Søg

Energi og Teknik-enheden i Københavns Ejendomme og Indkøb søger en dygtig og struktureret studentermedhjælper med interesse for tekniske installationer i ejendomme og energioptimeringer

Søg jobbet

Politik og administration
Sagsbehandling
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Er du god til at formulere dig skriftligt, og har du teknisk forståelse? Så kan du være den, vi leder efter til et studiejob i Energi og Teknik-enheden.  

Om jobbet  

Vi søger en studentermedhjælper, der kan assistere en af vores ingeniører med skriftlig formidling og kommunikation vedrørende tekniske løsninger i ejendomme samt bistå med mindre administrative opgaver.   

I Energi og Teknik-enheden pågår en række nationale samt internationale udviklingsprojekter vedrørende tekniske løsninger og energioptimeringer i ejendomme. Derudover arbejder enheden med strategi, business cases, analyser og diverse beskrivelser i forhold til tekniske løsninger i ejendomme.      

Du kommer til at indgå i et engageret hverdagsmiljø med forskellige faglige perspektiver og vil primært være tilknyttet en af vores ingeniører.

Dine opgaver  
Din funktion er overordnet at assistere en af vores ingeniør med skriftlig kommunikation af forskellig karakter, der knytter sig til de tekniske projekter, ingeniøren arbejder med.

Herudover vil du få selvstændige opgaver, som relaterer sig til både dine kommunikative og faglige kompetencer.     

Du vil komme til at arbejde med

  • understøttende formidling i forbindelse med projektstyring og udarbejdelse af projekt- og procesbeskrivelser mv. inklusive skriftlig formidling og korrekturlæsning  
  • formidling af analyser, interview og evalueringer  
  • andre ad hoc-opgaver, som ligger inden for dine tekniske kompetencer

Din profil  
Du er på sidste år af din bachelor eller i gang med din kandidatuddannelse og har måske allerede relevante studiejoberfaringer. Du er analytisk i din tankegang, og du er i stand at skabe overblik og holde styr på mange opgaver på én gang. Du har gåpåmod og lyst til at indgå i et dynamisk læringsmiljø, ligesom du trives med at arbejde med projekter med en stærk byggefaglig udviklingsdagsorden.  

Vi lægger vægt på, at du

  • er i gang med en videregående uddannelse, fx ingeniør, cand.techn.soc., cand.soc. eller cand.scient.anth.     
  • har gode formidlingsevner, skriftligt og mundtligt, både på dansk og engelsk  
  • er god til at udarbejde præsentationer samt præsentere data i overskuelig form
  • har interesse for teknik og energioptimeringer i ejendomme

Vi kan tilbyde  

  • gode muligheder for at præge jobindhold og gøre brug af dine kompetencer, især teknisk formidling  
  • indsigt i det politiske og strategiske maskinrum hos en kommunal driftsorganisation  
  • et stærkt fagligt miljø med sparring fra kolleger med forskellige fagligheder

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen besættes pr. 15. september 2022 eller snarest derefter.
Ansættelsen er efter gældende aftale for studerende i Københavns Kommune.
Der er tale om et studiejob på ca. 12 timer ugentligt. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, der i stor udstrækning vil være tilpasset eksamensperioder og forelæsninger.  

Vil du vide mere?  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Energi og Teknik Anders Christian Lyngtorp på 2156 9992 eller ingeniør Jørgen Nielsen på 2673 4398.

Søg via linket senest onsdag den 24. august 2022
Vi forventer at holde samtaler i uge 35.  

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 2.000 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold samt en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.