Søg

Engageret medarbejder til daglig rengøring i Distrikt 16 i Københavns Kommunes Rengøringsservice (37 timer ugentligt)

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en rengøringsassistent til Rughavevej og Krumtappen i København. Stillingen er på 37 timer om ugen fra kl. 06.00 og er ledig fra den 3. januar 2022.

Vi tilbyder en stilling som rengøringsassistent i Københavns Kommunes Rengøringsservice, hvor du bliver en del af en rengøringsenhed, som er i gang med en spændende udvikling, hvor fokus bl.a. er på nye rengøringsmetoder og miljøbevidst rengøring.

Du bliver ansat i KK Rengøringsservice i Københavns Ejendomme og Indkøb, der er en kommunal og nyetableret rengøringsenhed med ansvar for daglig rengøring i daginstitutioner, administrationsbygninger, skoler m.m. i Københavns Kommune. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med stort fokus på miljørigtig rengøring.

Vi forventer, at du  

  • kan møde kl. 06.00 om morgenen og er mødestabil
  • taler og læser dansk på et rimeligt niveau
  • har kendskab til rengøring og kan lide at gøre rent
  • har evner og lyst til at yde en god service
  • kan tilrettelægge dit arbejde selvstændigt
  • eventuelt har erfaring med INSTA 800
  • er udadvendt og imødekommende
  • har gyldig opholds- og arbejdstilladelse

Vi tilbyder

  • et spændende og afvekslende arbejde
  • gode arbejds- og personaleforhold
  • en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og uformel omgangstone
  • grundig oplæring

Organisatorisk placering og referenceforhold
Du er organisatorisk placeret i KK Rengøringsservice under Center for Ejendomsservice i Københavns Ejendomme og Indkøb.

KK Rengøringsservice
KK Rengøringsservice har til opgave at levere, udvikle og optimere rengøringsydelser. KK Rengøringsservice består af tre områder:

Driften, der består af 26 distrikter fordelt på fire teams, der står for drift af rengøringskontrakterne. 
Team for driftstræning, der står for uddannelse og instruktion af medarbejdere.
Vikarkorpsene, der står for afløsning og håndterer hovedrengøring for distrikterne.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme og Indkøb, Center for Ejendomsservice. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattest. KK Rengøringsservice udfylder ikke frigørelsesattest.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til kl. 10-12.00 at kontakte rengøringsleder Katja Betista på 2346 2658.

Søg via linket senest onsdag den 15. december 2021
Vi indkalder løbende til samtale.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.