Søg

Aflastningsfamilie til pige på 8 år

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Familieplejen København søger en aflastningsfamilie, der kan understøtte en positiv trivsel og udvikling for en 8-årig pige i et trygt, omsorgsfuldt og stimulerende miljø. Omfanget er hver anden weekend fra fredag til søndag.

Dem, hun kender, beskriver hende som glad og omsorgsfuld. Hun er vellidt af både børn og voksne i skolen og udvikler sig alderssvarende både socialt og fagligt.

Som aflastningsfamilie skal du/I have lyst til at tilbyde pigen hyggelige oplevelser og inddrage hende i aldersrelevante aktiviteter. I skal kunne tilbyde et omsorgsmiljø, hvor hun får plads til at komme til udtryk både fysisk og verbalt.

Om jer

  • Du/I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • Som aflastningsfamilie består I af et par eller en enlig.
  • I bor max en times kørsel fra København og er indstillede på at hente og aflevere.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 7 x vederlag

Flere oplysninger fås til og med den 30. marts hos familieplejekonsulent Heidi Haubro Vestergaard på 2637 9075.

Ansøgningsfrist: 4. april 2023.

Ansøgning mærket HHV/2023-17 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk eller til  

Familieplejen København  
Svendborggade 5, 3. sal,
2100 København Ø.

Eller søg via linket senest tirsdag den 4. april 2023

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk