Akademisk medarbejder til HR i Beskæftigelses- Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune (barselsvikariat)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du lyst til at arbejde med organisationsudvikling, arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning?
Motiveres du af at bidrage til udviklingen af en organisation, hvor trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er vigtige forudsætninger for kerneopgaven?

Så er barselsvikariatet som akademisk medarbejder i Kontor for HR og Tilsyn måske noget for dig.

Om stillingen
Som akademisk medarbejder i Kontor for HR og Tilsyn bliver du en del af et fagligt stærkt HR-team og får en bred opgaveportefølje inden for HR, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.

Vi ønsker at tilpasse opgaverne til den rette kandidats kompetencer, erfaring og interesser. Du vil derfor få mulighed for at præge stillingens indhold. Opgaverne vil blandt andet kunne omfatte

  • tilrettelægge større og mindre processer på HR-området, både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
  • udarbejde beslutningsoplæg til direktionen og MED-udvalg
  • planlægge og implementere arbejdsmiljøindsatser i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og ledere
  • bidrage til planlægning, gennemførelse og opfølgning på medarbejderundersøgelser, herunder trivselsundersøgelsen og forvaltningens digitale pulsmåling
  • løse øvrige HR-udviklingsopgaver afhængig af dine kompetencer og interesser

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for fx HR, organisation eller samfundsvidenskab. Du kan enten have erfaring fra HR-, arbejdsmiljø- eller organisationsudviklingsområdet, eller du kan være nyuddannet med interesse for og motivation til at udvikle dig inden for området. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, men det er ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har initiativ, gåpåmod og arbejder selvstændigt i opgaveløsningen
  • hurtigt kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger og formidle dem skriftligt og mundtligt
  • arbejder struktureret og systematisk og formår at bevare overblikket
  • har interesse for arbejdsmiljø, trivsel og organisatorisk udvikling
  • har en positiv og konstruktiv tilgang og bidrager til en god samarbejdskultur
  • arbejder systematisk og kan bevare overblikket
  • har interesse for data og gerne erfaring med undersøgelser, evalueringer eller analysearbejde

Vi tilbyder
Vi tilbyder et barselsvikariat med mulighed for faglig udvikling og stor variation i opgaverne. Du bliver en del af et engageret og fagligt funderet Kontor for HR og Tilsyn i Beskæftigelses- og Integrations- og Erhvervsforvaltningen, som består af 16 medarbejdere samt en kontorchef og en souschef. Kontoret har til opgave at sikre trivsel og udvikling for forvaltningens ca. 2.000 medarbejdere og ledere. Vi kombinerer høj faglighed med kollegial omsorg og har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og gode idéer. Hos os har du stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag, og der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026, og arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej 43 i Valby.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Mikkel Melgaard Nielsen på 21 54 83 07.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted i uge 34 og uge 35.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.