Mødedato: 27.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

En borger spurgte, om det er lovligt at holde lokaludvalgsmøderne i en bygning, der ikke er handicaptilgængelig og uden handicaptoilet.

Poul Brorson udtrykte ønske om, at lokaludvalgsmøderne holdes i Hal C, da hallen er indrettet handicapvenligt.

Lokaludvalget bad sekretariatet undersøge, om der er regler, som gør, at lokaludvalgsmøderne ikke kan holdes i Christianshavns Beboerhus.



To borgere orienterede om planerne om et nyt beboelsesbyggeri i en gård på Applebys Plads. Det er en gård, som beboerne i området anvender som grønt område. De har gjort indsigelse overfor Teknik- og Miljøforvaltningen, men har fået at vide, at projektet kun vil komme i høring, hvis forvaltningen skal dispensere fra den gældende lokalplan.
Borgerne oplyste, at lokalplanen er gammel og ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2011. De ønsker, at kommunen beslutter et § 14-forbud mod byggeplanerne i henhold til Planloven. Bebyggelsesprocenten vil blive 170, hvilket er hvad lokalplanen giver lov til. Borgerne har et møde med ejerne i næste uge og ser dette som en åbning for dialog.

Mark Winthrop svarede, at han synes, at projektet er vanvittigt set i lyset af, at kommunen tidligere har givet store summer for sanering af gårde. Han opfordrede borgerne og lokaludvalget til at gå videre med sagen.

Poul Nielsen svarede, at han synes, at projektet er vanvittigt.

Lotte Barfod svarede, at der må være en grænse for hvor længe en lokalplan kan gælde.

Tage Henningsen svarede, at borgerne i områet bør undersøge, hvad realiteterne i sagen er, herunder tidsplanen.

Asbjørn Kaasgaard svarede, at borgerne i området skal skabe synlighed om projektet og kontakte politikerne på Rådhuset om det.
Til top