Lokale vaccinecentre

På små lokale vaccinecentre på skoler og i boligområder i København kan alle over 12 år blive vaccineret mod COVID-19 uden tidsbestilling.

Har du endnu ikke fået 1. stik, kan du få det nu. Vi vaccinerer med både Pfizer og Moderna.

Har du fået 1. stik, men endnu ikke andet stik, kan du også få det nu. Er du vaccineret med Moderna, skal der være gået 4 uger siden du fik dit første stik. Er du vaccineret med Pfizer, skal der være gået 3 uger, siden du fik dit første stik. Du skal have 2. stik med samme vaccine, som 1. stik. 

Er du indkaldt til 3. stik, kan du også få det nu. 3. stik gives for at forstærke vaccinationen og fastholde god beskyttelse mod COVID-19. Du modtager invitation til 3. stik i din e-Boks eller pr. brev fra Sundhedsstyrelsen. I første omgang er det særligt sårbare og ældre, der er blevet tilbudt 3. stik. 

De lokale vaccinecentre er åbne for alle over 12 år. Børn mellem 12 og 14 år skal have en forælder med.

Husk det gule sundhedskort.

 

Kontakt