Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Aflastningsfamilie til 12-årig dreng

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du/I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge rammer om en dreng på 12 år?

De,der kender drengen, beskriver ham som en sød og kærlig dreng med god humor. Han er en intelligent dreng med en stor viden, bl.a. om universet. I sin fritid er han glad for at spille computer og teater, og han holder meget af hunde. Han er meget glad for at prøve nye ting. Drengen kan være udfordret i forhold til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende, hvor han kan have brug for hjælp til at forstå de andre børns perspektiver.

Drengen har diagnosen ADHD, hvorfor kendskab til dette er en fordel.  

Omfanget er hver tredje weekend.

Om jer 

  • Du/I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • Som aflastningsfamilie består I af et par eller en enlig.
  • I kan skabe en forudsigelig og struktureret hverdag for drengen.
  • I må gerne have børn.
  • I bor på Sjælland eller Lolland-Falster.
  • I har kendskab til ADHD – eller er interesseret i at lære om det.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside.

Honorar: 5 X vederlag

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Mette Bøgelund på 2611 2213 eller via mail: b59a@kk.dk.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 18. maj 2022

Send din ansøgning mærket "MB/2022-50" sammen med plejetilladelse og tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.