4. Høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021 (2021-0152930)

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter høringen 

2) at Valby Lokaludvalg bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget at skrive og indsende et høringssvar inden høringsfristen med forbehold for endelig godkendelse på Valby Lokaludvalgs møde i august

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021.

Visionen er en by i balance, hvor der både er plads til et attraktivt natteliv og et sundt hverdagsliv. Københavns natteliv skal være et mere kulturbåret natteliv. Et natteliv med bl.a. kulturoplevelser og gastronomi, og hvor der er respekt for beboerne en eller to etager over. Restaurations- og nattelivsplanen beskriver denne vision, samt hvordan Københavns Kommune vil arbejde for at realisere den i samarbejde med naboer til og aktører i nattelivet.

Som led i udarbejdelsen af planen har Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik og Miljøudvalget nedsat Advisory Board for Natteliv bestående af nattelivsaktørerne, som kom med anbefalinger til udarbejdelsen af planen.

Lokaludvalgets Kultur- og Fritidsudvalg drøftede på deres møde i marts det første udkast til Restaurations- og Nattelivsplanen, der blev sendt tilbage til forvaltningen. I den forbindelse indsendte udvalget en kommentar til planen, som er vedhæftet som bilag. 

Høringen har svarfrist den 27. juli. 

Se høringsmaterialet på Bliv Hørt lige her

https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-restaurations-og-nattelivsplan-2021

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter høringen og bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget at skrive og indsende et høringssvar inden fristen den 27. juli, med forbehold for endelig godkendelse på Valby Lokaludvalgs møde i august. 

 

Videre proces

Efter høringsperioden justeres forslaget med henblik på endelig politisk vedtagelse

Beslutning

ad. 1: Valby Lokaludvalg drøftede høringen

ad. 2: Indstillingen blev godkendt