Søg

Aflastningsfamilie til 6-årig dreng

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og har I overskud til en dreng på 6 år? Så er det jer, Familieplejen København søger.

Dem der kender ham beskriver ham som en socialt aktiv dreng, der godt kan lide at være fysisk aktiv. Han er en sød, charmerende dreng. Han skal motiveres til at lave aktiviteter, og han har et stort behov for nærhed og tryghed i sine relationer. Han kan have et højt tempo og har brug for støtte til at finde ro fra rolige og omsorgsfulde voksne.

Han er glad for fodbold, Playstation og at lege med andre børn.

Han er god til at blive guidet og har et behov for struktur og forudsigelighed.

Omfanget er hver tredje weekend fra fredag til søndag og hver 2. uge en hverdag med overnatning.

Om jer

  • I er godkendt som generelt godkendt aflastningsfamilie
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par
  • I må gerne have børn i hjemmet
  • I skal kunne hente og bringe drengen i København
  • I må gerne have dyr

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 7 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Mette Kjøller på 3050 0732 eller cv4a@kk.dk

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 23. august 2022

Send ansøgning mærket MK/2022-77 sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk

Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

I kan også søge via linket.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.