Søg

Forstærket eller specialiseret plejefamilie til dreng på 7 år søges i hele landet til Familieplejen

Søg jobbet

Plejefamilier
Fuldtid
Fastansættelse

Er I en godkendt plejefamilie med gode samarbejdsevner? Kan I skabe trygge og strukturerede rammer for en dreng på 7 år? Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen København.

Han beskrives af sit dagbehandlingstilbud som en dreng, der gerne vil indgå i sociale relationer. Han er glad for at spille, lege forskellige lege med sine venner og er inkluderet i vennegruppen. Han har en god humor og kan se det morsomme i situationer. Han er glad for at lege udendørs, og han er også glad for computerspil og PlayStation.

Drengen har brug for nærhed, fysisk omsorg og struktur. Han er sprogligt udfordret og kan blive frustreret, når han ikke forstår eller føler sig forstået. Han kan blive udadreagerende ved kravsætning.

Det er vigtigt, at de voksne omkring ham kan håndtere – eller være på forkant – med konfliktsituationer og arbejde med hans følelsesregulering. I skal kunne spejle, regulere og møde ham som et yngre barn samt skabe tydelige rammer, forudsigelighed og stabilitet. Han trives bedst i meget strukturerede rammer med få børn og voksne.

Som plejefamilie skal I kunne være nærværende og interesserede voksne omsorgspersoner, der kan støtte ham i at udvikle sine faglige, sociale og personlige kompetencer. I må meget gerne hjælpe med at give ham nogle oplevelser, der kan give ham en følelse af berettigelse i verdenen og succes.

Drengen spiser ikke svinekød, men der er ikke andre religiøse hensyn.

Om jer

  • Som familie består I af to voksne, med en forstærket eller specialiseret godkendelse
  • I har ikke mindre børn i hjemmet
  • I kan bo i hele landet
  • I vil støtte op omkring samvær med drengens forældre
  • I har lyst til at arbejde med følelsesmæssig regulering hos børn
  • I har kendskab til og erfaringer med at arbejde med behandlingskrævende børn                      
  • I har en dagbehandlingsskole i nærheden

I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. Som forstærket/specialiseret plejefamilie får I også fast psykologisk supervision. Samtidig får I relevante efteruddannelseskurser, og I bliver en del af en netværksgruppe, hvor I kan møde andre forstærkede plejefamilier samt få inspiration og faglig sparring.

I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://familieplejen.kk.dk/kurser 

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Hannah Bang Hansen på 2721 1420.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer pleje- og aflastningsfamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed.
Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.

Ansøgningsfrist: søndag den 21. august 2022

Ansøgning mærket HBH/2022-82 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til:

familieplejen@kk.dk

eller til 

Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

I kan også søge via linket.