Mødedato: 19.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om forsøg med svømmeundervisning i åbent vand

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag fra Enhedslisten om forsøg med svømmeundervining i åbent vand.

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til et forsøg med tilbud om svømmeundervisning i åbent vand i sommerhalvåret til elever i den københavnske folkeskole med Det Maritime Ungdomshus som lokalitet
  2. at forslaget skal indeholde et overslag over de økonomiske konsekvenser
  3. at forslaget præsenteres for Børne- og Ungdomsudvalget i løbet af foråret 2015
  4. at Det Maritime Ungdomshus høres, i forhold til hvad forslaget vil have af konsekvenser for stedets øvrige aktiviteter

(Stillet af Enhedslisten)

MOTIVERING

Børne- og Ungdomsforvaltningen har i et svar på et politikerspørgsmål om svømmeundervisning i åbent vand (af d. 29. august 2014, vedlagt) peget på Det Maritime Ungdomshus på Amager, som en mulig lokalitet for et sådant forsøg. Her vil svømmeundervisningen, ifølge forvaltningen, kunne foregå under ordentlige forhold.

Enhedslisten mener, at et forsøg med tilbud om svømmeundervisning i åbent hav – enten som et element i et svømmeundervisningsforløb, der ellers foregår i en svømmehal, eller som særligt intensivt forløb mellem maj og september – vil give brugbare pædagogiske erfaringer og en styrket opmærksomhed på det åbne havs ressourcer i forhold til fysisk aktivitet, havets herlighedsværdi samt på faremomenterne ved at færdes i og ved havet.

Desuden vil et par timer med svømning i åbent vand efter åbningen af Naturcenter Amager i april 2015 kunne fungere som udflugtsmål for heldagsture til Øresund i regi af åben skole.

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt.
Til top