Weekendmedarbejdere til den indendørs legeplads Blegdamsremisen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Den indendørs legeplads Blegdamsremisen søger to weekendmedarbejdere til at understøtte vores målsætning om at skabe gode oplevelser for store og små.

Bemandede legepladser – et fantasifuldt åndehul for store og små. Københavns Kommune har 26 bemandede legepladser med omkring 100 ansatte. Vores fælles mål er at skabe trygge mødesteder, hvor børn og unge kan lege, være aktive, udvikle sig og indgå i stærke fællesskaber.

​Vi forsøger løbende at afkode de forskellige brugergruppers behov, og understøtte både energifulde motoriske bevægelseslege og rolige kreative aktiviteter. På legepladserne er der blandt andet mulighed for at spille bold, lave bål og snobrød, dyrke grøntsager, deltage i kreative aktiviteter, få hjælp til lektier og være sammen med andre børn i trygge rammer.

Der er behov for forskellige medarbejderkompetencer på legepladserne, og det vigtigste er, at vi har fokus på, hvordan vi sætter vores kompetencer i spil og skaber gode, lærerige og sjove stunder for brugerne.

Om legepladsen
Blegdamsremisen er de Bemandede legepladsers eneste indendørs legeplads. Brugerne her er overvejende institutioner, private familier, hjemmepassere m.fl.

Rollen som weekendmedarbejder
Som weekendmedarbejder bliver en af dine centrale opgaver, i samarbejde med det øvrige personale, at igangsætte sjove, udfordrende og relevante aktiviteter. Din hverdag bliver travl, sjov, krævende og uforudsigelig.

Da vi arbejder i det offentlige rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen.

Vi forventer, at du er rummelig og robust, både fysisk og psykisk. Der vil være en del praktiske opgaver forbundet med arbejdet i form af rengøring, vedligeholdelse inde og ude og opsyn på legepladsen.

Om dig og dine kvalifikationer
Vi ønsker, at du

  • er i stand til at omgås forskellige brugergrupper og tackle mange forskellige situationer
  • er opsøgende og glad for kontakt med forskellige brugergrupper, både børn, unge og voksne
  • evner at gribe de muligheder og ideer, der opstår i løbet af dagen
  • tager initiativ til at planlægge, udvikle og igangsætte nye aktiviteter samt på de praktiske opgaver
  • har en vilje til at sætte sig ind i organisationen Bemandede legepladser
  • er samarbejdsorienteret og villig til at indgå i både teamsamarbejde samt tværfagligt samarbejde med lokale og kommunale aktører
  • deltager i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde samt vedligeholdelsesopgaver

Vi tilbyder
Stillingerne er med en arbejdstid på mellem 6,5-10 timer om ugen med tiltrædelse den 15. september 2026.

Legepladsens åbningstider er fra 9- 17 i hverdage og 10-16 i weekenderne. På denne legeplads er bemandingen skemalagt til at være der 30 minutter efter lukketid for at foretage nedlukning og forberedelse.

Vi søger en medarbejder til at have weekendvagt hver 2. weekend (ulige uger) og en medarbejder til weekendvagt hver 4. weekend samt eftermiddagsvagter ca. 1-2 gang om ugen.

Legepladsen har lukket i juli og august måned, du vil derfor i disse måneder, i samarbejde med ledelsen, lægge dine timer på nogle af de andre legepladser i enheden.

Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførslen af arbejdet. Vi har en uformel og kollegial tone og har generelt stor frihed i opgaveløsningen. Stillingen som weekendmedarbejder kan indebære mødested på forskellige legepladser.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Ken Grützmeier på 2116 3105 eller skrive en mail til bemandede-legepladser-admin@kk.dk så vil vi kontakte dig. 

Søg via linket senest onsdag den 26. august 2026
Vi holder samtaler i uge 36/37.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.