Leder til ressourcecenter og specialpædagogiske indsatser på Skolen på Islands Brygge

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Har du erfaring med ressourcecenterarbejde, og brænder du for at skabe overblik og systematik i en skoles specialpædagogiske indsatser?

Skolen på Islands Brygge søger en leder, der på tværs af skolens to matrikler kan samle trådene for ressourcecenter, vejledere, medarbejdere og specialpædagogiske indsatser – og som sammen med skoleleder får ansvar for skolens visitationsproces.

Vi søger en leder med et stærkt koordineringsgen og flair for systematisk opgavestyring og drift, som kan understøtte og skabe retning, sammenhæng og fremdrift som en central del af et samlet ledelsesteam præget af høj faglighed, fællesskab og god energi.

Om os
Skolen på Islands Brygge er en af Københavns Kommunes store folkeskoler med ca. 1.420 elever fordelt på to matrikler: en basisskole (børnehaveklasse til 5. klasse) og en udskoling (6. til 9. klasse).

Vi arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer og med at skabe gode overgange for eleverne – både internt i skolen og i samarbejdet med dagtilbud og ungdomsuddannelser.

Med Københavns Kommunes beslutning om at lægge visitationsprocessen ud til den enkelte skole får vi nu brug for en leder, der bl.a. kan give os det samlede overblik over skolens indsatser og sikre en fagligt solid og gennemsigtig visitationspraksis.

Om stillingen
Stillingen er ligestillet med skolens øvrige afdelingsledere, men adskiller sig ved at gå på tværs af begge matrikler – du får med andre ord ansvar for ressourcecenter og specialpædagogiske indsatser i hele skolens spænd fra børnehaveklasse til 9. klasse i tæt samarbejde med afdelingslederne i de enkelte spor/afdelinger.

Dine centrale opgaver bliver blandt andet at

  • have personaleansvar for og ledelse af skolens inklusions- og overgangspædagoger
  • skabe systematik og overblik over skolens indsatser – hvilke elever der er i spil, hvor mange timer der er afsat, og hvilken form for mellemform eller støtte den enkelte elev modtager
  • have det faglige overblik over og – sammen med skoleleder – ansvaret for skolens visitationsproces, efter at denne opgave er flyttet fra kommunen til den enkelte skole
  • lede og udvikle ressourcecentret som fælles omdrejningspunkt for skolens inkluderende læringsmiljøer
  • sikre sammenhæng og videndeling mellem vejledere, inklusionspædagoger og overgangspædagoger på tværs af basisskole og udskoling
  • stå for samarbejdet med den kommunale support omkring de specialpædagogiske indsatser (fx PPR og øvrige samarbejdspartnere)

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med at arbejde med udsatte elever, ressourcecenter og kender til de faglige og praktiske problemstillinger, der følger med
  • har en stærk motivation for det specialpædagogiske arbejde og en tro på inkluderende læringsmiljøer
  • er motiveret af systematik, struktur og processer, og trives med at skabe overblik og orden i komplekse sager på tværs af fag, matrikler og samarbejdspartnere – og evner at formidle den data og viden
  • har erfaring med eller viden om visitationsprocesser på skoleområdet – eller er klar til at sætte dig grundigt ind i det
  • er en tydelig og tillidsskabende leder, der kan give retning til vejledere og pædagoger med meget forskellige opgaver og medarbejdere generelt
  • har baggrund som lærer i folkeskolen og gerne ledelseserfaring

Vi tilbyder

  • en central rolle i skolens ledelsesteam med tæt samarbejde med skoleleder, souschef og afdelingsledere på begge matrikler
  • et fagligt stærkt miljø med en engageret medarbejdergruppe præget af stor kontinuitet og stabilitet
  • gode muligheder for at sætte dit præg på, hvordan skolen fremover organiserer sine specialpædagogiske indsatser og visitationsproces

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesdato er den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Nicholas Frost-Lindsteen på 51 71 42 78 eller gf9l@kk.dk.

Søg via linket senest onsdag den 4. november 2026
Vi forventer at afholde to samtaler, den første onsdag den 11. november og den anden mandag den 23. november.