Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til nattevagtsteamet på botilbud Musvågevej

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Ligger dit drømmejob om natten, når hele byen sover? Er du den, der sørger for tryghed og omsorg, når mørket vækker uro? Og nyder du at have bedre tid til at udøve din faglighed og omsorg? Så læs med her.

Hvem er vi?
Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser inden for autismespektret. På Musvågevej bor i alt 50 mennesker med nedsat funktionsevne, 6-8 borgere på hver afdeling. Vores 150 medarbejdere arbejder hver dag for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker for et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende. Vi har en bred vifte af faglighed, idet vi har ansat bl.a. sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, omsorgsmedhjælper, ergoterapeuter og fysioterapeuter – og nu har vi brug for dig på natholdet.

Tryghed og omsorg – også om natten
Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, når det er mørkt udenfor. Du går faste runder en gang i timen, hjælper til med plejeopgaver og står klar, hvis en af vores beboere skulle få anfald. Du er også en af de første, der siger godmorgen, når beboerne vågner, og hjælper dem op om morgenen.

Selvom du arbejder om natten, er du aldrig helt alene – du bliver nemlig en del af vores nattevagtsteam på fire kolleger. Vi arbejder tæt sammen og sørger for, at natten forløber så rart som muligt for beboerne.

Som nattevagt vil dine opgaver og ansvarsområde omfatte hjælp til fx

  • støtte til af- og påklædning
  • støtte til at spise og drikke
  • udlevering af medicin
  • bleskift
  • stomi
  • epileptiske anfald
  • dokumentation

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og som er motiveret for at arbejde indenfor handicapområdet
  • sætter borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, byder ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
  • tager ansvar, og er med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet om natten
  • er god til at dokumentere

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du vil møde spændende og skønne borgere og engagerede kolleger med stor hjertevarme og godt fællesskab, og hvor vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever tryghed, trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for både beboerne og for arbejdspladsen.

Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer, at du får en god oplæring, så du får et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder fx LA2. Du får også gode muligheder for at komme på efteruddannelse inden for autismepædagogik og andre relevante fagområder.

Og så har vi gratis parkering.

Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej. 

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Din arbejdstid bliver med normen 34/34 om ugen med vagter syv dage i lige uger og fri syv dage i ulige uger. Ansættelsesstart er pr. 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen, og i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget straffeattest fra politiet.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Jensen på 20 53 23 08 på hverdage mellem kl. 09.00-15.00.

Søg via linket senest tirsdag den 27. maj 2025
Samtaler vil blive afholdt løbende.