Forstærket plejefamilie med aflastningsplads til dreng på 12 år
Er I en forstærket plejefamilie med gode samarbejdsevner, og kan I skabe trygge og strukturerede rammer for en dreng på 12 år med behandlingsbehov?
Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen København.
De, der kender drengen, beskriver ham som en dreng med behov for trygge relationer og en forudsigelig hverdag. Han er motiveret for at indgå i aktiviteter med voksne, som kan støtte ham i følelsesregulering.
Drengen har brug for struktur, regulering og et roligt miljø. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan skabe en tryg, forudsigelig og omsorgsfuld aflastningsweekend.
Om jer
- I er godkendt som minimum forstærket plejefamilie.
- I bor i hovedstadsområdet eller på Sjælland.
- I må gerne have jævnaldrende eller ældre børn.
- I må gerne have dyr.
- I har gode samarbejdsevner
Aflastningsopgaven er på 12 døgn om måneden.
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.
Honorar: Vederlagsniveau er fastsat ud fra barnets støttebehov og det forventede omfang af aflastningsfamiliens indsats. Der honoreres med 8 x vederlag.
Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Mette Kjøller på 3050 0732 eller cv4a@kk.dk.
Ansøgningsfrist senest torsdag den 8. juni 2023
Send din ansøgning mærket 'MK/2023-28' sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø
Du kan også søge via linket.
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.