To engagerede pædagoger til KKFO'en på Damhusengens Skole
Da vi har et stigende børnetal, udvider vi vores personalegruppe med uddannede pædagoger.
Du vil møde en fagligt velfunderet og velfungerende personalegruppe med en fælles faglig retning og fokus på kerneopgaven. Vores mål er høj kvalitet, så alle børn og unge kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Vi tilstræber professionelt og konstruktivt samarbejde mellem pædagoger og lærer, hvor vi har kendskab og viden til hinandens kompetencer, forventninger og ambitioner.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der vægter gennemsigtighed, ligeværdighed og gensidig respekt højt, og sætter pris på samarbejde og mangfoldighed i personalegruppen. Vi har fokus på synlig og gennemsigtig ledelse ud fra følgende værdier
- troværdighed – noget, vi skal skabe
- tydelighed – tilstræbe at være i kommunikation og processer
- nysgerrighed – noget, vi vil insistere på
- integritet – noget, der gennemsyrer vores opgave
Fritid og skole deler fælles værdigrundlag og vision, hvor hvert KKFO-/årgangsteam kan arbejde individuelt med pædagogiske indsatser, der tager udgangspunkt i børnesammensætningerne. Vi ønsker altså, at hvert selvstyrende KKFO-team dyrker og bevarer sin egenart tilpasset aldersgruppen.
Som arbejdsplads forventer vi, at alle er ansvarsbevidste, og har en høj arbejdsmoral, at man kan træffe selvstændige beslutninger og handle, besidder situationsfornemmelse og deltager på lige fod med alle kolleger.
Fritidstilbuddet har ca. 440 børn i alderen 6-10 år. Vi arbejder i fire årgangsteams. Hvert team består af ca. 120 børn, tre-fem skoleklasser og ca. seks-otte medarbejdere. Vi tilstræber, at arbejde bevidst med aldersintegration og dermed aktiviteter på tværs af årgange og teams. Fritid og skole deler fælles værdigrundlag og vision. Hvert KKFO-team arbejder ud fra individuelle pædagogiske profiler med udgangspunkt i årgangen og børnesammensætningerne. Alle har fokus på gode og sjove skoledage og arbejdsdage.
Vi ønsker altså, at hvert selvstyrende KKFO-team bevarer sin egenart. Vi arbejder anerkendende og har fokus på inkluderende pædagogik. Vi vægter ligeværdighed og gensidig respekt højt. Vores mål er høj kvalitet, så alle børn og unge har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på trivsel og læring.
Lyder ovenstående interessant, så er du måske lige en af dem, vi søger. Vi har brug for kolleger, der ønsker det bedste for børnenes personlige, sociale og faglige udvikling, brænder for at udvikle samarbejdet mellem fritid og skole og har mod på og lyst til at være synlig og imødekommende voksen for alle børn.
Har du yderligere musikkompetencer vil det være en fordel og noget vi savner, men det er ikke et krav.
Som pædagog forventer vi, at du
- har mod på og lyst til at være en synlig og imødekommende voksen for alle børn
- er mødestabil og fleksibel
- bidrager engageret i alle sammenhænge
- har lyst til at samarbejdet mellem fritid og skole
- er ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral
- kan træffe selvstændige beslutninger og handle
- har overblik, situationsfornemmelse og deltager på lige fod med dine kolleger
Det vigtigste er, at du er motiveret, engageret og nysgerrig, og at du har et anerkendende børnesyn med fokus på gode og sjove skoledage for alle børn og voksne.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser på 32-37 timer ugentligt til opgaver i fritidstilbud og skole og med stor fleksibilitet. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vi håber at høre fra dig og modtage din ansøgning. Har du spørgsmål eller andet vedr. stillingerne, skal du ikke tøve med at kontakte os. Du kan ringe eller skrive til pædagogisk leder Jan Ottosen 23 84 21 79/ca29@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 20. juni 2026