Souschef/kok til Arena Skole og Fritid

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at starte en ny madskole op på en spændende folkeskole i Ørestad? – Hvor vi sammen skaber rammerne for det gode børneliv – og har fokus på velsmag, bæredygtighed og samarbejde.

I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn. Netop nu står vi over for at skulle starte en ny madskole op på Arena Skole og Fritid. For kommende skoleår er vi ca. 650 børn, og ønsket er at 80% eller flere er tilsluttet sig madskolen.

Madskolerne i Københavns Kommune forener frokostmåltidet med læring og maddannelse. Der er samlet set 23 madskoler på tværs af byen og køkkenholdene har løbende erfaringsudveksling og sparring på tværs.

Vi bliver den nyeste madskole i familien. Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle.

Vi søger en souschef/kok, som kan være med til at skabe vores nye madordning for eleverne i vores helt nye madskole.

Du vil være med fra starten til at sætte et stærkt hold, der kan drive en madskole med høj faglighed, mad lavet fra bunden og økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften.

På Arena Skole og Fritid bliver du en del at et stærkt og engageret fællesskab, hvor det daglige måltid bliver en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø.

Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed.

I jobbet vil du komme til at sætte retningen for vores madskole for 0. til 7. klasse i samarbejde med vores køkkenteam. Vores mål er ikke at lave ”børnemad”, men at lave velsmagende mad, der kan inspirere og mætte eleverne. Pejlemærker som velsmag, sundhed, variation, ernæring, madmod, læring og inspiration er ord som vi arbejder på daglig basis.

Arbejdsopgaverne vil være

  • håndtering af råvarer
  • madlavning i det varme/kolde køkken og bagning
  • anretning af maden
  • planlægning med køkkenteam til forskellige opgaver
  • madplaner – du vil være en del til planlægningen af menuer
  • høj standard af oprydning og rengøring

Kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • er uddannet kok – hvis du er ufaglært, har du erfaring fra lignende stillinger
  • er passioneret omkring velsmagende måltider til skolebørn
  • vil være med til at drive et køkken med 90% økologi, et lavt klimaaftryk og mindst muligt madspild
  • kan sætte et hold og har gode samarbejdsevner
  • har erfaring med storkøkken-maskiner
  • kan have elever med i køkkenarbejdet – har lysten til at involvere børn i køkkenet og har gode pædagogiske evner
  • har erfaring med verdenskøkkenet i forhold til smag, råvarer og præsentation
  • taler dansk og er god til engelsk

Vi tilbyder

  • en stilling på 37 timer om ugen i et køkken
  • et attraktivt job, der følger skoleårets gang med familievenlige arbejdstider og ferier
  • et uhøjtideligt, samarbejdende og engageret arbejdsmiljø, hvor vi sætter både trivsel og faglighed højt

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 og madskolen skal officielt åbne ca. den 2. november 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil gerne høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenkoordinator William Biddle på 30 24 01 24.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 3. september 2026
Samtaler afholdes i uge 37.