afsnit om, at det at samle tre store institutioner kan give problemer med støj og arbejdsmiljø. Det tjekkes hvor meget friareal, der reelt vil være for hver institution.