Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Aflastningsfamilie til dreng på 9 år hver 2. weekend, evt. udvidet weekend til mandag

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Familieplejen København søger en godkendt aflastningsfamilie til en dreng på ni år. Omfanget er hver anden weekend, syv-ni døgn månedligt.

Drengen går i en dagbehandlingsskole, hvor han er i god udvikling.

Drengen er meget omsorgsfuld over for små børn. Han er glad for at være sammen med både voksne og børn. Han er glad for at være aktiv, og god til at fortælle hvad han er glad for, bl.a. dyr og musik. Han er også glad for at være med til at lave mad og spille computer. Han har udfordringer ift. det sociale samspil og kan reagere med følelsesmæssige udbrud. Han profiterer af struktur og tæt guidning.

Drengen har behov for nærhed og fysisk omsorg, rammesætning, genkendelighed og struktur. Som aflastningsfamilie er I omsorgsfulde og kærlige voksne, der kan hjælpe drengen med at udvikle sine følelsesmæssige og sociale kompetencer. I må også meget gerne hjælpe med at give ham nogle oplevelser, der kan give ham en følelse af berettigelse i verden og succes.

Der forventes et godt samarbejde med forældre.

Om jer

  • Som aflastningsfamilie består I af en eller to voksne.
  • I har gode samarbejdsevner.
  • Der må gerne være andre børn.
  • I bor helst maximum en times kørsel fra København.
  • I kan hente og bringe.   
  • I må gerne have dyr.
  • I er rummelige og har kendskab til følelsesmæssig regulering hos børn. 

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.

Honorar: 7 x vederlag.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Helle Petersen på 2687 0018 eller via mail j290@kk.dk.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 18. maj 2022

Send din ansøgning mærket "HP/2022-53" sammen med plejetilladelse og tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København   
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.