Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Aflastningsfamilie til 8½-årig dreng til Familieplejen København

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Familieplejen København søger en godkendt aflastningsfamilie til en 8 ½ årig dreng.

Omfanget er hver anden weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen samt aflastning i enkelte hverdage. 

Drengen beskrives som en glad, positiv og kvik dreng, der er glad for at bevæge sig og være fysisk aktiv. Han er udadvendt og nysgerrig. Han er tillidsfuld og åben, men kan have lidt svært ved at gå ind i leg med børn, han ikke kender. I det tilfælde vil han gerne have en voksen med, som han kender. Han har brug for støtte til selvregulering ift. at give plads til andre.

Drengen er glad for fysisk aktivitet, som fx fodbold og håndbold. Han er glad for at spille spil, iPad og se film.

Han profiterer af rammer med struktur og forudsigelighed. Der er brug for en mandlig rollemodel.

Om jer

  • I være godkendt som aflastningsfamilie af Socialtilsynet
  • I skal være fleksible i forhold til aflastning på hverdage/weekender
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par
  • I må gerne have egne børn
  • I skal bo tæt på København - max 45 minutters transport
  • I kan hente og bringe i København

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 6 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146 eller via e-mail: T856@kk.dk

Ansøgningsfrist: 26. maj 2022

Ansøgning mærket JG/2022-59 sendes sammen med plejetilladelse og tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk eller

Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.

Du kan også søge via linket