Mødedato: 24.04.2014, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Rapport fra Københavns Kommunes Frivillighedsnetværk 2013

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle Københavns Kommunes Frivillighedsnetværks rapport for 2013.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager rapporten fra Københavns Kommunes Frivillighedsnetværk for 2013 til efterretning.


Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes frivillighedspolitik fremgår, at frivillighedsnetværket skal udarbejde en årlig rapport om arbejdet med frivillighed og komme med forslag til nye initiativer i enkelte eller flere forvaltninger.

Løsning

Frivillighedsnetværket har udarbejdet en rapport for 2013 (bilag 1).

Rapporten peger på, at der i øjeblikket er en positiv udvikling af frivilligområdet i Københavns Kommune, og at der inden for alle forvaltninger er mange innovative samarbejder, hvor frivillige og borgere, foreninger, og virksomheder går sammen med kommunen om at løfte samfundsopgaver. 

Rapporten peger også på at potentialet ved frivillighed stadig er stort, og det beskrives, hvordan netværket i 2013 har arbejdet for at gøre det lettere for enheder i Københavns Kommune at udvikle et frivilliginitiativ. Netværkets initiativer har været:

  • Udarbejdelse af frivilligguiden ”Samarbejde med frivillige – rammer, regler og gode eksempler”.
  • etablering af kurser i frivilligsamarbejde: kurser og workshops mm. omkring samarbejde med frivillige. Senest med ”Ledertræf med spot på frivillighed” (13. marts 2014).
  • Udarbejdelse af kampagneside på intranettet, hvor materiale omkring samarbejde med frivillige er tilgængelige for medarbejdere og ledere på tværs af alle forvaltninger.
  • Etablering af ny borgerrettet indgang på kommunens hjemmeside omkring frivillighed (ww.kk.dk/frivillig).

I rapporten gøres opmærksom på, at Københavns Kommunes gældende frivillighedspolitik (bilag 2) udløber i 2014, samt at regeringen i samarbejde med en lang række frivillige organisationer, KL og kommuner har udarbejdet et nationalt frivilligcharter, hvori der opfordres til, at man i kommunerne udarbejder et lokalt frivilligcharter, det vil sige en samarbejdsaftale mellem kommune og civilsamfund.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil fremlægge forslag til en evalueringsproces af frivillighedspolitikken i 2014.


Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.



Carsten Haurum
                                    /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2014:

Indstillingen blev godkendt.
Til top