7. Opsigelse af samarbejdsaftale med Rigshospitalet om korttarmspatienter (2021-0163804)

Siden 2017 har Københavns Kommune og Rigshospitalet haft en samarbejdsaftale om kommunal varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet. Samarbejdsaftalen blev indgået under forudsætning af, at finansieringen af kommunens opgavevaretagelse ville blive aftalt i en kommende aftale med regionen om IV-behandling i kommunalt regi.

I de netop gennemførte forhandlinger med regionen har det dog ikke været muligt at opnå enighed med Region Hovedstaden om finansiering af parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet. Derfor indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at aftalen med Rigshospitalet opsiges. KKR Hovedstaden bakker op om en opsigelse af aftalen og alle 29 kommuner er blevet opfordret til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.

Sagsfremstilling

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opsiger ”Samarbejdsaftale mellem Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter”
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil meddele regionen, at Københavns Kommune i perioden frem til aftalens udløb ikke vil optage flere korttarmspatienter i samarbejdet.

Problemstilling

Parenteral ernæring til korttarmspatienter

Korttarmspatienter er en lille patientgruppe, der har alvorlige problemer med optagelse af næring som følge af tarmsvigt. Derfor skal de dagligt have tilført parenteral ernæring, dvs. ernæring, som gives via et drop direkte i en blodåre. I behandlingen indgår også intravenøs (IV) medicin- og væskebehandling, dvs. behandling med medicinske præparater og væske, som gives via et drop direkte i en blodåre.

Når korttarmspatienter udskrives fra hospitalet, beholder hospitalet det lægelige ansvar for deres behandling. Da behandlingen foregår dagligt, og for mange korttarmspatienter er livsvarig, er det af stor værdi for patienterne, at behandlingen kan varetages i deres hjem. Hos de korttarmspatienter, der har brug for assistance til behandlingen i hjemmet, anmoder hospitalet kommunen om at varetage behandlingen.

Både IV-væske og IV-medicin gives til borgeren intravenøst, det vil sige direkte i blodbanen via en vene (blodåre). Både IV-væske og IV-medicin, vil være forbundet med en vis risiko for patientsikkerheden, da der kan opstå alvorlige komplikationer ved begge dele.

IV væske er almindeligvis NaCl (saltvandsdrop) eller glukose (sukkervandsdrop).

IV medicin kan være antibiotika eller anden medicin, der er opløst i væske. For korttarmspatienter er der ofte tale om flere forskellige medicinske præparater, fx mavesårsdæmpende medicin, som sygeplejersken skal blande eller tilsætte behandlingen, inden den/de intravenøse ernæringsposer og væsker tilkobles. Nogle medicinske præparater (mineraler), fx bikarbonat og kaliumchlorid, skal gives separat på et andet tidspunkt end ernæringen, da de ikke må blandes med andre præparater.

Uenighed om ansvaret for behandling med parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet

Varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter er væsentligt mere komplekst end varetagelse af standard parenteral ernæring, der indgår i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatskatalog.

Nedenfor illustreres forskellene mellem kommunal varetagelse af standard parenteral ernæring og kommunal varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Region Hovedstaden er ikke enige om, hvem der har ansvaret for at finansiere behandlingen til korttarmspatienter i hjemmet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet er et regionalt ansvar. Vurderingen baserer sig på daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørbys præcisering af ansvaret ift. IV-behandling og herunder parenteral ernæring:

”IV-behandling, herunder parenteral ernæring, er lægeforbeholdt virksomhed. IV-behandling vil derfor skulle ordineres og iværksættes på sygehus under ansvar af lægen. Et sygehus kan derfor heller ikke udskrive patienter med eksempelvis fortsat behov for IV-behandling efter udskrivning, uden enten selv at stille med det relevante personale eller at indgå aftale med kommunen om, at den pågældende opgave kan løses af personalet i hjemmesygeplejen. Hvis en borger udskrives fra sygehus til fortsat IV-behandling i hjemmet, er der tale om fortsat sygehusbehandling i hjemmet. Det betyder, at lægen på sygehuset, fortsat er ansvarlig for den iværksatte behandling. Det betyder også, at det er regionen, der er ansvarlig for at afholde udgifter til behandlingen” (Ministersvar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 3. december 2018).

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at det følger af ministerens svar, 

  • at parenteral ernæring til korttarmspatienter er sygehusbehandling i hjemmet – og dermed en regional opgave, hvor hospitalet har behandlings- og finansieringsansvaret
  • at det er nødvendigt at indgå en aftale mellem region og kommuner, før hospitalerne kan delegere opgaven om parenteral ernæring til korttarmspatienter til kommunerne
  • at en sådan aftale skal indeholde afregning af kommunerne for de udgifter, der forbundet med varetagelse af behandlingen i kommunalt regi, da kommuner ikke må varetage sygehusopgaver vederlagsfrit.

Regionen har givet udtryk for det synspunkt, at kommunerne skal varetage behandlingen uden afregning fra regionen. Dette begrunder de med, at parenteral ernæring i Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2017) defineres som en opgave, kommunerne skal kunne varetage. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at det er en regional opgave, som ikke kan påtages kommunalt uden konkret aftale om afregning. (I de netop gennemførte forhandlinger om en regional aftale om IV-behandling i kommunalt regi har regionen dog tilbudt at afregne kommunerne for den del af behandlingen, der drejer sig om IV-medicinske præparater).

Omvendt er det som nævnt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens synspunkt, at behandlingen af korttarmspatienter er en helt anden og væsentlig mere kompleks behandling end den standard parenterale ernæring, som kommunerne varetager hos patienter med andre diagnoser, og som man normalt forstår ved parenteral ernæring. Det er ikke en udfordring, som er rejst uden for Region Hovedstaden. 

Parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet skal finansieres af regionen

Københavns Kommune og Rigshospitalet har indgået en samarbejdsaftale om kommunal varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet. Af aftalen fremgår, at parenteral ernæring til korttarmspatienter er en hospitalsopgave, uanset hvor behandlingen foregår. Aftalen blev indgået af borgerhensyn og er godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 24. oktober 2017, fordi udvalget forventede, at IV-aftalen var lige om hjørnet. 

Aftalen indeholder ikke økonomisk afregning til kommunen. Men det fremgår af aftalen, at afregningen for varetagelse af behandlingen vil følge taksterne i en kommende aftale om IV-behandling i kommunalt regi. I de fire år, der er gået siden da, er det ikke lykkedes at indgå samarbejdsaftalen.

Løsning

Der er for nylig indgået en aftale om IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden. IV-aftalen vil i tredje kvartal 2021 blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I forhandlingerne mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner om den nye IV-aftale, har regionen og kommunerne nærmet sig hinanden, hvad angår finansiering af kommunal varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet, men det har ikke været muligt at gå det sidste skridt og nå frem til en løsning.

Parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet er derfor ikke kommet med i den nye IV-aftale, selvom det var aftalt mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet. Den nye IV-aftale omfatter således ikke afregning til kommunerne for varetagelse af parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet. Dermed får Københavns Kommune fortsat ikke dækket sine udgifter til behandlingen.

På den baggrund vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Københavns Kommunes samarbejdsaftale med Rigshospitalet om parenteral ernæring til korttarmspatienter i hjemmet bør opsiges snarest muligt således, at kommunen ikke varetager en regional sundhedsopgave uden finansiering.

Et enigt KKR Hovedstaden bakker op om en opsigelse af aftalen mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet og alle 29 kommuner er blevet opfordret til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.

Økonomi

Korttarmspatienter er som nævnt en lille patientgruppe, men kommunal varetagelse af behandlingen medfører en stor udgift for kommunen. Ud fra datatræk i Cura har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opgjort, at hjemmesygeplejen i gennemsnit bruger 10 timer ugentligt på at varetage parenteral ernæring hos en korttarmspatient. Behandlingen endvidere livsvarig for mange korttarmspatienter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anslår ud fra hjemmesygeplejens ugentlige tidsforbrug, at kommunens årlige udgifter til varetagelse af korttarmspatienters behandling i hjemmet beløber sig til gennemsnitligt ca. 800.000 kr. pr. patient (inkl. transport til/fra hjemmet). Det svarer til anslået ca. 10 mio. kr. årligt for de ca. 12 helårs-korttarmspatienter, der varetages i Københavns Kommune.

Videre proces

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen snarest opsige ”Samarbejdsaftale mellem Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter”. Det fremgår af aftalen, at den kan opsiges med tre måneders varsel.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derudover meddele regionen, at Københavns Kommune i perioden frem til aftalens udløb ikke vil optage nye korttarmspatienter i samarbejdet, idet kommunen skal handle økonomisk ansvarligt og ikke kan afholde udgifter til regionale opgaver. Kommunen vil i opsigelsesperioden fortsat ud fra et borgerhensyn varetage behandling hos de korttarmspatienter, der allerede har et forløb i kommunen. På den måde minimeres kommunens økonomiske risiko.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i efter sommerferien få forelagt den nyligt indgåede generelle aftale om IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden.

Diverse

Katja Kayser

/Karen Nørskov Toke

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:
”Da Rigshospitalet har misligholdt aftalen med Københavns Kommune, opfordrer Venstre til, at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren kræver pengene tilbage.”