Søg

Aflastningsfamilie til pige på 13 år til Familieplejen København

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Familieplejen København søger en aflastningsfamilie til en pige på 13 år. Omfanget er hver anden weekend.

Pigen er glad for at gå i skole og har et fagligt godt potentiale. Hun vil gerne skabe venskaber og har et aktivt fritidsliv, hun står fx meget på skateboard.

Pigen har brug for et frirum, i familiemæssige rammer, hvor hun kan spejle sig i familielivets samspil og kommunikation.

Som aflastningsfamilie skal I kunne være positive rollemodeller, og I må meget gerne lave udviklings- og trivselsstimulerende aktiviteter. Det er vigtigt, at I kan give pigen en oplevelse af at høre til.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • Som aflastningsfamilie består I af et par eller en enlig.
  • I bor på Sjælland, max. en times kørsel fra København.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 6 x vederlag.

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Hannah Bang Hansen på 2721 1420 eller via e-mail: fr8c@kk.dk 

Ansøgningsfrist: tirsdag den 16. august 2022

Ansøgning mærket HBH/2022-76 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk

eller til  

Familieplejen København  
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

I kan også søge via linket.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed.
Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk