Køkkenansvarlig til børnehuset Klatretræet

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe madglade børn i børnehuset Klatretræet?

Børnehuset Klatretræet søger pr. 1. september 2025 en dygtig, erfaren og/eller uddannet køkkenansvarlig til at lave sund og lækker mad til 80 skønne daginstitutionsbørn på 0-6 år. Vi er beliggende i København NV tæt på offentlig transport. Køkkenet er husets hjerte, og når duften fra køkkenet breder sig i huset, vækkes børnenes interesse for, hvad vi skal spise i dag.

Vi søger netop dig, hvis du

  • brænder for madlavning, er kreativ og kan sammensætte ernæringsrigtige menuer, som børnene elsker at spise
  • arbejder selvstændigt og engageret og leverer mad til tiden hver dag
  • kommunikerer på dansk både på skrift og i tale, tager tingene med et smil og har overskud til børnene
  • samarbejder på mange niveauer og koordinerer med de øvrige faggrupper i huset
  • kan videreføre det vigtige omstillingsarbejde i Københavns Kommune, hvor vi skal forandre måltiderne, og dermed sikre CO2-reduktion, som er en del af den politiske målsætning i København
  • kan arbejde efter Københavns Kommunes måltidspolitikker, blandt andet hensigten om at leve op til 90% økologi

Vi vil fremme madmod
Maden skal have et højt kulinarisk niveau, og den skal være indbydende at se på. Maden skal pirre børnenes smagsløg, og du skal være med til at sikre, at børnenes madmod bliver udfordret og styrket over tid ved en tilpas fordeling af nye og velkendte retter. Der kan ansøges om kurser via Meyers Madhus.

Dine opgaver derudover er

  • at udarbejde ugentlige madplaner med tre daglige måltider
  • bestilling af varer samt budgetstyring
  • daglig rengøring og egenkontrol
  • opvask efter måltiderne
  • at klargøre vognene til stuerne

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde en stilling på 35-37 timer om ugen, og vi ønsker den besat pr. 1. september 2025. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00 til ca.14.00. Vi har lokale køkkenmøder samt fire årlige tværgående køkken-netværksmøder med de øvrige institutioner i klyngen.

Aflønning vil ske efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information om stillingen eller en rundvisning, er du velkommen til at kontakte koordinator Thomas på 82 56 31 70 – omstilling til Pilestuen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 1. august 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.