Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Contract Manager med fokus på strategisk indkøb til Center for Indkøb i Københavns Kommune

Søg jobbet

Politik og administration
Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde med leverandør- og kontraktstyring på de største kommunale kontrakter og medvirke til et godt samarbejde mellem vores leverandører og de mange indkøbere i Københavns Kommune? Brænder du for at få den størst mulige værdi ud af indkøbskontrakter og samtidig sikre, at vores krav om miljø, bæredygtighed, brugervenlighed og innovation bliver indfriet i overensstemmelse med vores kommercielle interesser?

I Københavns Kommune foretages der hvert år indkøb for ca. 6 mia. kr. fordelt over hele kommunen. I Center for Indkøb og Forsikring (CFI) skal vi sikre, at institutionerne i Københavns Kommune har adgang til de rigtige varer og ydelser til den rette pris. Dette sker hovedsageligt gennem dialog med nøgleinteressenter, herunder kommunens egne brugere og leverandørerne på marked.

I Strategisk Indkøb 1 er vi er i øjeblikket 17 medarbejdere, og vi har brug for flere kollegaer til at implementere kommunens nye ambitiøse indkøbspolitik og til at understøtte udviklingen af kategoristyring.

Vi er ansvarlige for en række indkøbskategorier i Københavns Kommune, herunder Facility Management, Forsyning, Entreprise og Entrepriserådgivning. Herudover udfører vi entrepriseretlig rådgivning for byggesagsansvarlige projektleder i KEIDs Vedligeholdelseskontor.

Om jobbet
For stillingen gælder, at du vil få selvstændigt ansvar for en etableret portefølje af kontrakter og leverandører, hvor du bl.a. har til opgave at:

  • medvirke til implementering af kontrakter – primært rammeaftaler, herunder samarbejde med vores udbudsjurister om udbudsaftale samt tæt dialog med indkøberne i kommunens forvaltninger
  • drive din kontraktportefølje, herunder sikre, at priser og evt. sortiment er opdateret, at dine aftaler er let tilgængelige og let forståelige for brugere/bestillere, samt at dine aftaler forlænges og prisreguleres rettidigt
  • følge op på leverandørperformance og varetage den løbende dialog med leverandører omkring kontraktlige og kommercielle forhold
  • følge op på kommunens anvendelse af kontrakten, herunder løbende monitorere forbrugsdata på kontraktområdet og varetage dialog med forvaltningerne herom
  • strukturere og konsolidere din aftaleportefølje med henblik på effektiv kontraktdrift og konkurrenceudsættelse gennem udbud
  • være velorienteret i markedsudviklingen, brugernes nuværende brug og fremtidige behov indenfor din kontraktportefølje
  • eksekvere på udvalgte omkostningsbesparende tiltag
  • løbende at følge op på anvendelsen af kontrakterne (compliance og priser)

Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring som kontraktansvarlig i en større privat eller offentlig organisation, men vi er indstillede på at lade kvalificerede kandidater med anden relevant erfaring komme i betragtning.

Du har en videregående uddannelse inden for økonomi, jura, handel eller indkøb og/eller har opnået relevant erfaring fra tidligere lignende beskæftigelse, hvor du har demonstreret kommerciel indsigt og forretningsmæssigt overblik. Du har en udpræget forretningsforståelse og er stærk i relationer, ligesom du er indkøbsfagligt stærk og brænder for at gøre en forskel for dine interessenter.

Som person er du ansvarsfuld, udadvendt og har et godt humør. Du er fleksibel, og du motiveres af at skabe optimale løsninger og gode resultater på egen hånd og i samarbejde med andre. Det er væsentligt, at du værdsætter vidensdeling og sparring, og at du både kan modtage og bidrage i udvikling af et stærkt fagligt miljø.

Du er proaktiv og arbejder struktureret, er selvkørende og følger dine opgaver helt til dørs. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og formår at formidle kernen i en sag til forskellige faggrupper og samarbejdspartnere. Du har gennemslagskraft og kan skabe gode relationer på tværs af en stor organisation.

Om os
Du vil blive ansat i Center for Indkøb og Forsikring, der p.t. består af ca. 90 medarbejdere fordelt på kontorerne Strategisk Indkøb 1 og 2, Indkøbssupport og -analyse, Indkøbsjura og CSR samt Forsikring og Risikostyring.

Stillingen er placeret i Strategisk Indkøb 1, der p.t. består af 9 udbudskonsulenter, 5 contract managere, 2 studentermedhjælpere og en chef. Enheden er placeret i Økonomiforvaltningen og leverer som koncernfunktion services på tværs af kommunens syv forvaltninger.

Du tilbydes et udfordrende og afvekslende job, hvor du vil blive en del af et godt og engageret fagligt miljø med god sparring og en uformel omgangstone. Vi tager kompetenceudvikling alvorligt, og opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne. Vi prioriterer godt samarbejde, og at vi udvikler os – både individuelt og som team. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling. Arbejdstiden er fleksibel, ligesom arbejdspladsen er placeret centralt i København.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fastansættelse med løn- og ansættelsesforhold efter relevant overenskomst med Københavns Kommune. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling, så du har de bedste forudsætninger for at være en succes i din opgaveløsning. Arbejdsuge på 37 timer (inkl. frokost).

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kristina Witt Vejle på 4042 6522.

Søg via linket senest onsdag den 10. august 2022
Upload ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi forventer at holde samtaler i uge 33-34.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 2.000 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold samt en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.