Er du nysgerrig på, hvad vores hjerne er for en forunderlig størrelse? Lions Neurocenter søger en social- og sundhedsassistent
Søg jobbet
Vil du blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade til at leve et mere meningsfuldt liv? Så har vi en unik mulighed til dig. Vi tilbyder lige nu et vikariat til en uddannet social- og sundhedsassistent på Lions Neurocenter.
Hos os får du chancen for at blive klogere på, hvordan vi arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade, og du får mulighed for at udvide din faglige horisont. Med din høje faglighed kan du være med til at udvikle arbejdet på vores center og forbedre livskvaliteten for vores beboere.
Hvad vi tilbyder dig?
På Lions Neurocenter lægger vi stor vægt på beboernes selvstændighed og inddragelse i deres egen hverdag. Sammen med dem planlægger vi en meningsfuld hverdag, hvor deres evner og ressourcer er i centrum. Vores tilgang bygger på hverdagsrehabilitering, Low Arousal og neuropædagogik, og vi arbejder tæt sammen med ergoterapeuter og fysioterapeuter for at se det hele menneske.
Vores beboere har forskellige grader af fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, og vi samarbejder med dem og deres netværk om at sætte individuelle mål for deres rehabilitering. Som en del af vores team får du også mulighed for at deltage i kurser, temadage og supervision for løbende at udvikle din faglighed.
Vi har et stærkt fokus på teamsamarbejde, hvor vi følger fælles aftaler for at sikre en struktureret hverdag for beboerne – uanset hvilken medarbejder, der hjælper dem. Samtidig arbejder vi aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og nærværende ledelse.
Dine opgaver som social- og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent hos os vil du møde en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver såsom sårpleje, kateterpleje, stomipleje, sondeernæring, medicindosering og kontakt til diverse sundhedsfaglige aktører. Du vil sammen med de øvrige social- og sundhedsassistenter sikre høj kvalitet og grundig dokumentation i arbejdet – noget, vi aldrig går på kompromis med.
Vi forventer af dig, at du:
- har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade
- har erfaring med pleje- og omsorgsopgaver
- værdsætter tværfagligt samarbejde
- kan gå konstruktivt til dine opgaver, også når der opstår udfordringer
- har erfaring med dokumentation og IT
- arbejder struktureret med at omsætte mål til praksis og skabe en sammenhængende hverdag for borgerne
- kan omsætte din sundhedsfaglige viden til praksis i hverdagen
Vi tilbyder dig:
- et 6-måneders vikariat med mulighed for forlængelse
- gode og fleksible arbejdsforhold
- mulighed for efteruddannelse
- et sundt og positivt arbejdsmiljø
- dygtige og engagerede kollegaer
- en kompetent og lyttende ledelse
- sundhedsfaglige netværksmøder
Om Lions Neurocenter
Vi er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Med 71 døgnpladser og et dagtilbud for både interne og eksterne borgere har vi en stærk tværfaglig profil blandt både ledelse og medarbejdere. Læs mere om os på www.lionsneurocenter.dk.
Ansættelsesforhold
Vikariatet er på 32 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. januar 2025. Du vil arbejde både dag og aften i et fast 6-ugers rul samt hver 3. weekend. Løn efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Wehage-Carlsen på 2286 1856 eller e-mail sd3p@kk.dk.
Søg via linket senest fredag den 1. november 2024
Samtaler afholdes løbende.
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.