4. Rapport om operationel risikostyring (2014-0099224)

Det skal drøftes hvordan risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed.

Indstilling og beslutning

 Økonomiforvaltningen anbefaler over for Beredskabskommissionen,

  1. at rapporten vedr. operationel risikostyring i Københavns Kommune tages til efterretning,
  2. at Beredskabskommissionen godkender en videre proces, hvor Københavns Brandvæsen iværksætter delprojektet ”no cure – no pay” i samarbejde med relevante forvaltninger med henblik på at kvalificere det i rapporten angivne effektiviseringspotentiale yderligere,
  3. at Beredskabskommissionen godkender, at der udarbejdes et budgetnotat til budget 2015 på baggrund af anbefalinger i rapporten samt delprojekt med henblik på oprettelse af risikostyringsenhed i regi af Københavns Brandvæsen.

Problemstilling

På Beredskabskommissionens møde den 28. maj 2013 blev det besluttet, at Københavns Brandvæsen skal udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed.

Det blev desuden besluttet, at beslutningsoplægget skal udarbejdes i samarbejde med de relevante forvaltninger og forankres i Effektiviseringsstyregruppen med henblik på vedtagelse i Beredskabskommissionen og Borgerrepræsentationen, således at eventuelle investeringer og effektiviseringer kan indgå i budget 2015.

Der blev i efteråret 2013 nedsat en arbejds- og styregruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Koncernservice, Københavns Ejendomme og Københavns Brandvæsen, og der er efterfølgende udarbejdet en rapport vedrørende operationel risikostyring i Københavns Kommune.

De overordnede konklusioner fra arbejdet er, at der mangler en samlet risikostyring i Københavns Kommune og at der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale ved at følge anbefalingerne i rapporten.

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er det ligeledes afdækket, at der ikke findes en ensartet konteringspraksis samt registrering af skader på bygning eller løsøre.

Grundet denne uensartethed er det vurderingen, at der med fordel kan iværksættes yderligere kvalificering af effektiviseringspotentialet i samarbejde med forvaltningerne til at understøtte beslutningen om etablering af en risikostyringsenhed i regi af Københavns Brandvæsen.

Indhold

Konklusionerne fra det arbejde, der blev iværksat, er bl.a., at der mangler en samlet risikostyring i kommunen, når det handler om sikkerhed og sikring. En aktiv risikostyring, og målrettet og hurtig indsats på sikringsområdet vil kunne øge følelsen af tryghed og sikkerhed for borgere og medarbejdere. Der er et stort effektiviseringspotentiale i etablering af en aktiv risikostyring og investeringer i sikring også i forhold til at reducere drifttab som følge af hærværk, indbrud, lækskader samt et potentiale i forhold til at samle indkøb af sikrings- og beredskabsmateriel. Det vil endvidere kunne frigøres ressourcer ved, at institutionernes tidsforbrug på håndtering af sikring minimeres, således at de kan koncentrere sig om kerneydelsen. Etableringen af en aktiv risikostyringsenhed/ Risk management funktion og en målrettet helhedsorienteret indsats på sikrings- og sikkerhedsområdet vil kunne bidrage positivt til reduktion af kommunens forsikringsudgifter.

Målet med en risikostyringsenhed i Københavns Brandvæsen er at udnytte det grundlag, der i dag er for en forbedret operationel risikostyring i kommunen. Endvidere kan der skabes en sammenhæng på tværs af forvaltningerne og en synergi i forhold til Tryg og Sikker By samt SSP-arbejdet. Københavns Kommune har gennem Beredskabspolitikken, Plan for Fortsat Drift, og sårbarhedsanalyserne givet Københavns Brandvæsen ansvaret for at sikre en fortsat og stabil drift i Københavns kommune – samt understøtte at forvaltningerne har den fornødne og robuste planlægning til at håndtere kriser. Ligesom Københavns Brandvæsen som en døgnåben aktør har mulighed for at understøtte arbejdet med at skabe en tryg og sikker by.

Københavns Brandvæsen har dels i eget regi, dels i samarbejdet med Koncernservice, Københavns Ejendomme og Center For Økonomi udarbejdet flere analyser med henblik på at afdække kommunens udgifter på sikringsområdet. Samlet set anslås det, at Københavns Kommunes samlede udgiftsniveau til sikringsområdet udgør ca. 135 mio. kr.

Den umiddelbare vurdering er, at der vil kunne opnås en besparelse på kommunens samlede sikringsudgifter (skadesforbrug, forsikringspræmie, sikringsydelser, indkøb mv.) på mellem 14% -36% over en seksårig periode. Denne variation i vurderingen skyldes uensartet konteringspraksis af udgifter til skader på bygning eller løsøre. Det er ligeledes den umiddelbare vurdering, at såfremt et sådant potentiale skal kunne indhøstes, vil det være nødvendigt at afsætte midler til drift af risikostyringsenhed (ca. 4 mio. kr. årligt) samt midler til investering i fysiske sikringstiltag (20 mio. kr. årligt, med fald til 10 mio. kr. årligt efter 3 år).

Videre proces

For yderligere at dokumentere effekterne af en aktiv risikostyring og potentialerne vil Københavns Brandvæsen, Københavns Ejendomme og Koncernservice i samarbejde med de øvrige forvaltninger arbejde videre med et delprojekt på Kirsebærhavens Skole og Øresundshospitalet med henblik på nedbringelse af skadesudgifter. Både Kirsebærhavens Skole og Øresundshospitalet har gennem længere tid været udsat for hærværk, brandstiftelse og indbrud til stor utryghed for borgerne og personalet. Kirsebærhavens Skole havde i 2013 dokumenterede skadesudgifter for ca. 850.000 kr.  

Der er således tale om et delprojekt efter princippet ”no cure - no pay” og har til formål at kvalificere det effektiviseringspotentiale, der er afdækket i rapporten. Med ”no cure – no pay” menes, at delprojektet som udgangspunkt finansieres af centrale midler, men at forvaltningerne vil tilbagebetale finansieringen i det omfang, de vil opnå reducerede skadesudgifter.  

Delprojektet varer året ud, men vil blive fulgt tæt i de kommende måneder med henblik på, at resultaterne indgår sammen med rapportens øvrige anbefalinger til budget 2015.

Økonomi

Delprojektet ”No Cure – No Pay” finansieres i samarbejde med de relevante forvaltninger, idet forvaltningernes bidrag alene udmøntes i det omfang skadesudgifterne nedbringes. Den konkrete model for tilbagebetaling aftales med forvaltningerne efterfølgende.

Finansiering af sikringsinvesteringer og driften i delprojekt

 

ØKF finansierer som udgangspunkt delprojektet ved overførelse af midler fra KS´ forsikringspulje til KB.

2.000.000 kr.

KB vil søge midler til ændret gadebelysning via TMF/KEjd´s belysningsplan. Dette sikringsinitiativ vil kun blive iværksat, såfremt KB kan finde finansiering hertil.

1.000.000 kr.

Der er i forvejen aftalt installering af brandalarmeringsanlæg på Øresundshospitalet med KS. Derudover allokeres der midler fra et nedlagt sikringsprojekt på Bellahøj Skrammellegeplads til Kirsebærhavens Skoles sikringsinvesteringer. Dette er aftalt med KS og BUF.

1.800.000 kr.

Claus Juhl                                                 

                                                                  /Bjarne Winge

Beslutning

Beredskabskommissionens beslutning i mødet den 3. juni 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.