9. Lokalpuljen (2021-0067880)

Sagsfremstilling

  

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

2) at Valby Lokaludvalg reserverer kr. 200.000,- af Lokalpuljen til Kulturdagepuljen.  

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 2 ansøgninger til Lokalpuljen.

1) Rikke Severinsen/GitanasCPH - Street art byvandring og medfølgende malebog 'Valbys Gadekunst.

2) Københavns Frikirke Valby - Cykelværksted (arbejdstitel).

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1) Rikke Severinsen/GitanasCPH - Street art byvandring og medfølgende malebog 'Valbys Gadekunst.

I forbindelse med Kulturdagene tilbydes Byvandring på cykel. Samtidig en støtte til de lokale erhvervsdrivende ved at købe mad og drikkevarer lokalt til begivenheden og henvise til lokale leverandører af malebogen Valbys Gadekunst.

Dato for afholdelse: Lørdag den 4. september 2021 (Kulturdage)

Budget: 9.200 kr.  

Ansøgt: 6.000 kr.

 Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 6.000 kr.

Der skal tilbydes et alkoholfrit alternativ.

 

2) Københavns Frikirke Valby - Cykelværksted (arbejdstitel).

Aktiviteten

At etablere et cykelværksted ved Banevolden. Cykelværkstedet skal et par gange om ugen tilbyde en række simple cykelfix, som fx lapning, kædeopstramning, olie og luft. Et  udendørs cafémiljø skal etableres, hvor folk kan sidde og netværke og få en forfriskning, mens deres cykel bliver fikset.

Arrangørerne

Cykelværkstedet og cafémiljøet skal ledes og drives af frivillige fra Kbh Frikirke Valby. Vi er en kirke, som ønsker at være en positiv medspiller ind i vores lokalmiljø.

Formål med aktiviteten

At være til stede i vores nærmiljø og skabe noget social værdi som vil bidrage til at bringe positiv udvikling i Valby.

Målgruppe

Alle som cykler på Banevolden. Vi er opmærksomme på, at vi har op til flere studiesteder tæt på, og vil henvende os direkte til studiesteder.

Samarbejdspartnere

På nuværende tidspunkt har vi ingen samarbejdspartnere, men vi håber at få en god kontakt med den socialøkonomiske virksomhed Baisikeli og Carlsberg.

Annoncering

Cykelværkstedet skal vokse organisk, men vi vil lave annonceringer gennem vores SoMe kanaler.

 

Dato for afholdelse: Sensommer 2021. 

Budget: 45.000 kr.  

Ansøgt: 30.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Projektet kan søge igen, hvis der kan indhentes godkendelser fra relevante parter.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

Valby Lokaludvalg vedtager at reservere kr. 200.000,- af lokalpuljen til Kulturdagepuljen. Hvis dette vedtages laves indtil september en separat oversigt til denne pulje. 

Økonomi

Tabellerne viser økonomien i puljerne, hvis de indstillede beløb bevilges.

 

Pulje 2021

Disponeret per 9. marts. 2021

Indstillet 9. marts 2021

Resterende pulje, hvis ansøgningerne imødekommes.

1.500.000 kr.

374.550 kr.

6.000 kr.

1.119.450 kr.

 

 

 

Beslutning

ad. 1: Ansøgning fra Rikke Severinsen gives støtte på kr. 6.000,-. 

Ansøgningen vedr. cykelværksted afslås, da projektet er utilstrækkeligt beskrevet. 

ad. 2: Indstillingen blev godkendt