5. Temadrøftelse om fremtidens plejehjem med fokus på bæredygtigt byggeri (2021-0061407)

Sundheds og Omsorgsudvalget drøfter perspektiver for bæredygtigt byggeri i fremtidens plejehjem.

Sagsfremstilling

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter perspektiver for bæredygtigt byggeri i fremtidens plejehjem. 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på mødet 19. november 2020 de kommende plejehjemsbyggerier og efterfølgende på mødet 11. februar 2021, de 10 principper for fremtidens plejehjem. Det blev i den forbindelse besluttet, at udvalget i en serie af temadrøftelser, skulle drøfte perspektiver omkring hhv. bæredygtigt byggeri og velfærdsteknologi. I forlængelse af temadrøftelserne om principper for fremtidens plejehjemsbyggeri, denne drøftelse og den kommende teamdrøftelse om velfærdsteknologi på plejehjem, drøfter udvalget som afrunding herpå de 10 principper for byggeri af plejehjem, herunder om der er evt. justeringsbehov - som besluttet af udvalget.

Med hensyn til bæredygtigt byggeri er principperne for fremtidens plejeboliger retningsgivende for den fysiske disponering og indretning af forvaltningens plejehjemsbyggerier, men vedrører ikke direkte forhold som bæredygtighed eller miljø. Disse forhold reguleres gennem statslig lovgivning, primært bygningsreglementet, og kommunale reguleringer der ressortmæssigt ligger under Teknik- og Miljøudvalget.

Borgerrepræsentationen har 24. juni 2020 besluttet at nybyggerier og ombygninger i Københavns Kommune, fremover skal bæredygtighed-certificeres. Det gælder også almene boliger - og dermed plejehjem. Certificeringen skal foretages efter enten DGNB-ordningen eller Svanemærket, som begge vægter bæredygtighed indenfor miljø, økonomi og sociale aspekter lige. Københavns Kommune krav på miljø- og klimaområdet rækker ud over gældende statslig lovgivning.

Løsning

Bæredygtigt byggeri - fremtidig certificeringsordning                                                         

Københavns Kommune har i tillæg til de miljø- og bæredygtighedsmæssige bestemmelser i lovgivningen, herunder det statslige bygningsreglement, skærpet retningslinjerne for kommunalt og alment byggeri og anlæg. De skærpede krav fastsættes af Borgerrepræsentationen og ligger ressortmæssigt i Teknik- og Miljøudvalget. Kravene stilles til kommunens egne byggerier (skoler, institution mv.) og anlægsprojekter (veje, broer, cykelstier mv.) samt til støttede byggerier (almene boliger og bygningsfornyelse) og dermed plejehjemsbyggerier.  

Plejehjemsbyggerier har indtil videre været underlagt kravkataloget ”Miljø i Byggeri og Anlæg” der senest blev revideret i 2016 (MBA2016). I 2020 besluttede Borgerrepræsentationen at overgå fra MBA til en certificeringsordning. Byggerierne skal fremover certificeres efter Svanemærket, DGNB eller tilsvarende. De to systemer sidestilles og kommunen skal opbygge viden og erfaringer med forskellige certificeringer. Det er endvidere besluttet at den nye ordning skal evalueres i 2022. 

Kravet om eksempelvis DGNB-certificering skal understøtte udviklingen af bygge- og anlægsbranchen i en miljømæssigt bæredygtig retning. Samtidig er det hensigten, at der skal ske en miljømæssig forsvarlig anvendelse af kommunens investeringerne i byggeriet.

Overgang til eksempelvis DGNB-systemet understøtter en helhedsorienteret tilgang til byggeriet. DGNB er det mest brugte system til certificering af bæredygtigt byggeri i Danmark. Kriterierne stammer fra den tyske organisation Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.

De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB, har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed). DGNB vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige meget. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet af byggeriet, hvor 49 kriterier bliver bedømt og tildeles point, der regnes sammen til en bedømmelse fra bronze til platin. Hovedparametrene omfatter blandt andet:

Miljø: Livscyklusvurdering af byggematerialer, materialernes påvirkning af nærmiljøet, energiforbrug i bygningen, vandforbrug og genanvendelse.

Økonomi: Byggeomkostninger og drift, omkostninger til vedligehold og bygningens værdi.

Sociale forhold: Luftkvalitet, akustik, visuel komfort, brugerindflydelse, bygningsstruktur og udearealer, adgangsforhold og arkitektur og kunst.

Der gives point i hver kategori, og det er det samlede antal point, der afgør karakteren fra bronze til platin.

De almene boligselskaber kan vælge, at et nybyggeri eller en renovering skal leve op til enten:

  • Svanemærket, hvor det skal dokumenteres at svanemærkets faste krav er opfyldt eller
  • DGNB-sølv, hvor det skal dokumenteres at DGNB-systemets kriterier opfyldes til en sølv-certificering.

Det bemærkes at DGNB-kravet til almene nybyggerier af plejehjem er ændret fra guld til sølv efter høringssvar fra de almene boligselskaber og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Ændringen er foretaget for at reducere risikoen for øgede entreprenørudgifter, og derved at mindske risikoen for at kravet reducerer eksekvering af almene plejehjemsbyggerier. I forbindelse med evalueringen i 2022 skal det vurderes om certificeringen af de almene byggerier (herunder plejehjemsbyggerierne) skal hæves fra sølv- til guld-niveau.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i 2021 teknisk præcisere de nye kriterier, der skal være i fokus i certificeringerne. Denne præcisering sker ud fra en miljømæssig og økonomisk vurdering af deres konsekvenser og vil ske i samarbejde med Økonomiforvaltningen og med inddragelse af kommunens øvrige forvaltninger og de almene boligselskaber. Dette arbejde pågår fortsat.  

Bæredygtigt plejehjemsbyggeri

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har stor fokus på de krav der er til bæredygtigt byggeri, og arbejder kontinuerligt i samarbejde med bygherrerne (de almene boligselskaber), entreprenørerne og Teknik- og Miljøforvaltningen om at gøre hvert byggeri mest muligt bæredygtigt. Som eksempel kan nævnes genanvendelse af materialer ved modernisering af eksisterende plejehjem, isoleringstiltag, solceller, varmegenvindingsanlæg, el- og vandforbrugsreducerende installationer, LAR (lokal afledning af regnvand) skybrudssikring og klimasikringstiltag mv.

Det bemærkes dog, at plejehjemmene skal bygges inden for de eksisterende økonomiske og arealmæssige rammer for byggeri af almene plejehjem i København. Øget fokus på bæredygtighed betyder dermed, at der ift. de enkelte plejehjemsbyggerier skal foretages en række prioriteringer, både hvad angår arealanvendelse og økonomi. Det betyder at øgede udgifter til miljø- og bæredygtighed skal modsvares af tilsvarende besparelser på andre områder, således at den af staten fastsatte maksimale byggeramme overholdes.

På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen at eventuelt yderligere tiltag på bæredygtighedsområdet i forhold til plejehjemsbyggerierne afventer den allerede planlagt evaluering af den nye certificeringsordning i 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil - inden budgetforhandlinger 2022 - få forelagt en samlet gennemgang af principperne for byggeri af fremtidens plejehjem. Gennemgangen vil blandt andet tage udgangspunkt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelser af bæredygtighed og velfærdsteknologi. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om evalueringen af certificeringsordningen for bæredygtighed i 2022 når den foreligger.

Diverse

Katja Kayser

Per Christensen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.