Søg

Koncern HR i Økonomiforvaltningen søger HR-konsulent til partnerfunktion og ledelses- og organisationsudvikling

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Har du 3-5 års erhvervserfaring og erfaring med at understøtte ledere, som står i spidsen for forandringsprocesser og organisationsudvikling? Har du indsigt i ledelsesopgaven i en stor og kompleks politisk styret organisation? Og har du evt. erfaring som HR-partner? Så læs med her – for måske er du vores nye kollega i Koncern HR.

Om jobbet
Som HR-konsulent falder dine opgaver i to dele – og ofte hænger de tæt sammen. Du skal først og fremmest være HR-partner for den største enhed i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID). Som HR-partner er du KEIDs indgang til Koncern HR i forhold til den brede pallette af HR-opgaver, som Koncern HR leverer. Du er sparringspartner for KEIDs ledere på HR-området, og du har ansvar for, at Koncern HR’s leverancer kommunikeres til og implementeres i KEID. Samtidig varetager du sekretariatsfunktionen i KEIDs MED-udvalg. Alt dette sker i tæt samarbejde med dine kolleger i Koncern HR, ikke mindst de øvrige HR-partnere.

På ledelses- og organisationsudviklingsområdet får du derudover et bredt spænd af opgaver på tværs af hele Økonomiforvaltningen. Ofte udspringer dine opgaver af strategiske beslutninger truffet på politisk eller på direktionsniveau, som efterfølgende kræver en grundig implementering med øje for forandringsledelsesopgaven.

Andre gange bunder opgaverne i et specifikt behov i en af forvaltningens enheder. Blandt de konkrete opgaver lige nu er implementering af lederonboardingforløb på tværs af Københavns Kommune og i Økonomiforvaltningen, udvikling af fælles lederudviklingsaktiviteter i Økonomiforvaltningen, individuel ledersparring samt design og facilitering af møder, temadage, seminarer og andre aktiviteter i forbindelse med ledelses- og organisationsudvikling.

Vi tilbyder dig med andre ord en spændende og udfordrende hverdag med stor afveksling. I Koncern HR gør vi en dyd ud af det tværgående samarbejde, både i kontoret, i vores center og med vores mange samarbejdspartnere. Vi er et arbejdsfællesskab med ca. 20 kolleger, som brænder for opgaven og har et stort fagligt og socialt engagement.

Vores forventninger til dig
Fagligt og personligt er vi på udkig efter en ny kollega, som:

  • Har en relevant kandidatuddannelse og evt. efteruddannelse
  • Har 3-5 års erfaring med ledelses- og organisationsudviklingsprocesser i store, politisk styrede organisationer
  • Evt. har erfaring som HR-partner
  • Er god til at spotte og omsætte behov til konkrete oplæg, indsatser eller forslag til støtte til både ledere og medarbejdere
  • Har en god organisationsforståelse, er analytisk stærk og strategisk tænkende
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives i en hverdag med forskellige typer opgaver og uventede bestillinger
  • Er en dygtig sparringspartner
  • Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, fx form af indstillinger, beslutningsoplæg, analyser og ved mødefremlæggelser
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø, er løsningsorienteret og indgår konstruktivt i professionelle relationer og samarbejder

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Forventet tiltrædelse den 1. april 2022.  

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Hausner på tlf. 2336 9143 eller kontorchef Nina Allin på tlf. 2838 0511.

Søg via linket senest søndag den 6. februar 2022

Vi forventer at holde samtaler i uge 6 og 8.

Om Økonomiforvaltningen og Koncern HR

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Økonomiforvaltningen består af fem enheder og har ca. 3.200 ansatte.
Koncern HRs opgave er at understøtte forvaltningens enheder inden for ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø, sygefravær, personalepolitikker og MED-sekretariatsbetjening. Samtidig er vi ansvarlige for en række HR-opgaver på tværs af Københavns Kommune, fx ligestilling, trivselsundersøgelser, politikker, sygefraværsstrategi, kommunens fælles lederprogram mv.

Vi udvikler løbende vores processer og leverancer, og vi har fokus på at være en professionel, værdiskabende og proaktiv samarbejdspartner, som leverer HR-ydelser af høj kvalitet. Koncern HR er organisatorisk forankret i Koncernservice, som du kan læse mere om her: www.koncernservice.kk.dk.