Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Erhvervsmægler med interesse for kommercielt arbejde med Københavns Kommunes ejendomme

Søg jobbet

Politik og administration
Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vi har travlt, og derfor søger vi en erhvervsmægler til kontoret for Køb, Salg og Leje, der er klar til en travl og varieret hverdag med gode kollegaer, teamwork og ansvar.

Vi tilbyder
Vi arbejder med alt inden for køb, salg, ind- og udlejning af fast ejendom, herunder primært erhvervsejendomme. Københavns Kommune besidder en af Danmarks største ejendomsporteføljer med omkring 3.500 ejendomme, og vores arbejde tager udgangspunkt i at optimere disse.

Vi tilbyder en moderne, ambitiøs og fleksibel arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, work-life balance og gode personlige udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et ungt og dynamisk kontor med cirka 25 personer, hvor der er et højt fagligt kompetenceniveau.

Vi lægger vægt på et godt sammenhold med gode sparringsmuligheder, og det er vores mission, at det både skal være spændende og sjovt at gå på arbejde. Derudover lægger vi vægt på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, og vores medarbejdere deltager løbende i interne og eksterne kurser og workshops.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • er uddannet ejendomsmægler (det er en fordel, hvis du er uddannet valuar)
  • har erfaring som erhvervsmægler (gerne mere end fire år)
  • har erfaring med værdiansættelse af erhvervsejendomme og lejevurderinger
  • besidder kommerciel og forretningsmæssig forståelse
  • kan bevare det gode humør og overblik i en travl hverdag, hvor tingene går hurtigt, ligesom du kan få tingene til at ske
  • har gode forhandlings- og samarbejdsevner, også på tværs af fagmiljøer

Du kommer til at arbejde med forskellige arbejdsopgaver inden for fast ejendom, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med følgende arbejdsopgaver:

  • vurdering af ejendomme i forbindelse med købs- og lejesager
  • kontraktforhandlinger i forbindelse med købs- og lejesager
  • salg af ejendomme

Om kontoret Køb, Salg og Leje
Kontorets opgave er at sikre Københavns Kommunes økonomiske interesser som privat ejendomsejer blandt andet i forbindelse med byudviklingen af København. Vores primære arbejdsområde vedrører derfor privatretlige og kommercielle problemstillinger vedrørende fast ejendom i bred forstand, herunder sager om kommunens køb og salg af fast ejendom, udvikling af kommunens grunde og forhandling og indgåelse af lejekontrakter. Kontoret understøtter hele kommunen og har stor berøringsflade med såvel kommunens øvrige forvaltninger som med andre samarbejdspartnere, herunder øvrige grundejere, rådgivere og andre interessenter.

Vilkår og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling i forhold til relevante kvalifikationer og anciennitet. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusive en halv times betalt frokostpause. Opstart snarest muligt efter nærmere aftale.

Spørgsmål
Vi du gerne have yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt venligst kontorchef Torben Pilgaard på 5137 2242.

Søg via linket senest tirsdag den 31. maj 2022
Vi holder samtaler løbende. 

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 2.000 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold samt en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.