Udviklingsorienteret matematik- og idrætslærer til mellemtrinnet på Vesterbro Ny Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe en skole, der tager afsæt i viden om børns grundlæggende behov – og hvor skoledagen er så meningsfuld og motiverende, at børnene næsten ikke har lyst til at gå hjem?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger
En engageret og fagligt stærk matematiklærer, der brænder for at bringe sin faglighed i spil gennem varieret og inspirerende undervisning – herunder projektbaseret læring.

Du har lyst til og mod på at arbejde både fagfagligt og tværfagligt i en fleksibel skolestruktur, hvor skemaet ikke nødvendigvis er opdelt i klassiske fag.

Du bliver en del af et årgangsteam, der samarbejder tæt om elevernes samlede læring på tværs af fag.

Hvis du også har en bred specialpædagogisk viden, vil det være en fordel. Hvis du har tysk, vil vi også meget gerne høre fra dig.

Hvem er vi?
Vesterbro Ny Skole er en fire-sporet skole med ca. 850 nysgerrige og videbegærlige elever og omkring 100 engagerede medarbejdere i skole og KKFO.

Vi har en aktiv og engageret forældregruppe, som bidrager positivt til skolens liv.

Vores pædagogiske afsæt
På Vesterbro Ny Skole er vi optagede af at skabe en skole, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig.

Vi arbejder målrettet med:

  • En skole for alle. Børn tilbringer en stor del af deres liv i skolen – derfor skal vi forstå deres behov og skabe de bedste rammer for både læring og trivsel.
  • Relationskompetent praksis. Vi tror på, at stærke relationer er fundamentet for læring. Vi arbejder bevidst med anerkendende samspil uden skældud, hvor både faglighed og forståelse for børn vægtes højt.
  • Børns grundlæggende behov. Vores udvikling tager afsæt i Louise Klinges forskning i seks centrale behov – tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed, sundhed og det at kunne bidrage.
  • En varieret og meningsfuld skoledag. Vi udvikler undervisningen med fokus på projektbaseret læring, leg, bevægelse og fleksible rammer. På sigt arbejder vi også med bl.a. aldersblanding, udeskole og natur, fysiske læringsmiljøer og skolemad.
  • Elevinddragelse. Vi ønsker, at eleverne oplever skolen som deres – og at de aktivt bidrager til både læringsmiljø, pauser og skolens fysiske rammer.
  • Professionelle læringsfællesskaber. Vi udvikler vores praksis i stærke teamfællesskaber med fokus på inkluderende læringsmiljøer for alle børn.
  • Forældresamarbejde. Vi ser samarbejdet med forældrene som et ligeværdigt partnerskab, der understøtter børnenes trivsel og læring.

Hvem er du?

Vi søger lærere, der

  • kan se sig selv i vores vision og trives i en hverdag præget af udvikling og forandring
  • har et ressourceorienteret børnesyn og inddrager elevernes perspektiver
  • arbejder relationskompetent med en anerkendende tilgang
  • kan skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle elever
  • bidrager aktivt til teamsamarbejdet og værdsætter fælles forberedelse
  • ser styrken i forskellighed og fælles ansvar
  • underviser kreativt og motiverende
  • prioriterer et tæt og konstruktivt samarbejde med forældre

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Som udgangspunkt underviser du 24 lektioner om ugen. Nyuddannede lærere får tilknyttet en mentor og får en nedsættelse på to lektioner ugentligt det første år.

Ansættelse er fra den 1. december 2026.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Yderligere oplysninger
Læs mere om skolen på www.vesterbronyskole.aula.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lana Gindesgaard på 3030 4022.

Søg via linket senest onsdag den 21. oktober 2026
Samtaler afholdes den 27. oktober 2026.