Social- og sundhedsassistenter til Den Sociale Hjemmepleje Vibevej
Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte som social- og sundhedsassistent? Så skal du søge job hos os i Den Sociale Hjemmepleje Vibevej
Hvem er vi
Den Sociale Hjemmepleje er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og leverer hjemmepleje, sygepleje og rehabilitering til borgere mellem 18 og 65 år i borgernes eget hjem. Vores borgere har fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske udfordringer eller handicaps, som kan være kombineret med et misbrug. Den Sociale Hjemmepleje er åben 24 timer i døgnet alle årets dage.
Den Sociale Hjemmepleje bidrager dagligt til at opfylde socialforvaltningens ambition om at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov.
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en stærk arbejdsplads bestående af medarbejdere med forskellige faglige profiler, fx. sygeplejersker og farmakonomer, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Vi prioriterer faglig udvikling med fokus på fælles og individuel kompetenceudvikling.
Vi arbejder i faste teams ud fra en geografisk opdeling med fælles, fast tilknytning til de borgere, der bor i vores område. Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer – vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok. Hos os får du en nærværende, anerkendende og tilgængelig ledelse.
Jeg kan lide at gå på arbejde, for det gør mig glad. Jeg føler mig værdsat af kollegaer og ledelsen. Og så har jeg bare nogle spændende arbejdsopgaver som SOSU-assistent., Miguel, social- og sundhedsassistent.
Tryk på linket og læs mere om arbejdsopgaverne som social- og sundhedsassistent i Den Sociale Hjemmepleje. Bliv SOSU-assistent i Den Sociale Hjemmepleje | Socialjob (kk.dk)
Vi tilbyder dig
En kombination af akutte og planlagte opgaver inden for både servicelov og sundhedslov. Samtidig bliver du en vigtig medspiller i arbejdet omkring dokumentation og opgaveløsningen.
Vores indsats er helhedsorienteret med fokus på det borgernære relationsarbejde. Et spændende arbejde med mange alsidige opgaver. Du får rig mulighed for at anvende din faglighed og erfaring i arbejdet med at gøre en forskel for de udsatte og sårbare københavnere, der har allermest brug for hjælp og støtte.
Dertil vil du få en grundig introduktion og din egen opstartsmentor, så du føler dig klædt godt på til at varetage de forskellige opgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af kompetencer og den grundlæggende sygepleje.
Du vil indgå i en spændende arbejdsplads, hvor ikke to vagter er ens. Der er stor forskellighed i de hjem, du kommer i og dermed også mange forskelligartede opgaver.
Om dig
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du har en bred indsigt i det faglige område eller ønsker at få det (indenfor psykiatri og somatik)
- Du taler, skriver og forstår dansk
- Du har gyldigt kørekort kategori B
- Du er stolt af din faglighed og har lyst til at udvikle dig
- Du brænder for at hjælpe andre, også de der lever livet anderledes
- Du ser det som en selvfølge at samarbejde på tværs med kollegaer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Du har en høj grad af rummelighed, tålmodighed og positiv energi
- Du kan bidrage med et højt fagligt og professionelt niveau og har fokus på at være løsningsfokuseret
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og reglerne for Ny løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester.
Aftenvagten: er planlagt i et 7/7 rul; 7 dages arbejde og 7 dages fri; mødetid fra 15.30-23.30.
Nattevagten: er planlagt i et 7/7 rul; 7 dages arbejde og 7 dages fri; mødetid fra 23.30-7.30.
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, så send dit cv og selvfølgelig en motiveret ansøgning, hvori de fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde i Den Sociale Hjemmepleje.
Hvis du vil høre mere om jobbet eller har lyst til at komme på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du kontakte enhedsleder Natasja Borum Steensen på 6135 7621 (aften og nat).
Søg via linket senest fredag den 29. september 2023