Botilbuddet Pallesvej 56 søger pædagog, der har lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker med autismesektrumforstyrrelser (37 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Bliv en del af Botilbuddet Pallesvej 56, hvor vi arbejder systematisk med bl.a. neuropædagogik og tilbyder grundig oplæring, supervision og en spændende, afvekslende hverdag.

Botilbuddet Pallesvej 56 er organiseret i NORA. NORA er en organisation med mange boenheder og med mange muligheder for den enkelte medarbejder. Vi består af to midlertidige botræningstilbud og to længerevarende botilbud.

Vi arbejder systematisk med neuropædagogik, Low Arousal og Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP). Fordi vi sætter fagligheden højt, tilbyder vi dig et grundigt introduktionsprogram, hvor du vil blive undervist og oplært i alle de aspekter, arbejdet kræver.

Noget, der kendetegner os som botilbud og organisation, er

  • Vi gør en forskel i unge sårbare menneskers liv
  • Vi er sammen om at løse tingene
  • Dilemmaer og udfordringer bringes op i teamet med inddragelse af ledelsen

Vores mål er, at vi gennem vores faglighed, evne til vidensdeling og sparring kan skabe en positiv forandring for vores borgere.

Vi tilbyder faglig supervision, personlig individuel supervision og supervision i teams, fordi vi anerkender, at det er en faktor i arbejdet, at vi skal kunne rumme og håndtere de problemstillinger og udfordringer, vi møder hos borgeren.

Om jobbet
Vores målgruppe er unge mennesker med et højt kognitivt niveau og med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse samt komorbide lidelser som ADHD, OCD, bipolar lidelse, angst m.m.

Dine opgaver kommer bl.a. andet til at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet og ikke mindst støtte til at indgå i sociale sammenhænge samt støtte til afklaring i jobcenterregi.

Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor dagene ikke er ens.

Netop fordi vores borgere er meget selvstændige, er personlig pleje ikke en del af den socialfaglige opgave.

Vi kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads med høj faglighed, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral
  • Konkret og struktureret oplæring ift. opgaverne/borgerne, hvor vi bruger beskrivelser af tilgangen og et introduktionsforløb
  • En afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at skabe resultater sammen med borgerne i relation til deres udvikling og med forståelse for deres udfordringer
  • Gensidig fleksibilitet – for os er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig, da vi dermed får mere tilfredse medarbejdere. Det betyder, at du har en grundplan, som kan forsøges tilpasset, hvis du har særlige udfordringer med delebørn, transportafstand m.m. Dine kolleger dækker ind for dig løbende, når du har særlige behov, hvormed vi forventer, at du byder ind, når dine kolleger har behov

Hos os er det vigtigt at

  • Tage udgangspunkt i relationen til borgeren for at kunne støtte dem bedst i deres udvikling
  • Have et stærkt fagligt miljø og arbejde målrettet med udviklingsplaner og -metoder
  • Tage ansvar for løsning af teamets og organisationens opgave

Om dig
Det er et krav, at du er uddannet pædagog, og det kan være en fordel, at du har kendskab til specialområdet. Ellers er det vigtigste for os, at du trives i et miljø, hvor tillid er omdrejningspunktet for måden, vi udfører vores arbejde på. Du kommer derfor til at indgå i et team, hvor I selv planlægger og tilrettelægger jeres arbejde og hverdag omkring borgerne.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du typen, vi søger i NORA

  • Jeg ønsker at arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at få en meningsfuld hverdag
  • Jeg støtter borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål ift. egen bolig og uddannelse/beskæftigelse samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk
  • Jeg kan arbejde selvstændigt, og det at tage ansvar er en naturlig måde for mig at udføre mit arbejde på
  • Jeg ved, at dokumentation er vigtigt, ikke fordi det er et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer
  • Jeg trives i et miljø, hvor samarbejde er alfa omega, og hvor vidensdeling, sparring og dialog er er naturlig måde for mig at løse mine opgaver på
  • Jeg ser værdien i, at vi er en organisation, der altid ønsker at udvikle os, hvorfor vi prioriterer aktiviteter på tværs af centeret – både sociale såvel som faglige

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fastansættelse 37 timer ugentligt i skiftevis morgen- og aftenvagter i et rul med weekendarbejde hver 3. uge. Ligeledes vil der være arbejde på helligdage. Tiltrædelse den 1. september 2026.

Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med en evt. ansættelse.

Yderligere information
For yderligere information kontakt afdelingsleder Malene Thomasen på 21 84 82 83.

Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Ansættelsessamtaler vil løbende blive afholdt.