13. Forslag til nye retningslinjer for altaner (2020-0189637)

Der skal tages stilling til at sende forslag til reviderede retningslinjer for altaner i høring blandt udvalgte interessenter.

Sagsfremstilling

Indstilling

Indstilling om,

  1. at forslag til reviderede retningslinjer for altaner (bilag 2) sendes i interessenthøring i otte uger.

(Teknik- og Miljøudvalget)

(Standsningssag)

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) drøftede den 18. maj 2020 om retningslinjer for altaner (TMU 22. maj 2017) er tilstrækkelige i forhold til at varetage Københavns arkitektoniske kulturarv og kvaliteter som byliv, gårdmiljøer og dagslys. På baggrund af drøftelsen har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et forslag til revision af retningslinjerne. En række af de foreslåede retningslinjer vil ikke kunne håndhæves ensartet uden tilvejebringelse af yderligere hjemmel i form af fx en temalokalplan. I tilfælde, hvor retningslinjer ikke kan håndhæves, vil de fungere som anbefalinger. En temalokalplan er en lokalplan, der regulerer enkelte afgrænsede emner, som fx altaner, typisk for et større område.

Løsning

Forvaltningens forslag til reviderede retningslinjer for nye altaner på eksisterende bygninger tager udgangspunkt i et hensyn til kulturarv, friarealer og dagslys jf. drøftelsessagen den 18. maj 2020. Hvis retningslinjerne følges, vil det betyde mindre altaner og betydeligt færre altaner - særligt mod gaden på ældre bygninger. I bilag 2 findes det samlede forslag til reviderede retningslinjer med eksempler på, hvordan altaner kan indpasses arkitektonisk. I bilag 3 findes en skematisk oversigt over de væsentligste retningslinjer og deres mulige effekt. Muligheden for at håndhæve de foreslåede retningslinjer er beskrevet til sidst og i bilag 4.

Etageboliger i København

Ud af ca. 210.000 lejligheder (i 4-7 etager) er 155.000 fra før 1960, hvoraf 50.000 har en høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3 ud af 9), og 80.000 er fra før 1920, hvor mange facader mod gaden er udsmykkede.

  • Forvaltningen anbefaler at ca. 4.000 lejligheder fra før 1856, hvor byen udvides udenfor voldene, friholdes for altaner både mod gaden og gården (påvirker primært Indre By og Christianshavn – se bilag 2 side 4).

Forslag tilretningslinjer for altaner mod gaden

Af hensyn til bygningskulturarven anbefaler forvaltningen en række ændringer af retningslinjerne for altaner mod gaden (bilag 2, side 5 - 23).

På de mest værdifulde bygninger og karakteristiske bymiljøer bør altaner mod gaden helt undgås:

  • Bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-3 (50.000 af 155.000 lejligheder før 1960 – bilag 2, side 7).
  • Ældre facader med mange dekorationer (20.000-40.000 af 80.000 lejligheder før 1920 – bilag 2, side 10).
  • Ældre facader i de smalleste gader (8.000-20.000 af 80.000 lejligheder før 1920 – side 11).

Af hensyn til helhedsvirkningen og gadebilledet anbefales følgende retningslinjer (bilag 2, side 13-23):

  • Altaner mod gaden bør ikke være dybere end 90 cm, dog kun 60 cm på facader, hvor der etableres mange altaner i forhold til antallet af vinduer. I dag tillades der op til 130 cm dybe altaner mod gaden.
  • Altaner skal placeres systematisk og uden huller i rankerne (altaner placeret over hinanden er en ranke).
  • Efter 1930 tillades enkelte huller i en systematisk opsætning af altaner, og efter 1960 tillades større huller.
  • Af hensyn til facadearkitekturen bør altaner placeres under hensyn til karnapper, dekorationer og gesimsbånd, hvilket betyder, at ikke alle lejligheder i en bygning kan få altaner mod gaden.
  • Altaner skal udføres med en tynd støbt betonbund og have spinkle værn, hvilket kan være fordyrende.
  • Altaner på brandgavle, der støder op til gaden, bør som udgangspunkt behandles som gadealtaner.

Hvis der ønskes et større hensyn til de ældre gadefacader, anbefales det alternativt at undgå altaner på gadefacader fra før 1920 (der er ca. 80.000 lejligheder før 1920 – bilag 2, side 12).

Forslag til retningslinjer for altaner mod gården

  • Af hensyn til underboens dagslys og oplevelsen og brugen af fælles friarealer anbefaler forvaltningen, at altaner mod gården gøres mindre, og at der stilles visse krav til deres placering og udformning (bilag 2, side 24 - 30):
  • Altaner mod gården bør reduceres i dybden med 20 cm og reduceres i længden, så de som udgangspunkt ikke dækker mere end halvdelen af en lejligheds vinduer mod gården (side 25-27).
  • Altaner, der hænger over hinanden, skal have samme størrelse og placering, men der tillades huller i de enkelte ranker af altaner mod gården (Side 28, stk. B).
  • Af hensyn til dagslys i lejligheder i stueetagen bør der kun etableres altaner på 1. sal, hvis den underliggende stuelejlighed har etableret en fransk altan eller trappe ned til gården (side 28, stk. D).
  • Altaner skal have spinkle værn og konstruktion skal holdes inden for altanen (side 28, stk. F og G).
  • Indbliksskærme tager udsyn og kan virke visuelt dominerende, derfor anbefales det at undgå indbliksskærme mod gården (side 29, stk. H).

Reducerede altanstørrelser vil give mere dagslys, særligt i de mørkeste lejligheder med trappetårne mod gården, men vil også betyde, at mange (ca. 15–30.000 lejligheder fra 1870 til 1910) vil få sværere ved at få altaner med en anvendelig størrelse mod gården. Uden indbliksskærme er det sværere at få privatliv på sin altan og at etablere altaner med en brugbar størrelse tæt på matrikelskel (og i nogle tilfælde umuligt).

Forvaltningen har ikke fundet undersøgelser af, hvordan etableringen af altaner påvirker brugen af en gård.

Forslag til retningslinjer for supplerende altaner og altaner i stue- og tagetagen

  • På facader, hvor der er opsat nye altaner med huller i rankerne, anbefaler forvaltningen, at der tillades etablering af supplerende altaner af samme størrelse og udseende som de eksisterende - også mod gaden.
  • Af hensyn til byrum og friarealer på terræn bør der ikke etableres lavt hængende altaner med en frihøjde under 2,8 m imod gården og gaden. I stueetagen kan en fransk altan eller en trappe til terræn ofte tillades mod gården, og i nogle tilfælde mod gaden, hvis der er private friarealer nedenfor lejligheden.
  • Af hensyn til egenarten og den arkitektoniske helhedsvirkning, anbefales det, at bunden på altaner i taget holdes bag tagflade og tagkant. Mod gaden bør tagaltaner have samme bredde som kvisten.

Forventet samlet effekt af forvaltningens forslag til retningslinjer for altaner

Hvis de foreslåede retningslinjer følges, vil det give et større hensyn til bygningskulturarven, gadebilledet, gårdrum og dagslys. Muligheden for at etablere altaner vil blive reduceret væsentligt på ældre bygninger, og altaner vil generelt blive mindre. Mindre altaner, fordyrende krav til udformning og større krav om enighed i altanprojekter kan betyde, at der vil blive ansøgt om færre altaner. I bilag 3 findes en oversigt over de retningslinjer, der påvirker muligheden for altan mest og forslag til alternative justeringer. Effekten af de enkelte retningslinjer, for muligheden for at etablere altan, overlapper hinanden. I nedenstående skema ses et groft estimat på den samlede virkning, hvis alle de foreslåede retningslinjer følges.

 

Byggeår

1650 - 1856

1856 – 1920

1920 - 1960

1960 - 2020

Lejligheder i alt

4.000

80.000

75.000

50.000

Estimeret andel af lejligheder der har mulighed for altan med nuværende retningslinjer

Gaden:

0–10%

Gården:

15–30%

Gaden:

40–60%

Gården:

65 – 85%

Gaden:

60 – 80%

Gården:

70 – 90%

Gaden:

70 – 80%

Gården: 85 – 95%

Estimeret andel af lejligheder der har mulighed for altan, hvis de foreslåede retningslinjer følges

Ingen mulighed

Gaden:

5 – 15%

Gården:

50 – 70%

Gaden:

40 – 60%

Gården:

60 – 80%

Gaden:

70 – 80%

Gården: 75 – 80%

Altaners betydning for dagslys

Simuleringer udført af Statens Byggeforsknings institut viser, at hovedparten af de ældre lejligheder i København, uden altaner, ikke kan leve op til krav til dagslys i det nuværende bygningsreglement. Det betyder, at det ofte kræver dispensation uanset hvor stor altan, der ansøges om. Simuleringerne viser desuden, at altaner udført efter de nuværende retningslinjer kan reducere dagslyset med 50-80% for hvert vindue, der dækkes af en altan. Forvaltningen anbefaler, at der fortsat dispenseres for dagslys ved opsætning af altaner mod gården, og at retningslinjerne fortsat indeholder standardstørrelser for altaner baseret på bredden af gården, men at disse størrelser reduceres som beskrevet ovenfor. De foreslåede størrelser vil give minimum 10% – 20% mere dagslys og vil kunne give over 50% mere dagslys i en lille lejlighed.

Mulighed for at håndhæve retningslinjerne og udarbejde en temalokalplan for altaner

Retningslinjerne er vejledende og kan anvendes i forvaltningens skønsafvejning i sagsbehandlingen, når det fremgår af lovgivningen, at der skal foretages et skøn. Forvaltningen kan ikke give afslag på altaner med henvisning til retningslinjerne, da afgørelser kræver hjemmel i plan- eller byggeloven. En del af de foreslåede retningslinjer kan ikke håndhæves alene ud fra byggeloven. Efter en konkret vurdering kan der stilles krav til størrelser på altaner af hensyn til dagslys. Mod gaden vil der kunne stilles æstetiske krav til altaner, hvis der er hjemmel i en lokalplan eller i byggelovens § 6D. Det betyder, at der oftest ikke vil kunne stilles æstetiske krav til altaner mod gården eller i gader hvor der allerede er altaner - heller ikke på bygninger med høj SAVE-værdi. Stuealtaner kan afslås, hvis der ikke er tilstrækkeligt friareal.

Hvis hensyn til særlig bygningskulturarv (æstetik) skal sikres ensartet og konsekvent, vil det kræve tilvejebringelse af yderligere hjemmel. Forvaltningen vil så anbefale, at der udarbejdes en temalokalplan for altaner. En temalokalplan vil muliggøre ensartet sagsbehandling på tværs af byen og vil være den bedste måde at sikre alle de ønskede hensyn. Udarbejdelse af en temalokalplan vil ikke være muligt inden for den almindelige drift, da der skal foretages en omfattende høring af op til 150.000 lejligheder og alt materiale til lokalplanen skal produceres af forvaltningen uden hjælp fra en bygherre. Det vurderes at ville kræve ca. to årsværk (1,2 mio. kr.) og det vil skønsmæssigt koste 100-150.000 kr. at udsende høringen.

Statistik for ansøgninger om altaner i 2020

Ud af 90 ansøgninger om i alt ca. 2.090 altaner har forvaltningen givet tilladelse til ca. 2.000, heraf ca. 150 stuealtaner. Ca. 1.350 altaner er godkendt med den ansøgte størrelse og ca. 650 er reduceret i størrelse.

Altaners påvirkning af bygningers holdbarhed

Forvaltningen vurderer ikke, at en korrekt monteret altan svækker en bygnings langsigtede holdbarhed.

Stadsarkitekten deltager under Teknik- og Miljøudvalgets behandling af indstillingen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt de reviderede retningslinjer, sender Teknik- og Miljøforvaltningen retningslinjerne i høring hos udvalgte interessenter og borgerpaneler i to uger. På baggrund af resultatet af høringen vil forvaltningen udarbejde en indstilling om endelig vedtagelse af retningslinjerne. Retningslinjerne forventes forelagt til endelig godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget i 4. kvartal 2020.

 

Søren Wille                                          / Karsten Biering Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at forslag til reviderede retningslinjer for altaner (bilag 2) sendes i interessenthøring i to uger.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning  i mødet den 14. september 2020

 

Venstre stillede ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse til 1. at-punkt:
”at forlænge høringsperioden til otte uger.”

 

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: B, C, F, O, V, Ø og Å.

Imod stemte: A.

 

 

Socialdemokraterne stillede ændringsforslag (ÆF2) om erstatning af 1. at-punkt:

”at forslag til reviderede retningslinjer for altaner (bilag 2) sendes i interessenthøring i to uger, dog således at der ikke tillades huller i rankerne uanset byggeår.”

 

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med 4 stemmer mod 6. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: A og Å.

Imod stemte: B, C, O, V og Ø.

Undlod at stemme: F.

 

 

Den således ændrede indstilling blev godkendt med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F, Ø og Å.

Imod stemte: C, O og V.

 

 

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning: “Partierne ser altaner som en væsentlig forbedring af boligforholdene i den ældre boligmasse. Partierne ønsker ikke, at muligheden for at lave altaner især ud mod gården yderligere begrænses. Altaner ud mod gaden skal fortsat kunne etableres med respekt for husets og gadens arkitektoniske værdier. Vi ser ikke nødvendigvis, at altaner forringer et hus æstetiske kvalitet”.

 

Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Som udgangspunkt bør københavnerne kunne få altaner, medmindre ejendommen er fredet eller bevaringsværdig.”

 

Indstillingen blev standset af Dansk Folkeparti, jf. kommunestyrelseslovens § 23, og indstillingen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

 

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. september 2020

 

Indstillingen blev taget af dagsordenen ved mødets start.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. oktober 2020

Indstillingen blev godkendt med 36 stemmer for og 19 imod. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, Å og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti.

Imod stemte: V, F, C, O og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre mener, at de eksisterende retningslinjer har haft meget kort funktionstid, og da forvaltningen ikke har registreret de aftalte oplysninger om bl.a. afslag på ansøgninger, fremstår behovet for at ændre i retningslinjerne ikke tydeligt. Vi mener fortsat, at det for mange københavnere kan være en væsentlig forbedring af livskvaliteten at få adgang til solskin og frisk luft med en altan i lejligheden. Radikale Venstre stemmer for at sende forslaget i høring for at få københavnernes respons og vil frem mod den endelige behandling fremsætte ændringsforslag på baggrund af de indkomne høringssvar.”

 

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

"Vi ser frem til høringen, hvor vi kan få afdækket, hvordan vi med klare retningslinjer og enkelt sagsbehandling kan sikre vores kulturarv og arkitektur på facaderne mod gaden, samtidig med at vi sikre muligheden for, at københavnerne kan få tilladelse til at opsætte altaner af en størrelse, der gør dem reelt anvendelige i gårdene.”

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som Venstre og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger), tilsluttede sig:

”Partierne er foruroliget over, at der fremlægges et forslag til ændrede retningslinjer for altaner og med usædvanlig stor begrænsning for fremtidig mulighed for at kunne opsætte altan. Partierne er ligeledes foruroliget over, at der slet ikke fremlægges nogen form for dokumentation, for at der er behov for at ændre de gældende og gode kommunale retningslinjer fra 2017, som ingen brugere eller firmaer har klaget over. Tværtimod.

Med de nye foreslåede retningslinjer, straffer man borgere, som ønsker sig en altan i deres andelsforening m.m.

Partierne betragter forslaget som noget af det mest forbruger-uvenlige tiltag, som er blevet fremsat. Derfor opfordrer Partierne til at borgerne deltager aktivt med deres synspunkter i høringsperioden.

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Altanerne skal placeres symmetriske og så vidt muligt ikke gennembryde udsmykningen. Såfremt altaner gennembryder bygningens udsmykning, skal altaners sokler/bund skal så vidt muligt have samme udformning som bygningens eventuelle friser eller dekorationer, se omdelte illustration.”

 

SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Kåre Traberg Smidt (Løsgænger) tilsluttede sig:

“Partierne ser altaner som en væsentlig forbedring af boligforholdene i den ældre boligmasse. Partierne ønsker ikke, at muligheden for at lave altaner især ud mod gården yderligere begrænses. Altaner ud mod gaden skal fortsat kunne etableres med respekt for husets og gadens arkitektoniske værdier. Vi ser ikke nødvendigvis, at altaner forringer et hus æstetiske kvalitet”.

 

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen som Dansk Folkeparti og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger) tilsluttede sig:

”Som udgangspunkt bør københavnerne kunne få altaner, medmindre ejendommen er fredet eller bevaringsværdig.”