Mødedato: 26.03.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Temadrøftelse om boliger til borgere med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Se alle bilag
Socialudvalget har ønsket en temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget:

  1. At Socialudvalget drøfter de beskrevne udfordringer og mål for boliger og døgnpladser til borgere med handicap, sindslidelse og udsatte borgere.

Problemstilling

Afgræsning af temadrøftelsen
De boliger, der er omfattet af temadrøftelsen, er:
- Boliger til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere, som har behov for den støtte som følger med boligen
- Boliger som kommunen har anvisningsret til eller ejer

Den boligsociale anvisnings boliger er derfor ikke en del af temadrøftelsen, da der ikke følger støtte med boligen. Derudover omfatter støtten i boligerne ikke hjemmevejlederstøtte eller hjemmepleje, som kan ydes i alle boliger, også privat ejede eller udlejede boliger.

Temadrøftelsens emner
Temadrøftelsen er opbygget omkring følgende emner:
1. Kapacitetsbehov
2. Modernisering
3. Afinstitutionalisering og indflytning til København
4. Etablering af billige boliger
5. Størrelse af boenheder
6. Placering af boliger og døgnpladser i København

Derudover indeholder temadrøftelsen en orientering om:
- Status på forsinkelse af byggeprojekter.
- Indarbejdelse af velfærdsteknologi i kommende byggeprojekter

Løsning

1. Kapacitetsbehov

Voksne med handicap
Der er to eksisterende mål for boliger til borgere med handicap:
- Max 100 borgere på venteliste i 2013
- 80% af alle borgere får et tilbud om en relevant bolig indenfor 6 måneder

Det tidligere socialudvalg havde et pejlemærke om, at der højest skulle stå 100 borgere med handicap på ventelisten i 2013. Socialforvaltningen forventer, at dette mål er nået i slutningen af 2014 eller starten af 2015.

Befolkningen stiger dog i Københavns Kommune med 10% om året, hvorfor antallet af borgere med handicap stiger med samme takt. Derfor er der behov for etablering af ca. 109 yderligere boliger til borgere med handicap frem til 2025. Der søges i budgetforhandlinger om at udvide kapaciteten med 64 boliger til unge med handicap og borgere med senhjerneskade. Se i øvrigt bilag 1.

I boligplanen er en målsætning om, at 80% af borgere med handicap får et relevant tilbud om bolig indenfor 6 måneder. Den gennemsnitlige ventetid er pt. på 23 måneder, hvilket er fald fra 33 måneder i januar 2013. Dog vurderes det, at faldet i ventetiden primært skyldes, at der er mange som er blevet godkendt til en bolig i 2013. Dette modsvares dog af at der etableres nye boliger i 2014-15. Af de ventende har 21% ventet under målsætningen på 6 måneder, og 45 % ventet under et år.

Årsagen til ventetider over et år, er primært er at de pågældende borgere har behov for et specialiseret botilbud. Det er derfor svært at mindske den gennemsnitlige ventetid betragteligt uden enten at mindske specialiseringen af botilbuddene eller at operere med overkapacitet. Derudover kan borgeren bede om at blive skrevet op kun til et specifikt botilbud, selv om der er flere muligheder for at give borgeren et botilbud i København.

Tabel over udvikling i ventetid fremgår af bilag 1.

Voksne med sindslidelse
Der er to eksisterende mål for boliger til borgere med sindslidelse:
- Max 100 borgere på venteliste i 2013
- 80% af alle borgere får et tilbud om en relevant bolig indenfor 4 måneders ventetid

Ventelisten til borgere med sindslidelse er på nuværende tidspunkt på 100 borgere, og det forventes ikke at denne stiger drastisk selv om den også reguleres for demografiudvikling. Fokus er ikke på at udvide kapaciteten men at forebygge, at borgere kommer på botilbud, med en mere intensiv indsats i eget hjem, samt en større udflytning fra botilbuddene og til egen bolig.

En udfordring for borgere med sindslidelse er dog, at der er behov for afskærmning. Dette er borgere, som har svært ved at bo sammen med mange andre, og som reagerer stærkt på larm og anden stimuli. Der søges derfor i budget 2015 om at etablere afskærmningsboliger til denne målgruppe. 

Ventetiden er i gennemsnit på 6,8 måneder, hvilket er lidt højere end boligplanens målsætning på 4 måneder. Udvikling i ventetid siden 2010 fremgår af bilag 1.

Udsatte borgere
Socialforvaltningen er i gang med en analyse af behov for boliger til hjemløse borgere, som fremlægges for Socialudvalget særskilt. Der er derfor pt. kun planer for modernisering af tilbud på området. Kollegiet på Gl. Køgelandevej er ved at blive moderniseret, og der fremsættes forslag om modernisering af E-huset og Hillerødgade.

2. Modernisering
Målet for modernisering er, at 95% af alle boliger til voksne med handicap eller sindslidelse lever op til moderniseringsstandarden, som blev godkendt af Socialudvalget i 2008. Botilbudsområdet har siden 2010 gået fra, at hhv. 42 og 50% af boligerne til borgere med sindslidelse og handicap havde eget bad og køkken til, at det i 2016 er hhv. 73% og 95% af boligerne. Derudover er større institutioner som Sundbygård, Sundbyvang og Hedelund på 170-220 boliger pr. tilbud blevet flyttet til mindre boenheder på 27-75 boliger. Boligområdet har derfor fået et betragteligt løft i de seneste 7 år.

Moderniseringsstandarden har været, at alle borgere i botilbud til voksne med handicap og sindslidelse skal have en bolig på minimum 25 m2 med eget bad. Prioriteringen er dog, at boliger til længerevarende ophold skal være 2-værelseslejligheder med eget køkken på 45-50 m2.

259 længerevarende boliger mangler at blive moderniseret
Der mangler pt., at blive moderniseret 259 længerevarende boliger. Boligerne fordeler sig på 12 boliger til borgere med handicap på tilbuddet Møllehuset og 247 boliger til borgere med sindslidelse, som alle sammen ligger udenfor København, under center Lindegården, som er botilbuddene Holme, Lindegårdshusene og Stubberupgård.

Socialforvaltningen er pt. i gang med at høre beboere og pårørende på Center Lindegårdens botilbud om modernisering af deres boliger. Derfor fremlægges Socialudvalget en indstilling om modernisering af disse botilbud på møde d. 21. maj 2014 med henblik på, at dette kan indgå i budgetforhandlingerne.

Se udviklingen i antallet af moderniserede boliger fra 2007 og frem i bilag 1. I tabellen fremgår også hvornår de moderniseringer, som er finansieret, bliver afsluttet.

Moderniseringsbehov: modernisering af bofællesskaber er i gang
Socialforvaltningen har 150 boliger i bofællesskaber til borgere med handicap og sindslidelse, som er utidssvarende. Beboerne bor i lejligheder eller mindre huse med 3-5 beboere i hver, der deler bad og køkken.

Borgerrepræsentationen har finansieret moderniseringen af alle disse bofællesskaber. Bofællesskaberne vil fremadrettet blive etableret som opgangsbofællesskaber. I et opgangsbofællesskab får beboerne deres egen lejlighed, men har stadig mulighed for at være sammen i et fællesareal.

3. Afinstitutionalisering og indflytning til København
Et af hovedformålene med modernisering af botilbud har været en afinstitutionalisering. Dette har betydet 4 ting:
1. Større botilbud splittes op i mindre boenheder. Eksempler på dette er modernisering af de større psykiatriske botilbud Hedelund og Sundbygård med op til 170 boliger og Sundbyvang til borgere med handicap med 220 boliger
2. Hver beboer får egen lejlighed. Derved kan beboere afprøve, hvordan det er at have egen lejlighed i trygge rammer. Lejligheden er base for botræning i fx madlavning og generel husholdning.
3. Fællesarealer og personalefaciliteter flyttes i nogle tilfælde væk fra boliger. Afhængig af beboernes behov flyttes fællesareal og personalefaciliteter nogle gange helt væk fra boligerne, så borgerne skal lære at henvende sig og lave aftaler med personalet. Derved opnår borgeren mulighed for at fungere mere selvstændigt i tæt samarbejde med personalet.
4. Indflytning til København. De socialpsykiatriske botilbud, der har ligger udenfor København, er blevet nedlagt og de nye boenheder er etableret i København. Indflytningen har medført, at beboerne kunne bruge byens tilbud, som for eksempel samværs- og aktivitetstilbud, samt beskæftigelsestilbud. Som det fremgår af evalueringen af moderniseringen præsenteret for Socialudvalget i separat indstilling på samme møde, har dette har for en del beboere medført et løft i livskvalitet, fordi de kommer mere ud af deres botilbud og er blevet mere selvstændige.

4. Billige boliger til unge på kontanthjælp
Billige boliger er boliger, der har en maksimal husleje eller egenbetaling på 3.200 kr. om måneden. Egenbetaling er de faste månedlige ejendomsomkostninger, som beboere betaler i servicelovsboliger. Antallet af billige boliger er faldet i takt med at antallet af servicelovsboliger er faldet og antallet af almene boliger er steget. Strategien for modernisering og etablering af boliger har siden 2007 været at etablere almene boliger. Men i almene boliger skal borgere have et indtægtsgrundlag svarende til en førtidspension. Derfor kan strategien ikke anvendes til unge på kontanthjælp.

Andelen af servicelovsboliger vil efter den nuværende modernisering er gennemført være på i alt 42% af boligmassen. Se desuden tabel 9 i bilag 1.

Kontanthjælpsreformen har medført, at borgere er på lav kontanthjælpsydelse frem til, at de er 30 år. Derudover er flere og flere længere på kontanthjælp, fordi forløb omkring arbejdsprøvning og uddannelse er udvidet. På nuværende tidspunkt er der primært et pres ifht. ventelisten til boliger på midlertidige botilbud, hvor 66% af ventende er på kontanthjælp. De kan kun tilbydes en bolig i 45% af boligmassen jf. tabel 9 i bilag 1.

Socialforvaltningen har 2 strategier for at løse problematikken. Den første strategi er at etablere servicelovsboliger og den anden strategi at etablere små almene boliger på ca. 25 m2.

I boliger efter serviceloven udregnes opholdsbetaling efter borgerens indtægtsgrundlag og kan derfor sættes lavt. Desværre er servicelovsboliger dyrere at etablere (1,6 mio. kr. pr. bolig mod 0,6 mio. kr. for en almen bolig). Derudover er servicelovsboligerne dyrere at drifte, fordi Socialforvaltningen skal betale en større del af huslejen. 

Alternativet er at lave små almene boliger på højest 25 m2, hvor huslejen kan holdes på maksimalt 3200 kr. om måneden. Men her kan borgere med fysiske handicap ikke bo, da boligerne ikke kan leve op til tilgængelighedskrav for borgere i kørestol. Se i øvrigt bilag 1 for nærmere beskrivelse af forskellene imellem almene boliger og serviceslovsboliger.

5. Størrelse af boenheder
Botilbud skal have en hvis størrelse, hvis driftsudgifterne pr. borger ikke skal stige eller serviceniveauet for den enkelte beboer forringes. Som tommelfingerregel etableres derfor følgende botilbudsstørrelser:
• Botilbud på minimum 24 boliger til borgere med mellem til højt støttebehov.
• Opgangsbofællesskaber på minimum 12 boliger til borgere med lavt til høj støttebehov
Årsagen til, at der etableres større botilbud er også at undgå at beboere ikke bliver for isolerede i egen bolig. Mange beboere har behov for den tryghed, der i at daglige aktiviteter samt aktivitetstilbud foregår på bostedet. Dette fremgår også af den evaluering af modernisering af Sundbyvang, Sundbygård og Hedelund, som Socialudvalget bliver præsenteret for i et separat dagsordenspunkt. Samtidig viser evalueringen dog også, at mange beboere har profiteret af at komme til at bo mere selvstændigt, og endda har profiteret mere af skiftet end forventet af dem selv og medarbejderne. Det er derfor vigtigt at Socialforvaltningen bevarer en vifte af tilbud, der kan fylde alle behov. De overordnede strategispor for etablering af forskellige boligtyper fremgår af bilag 1.

6. Placering af boliger og døgnpladser i København
I bilag 1 s. 9 er der et kort over, hvordan boligerne og døgnpladserne i København er fordelt på de københavnske bydele i 2014 – og hvordan Socialforvaltningen forventer at fordelingen ser ud i 2017, når de nuværende byggeprojekter er færdige.

Som det fremgår af kortet og den tilhørende tabel har Socialforvaltningen en overvægt af boliger i bydelene Bispebjerg og Amager Vest set i relation til befolkningstallet. Samtidig er der relativt få boliger på Østerbro og i Vanløse, samt ingen i Indre By.

En del af målsætningen for den kommende kommuneplanstrategi er, at sikre en sammenhængende by, herunder at sætte fokus på, at borgere med handicap, sindslidelse og udsatte skal integreres i byen. Derudover koordinerer Socialforvaltningen med Økonomi- og Teknik- og Miljøforvaltningen, at boliger til Socialforvaltningens målgrupper indgår i de årlige handleplaner for udvikling af nye byområder som Nordhavnen, Carlsberg og det gamle grønttorv i Valby for at sikre en spredning af boligerne. Disse strategier indgår i de årlige budgetforhandlinger.

Dog er det generelt svært at finde byggegrunde i København, da Socialforvaltningen også er i konkurrence med, at der også er mange familieboliger, daginstitutioner og skoler, der skal bygges. For eksempel har det været forhandlinger om etablering af 24 boliger til borgere med handicap og sindslidelse i første fase af Nordhavnen sammen med de familieboliger der i øvrigt skal etableres. Etableringen af disse boliger vil nok ikke vise sig muligt, fordi rumstudier nu viser, at der ikke er nok plads på den grund By og Havn har udset til formålet, og at etablering af familieboliger og daginstitution har første prioritet.

Orientering om forsinkelse og velfærdsteknologi

Forsinkelser: 92% af byggeprojekter er indenfor tidsplan
Socialforvaltningen har fokus på at forebygge forsinkelser på byggeprojekter. 92%  af Socialforvaltningens byggeprojekter holder tidsplanen indenfor en forsinkelse på højst 6 måneder.

Se figurer over forsinkelse i anlægsprojekterne i bilag 1. 

Velfærdsteknologi: Det nye løft af boligområdet
I handleplanen for velfærdsteknologi er der fokus på at velfærdsteknologi fremadrettet tænkes mere strategisk ind i byggeprojekter. Der er derfor indarbejdet velfærdsteknologi i alle budgetforslag. Derudover er der foretaget en screening af allerede finansierede byggeprojekter.

Handleplanen for velfærdsteknologi behandles i et separat dagsordenspunkt for samme møde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalgets medlemmer kan sætte fokus på boligområdet i budgetforhandlingerne for 2015.

Der er udarbejdet ønskeforslag til budget 2015 vedrørende blandt andet flere boliger til unge med handicap og borgere med senhjerneskade, etablering af afskærmningspladser til borgere med sindslidelse og boliger til unge hjemløse. 

Anette Laigaard      /
                                                Lars Østergaard

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top