Herbergscentret Sundholm

Herbergscentret Sundholm

Sundholmsvej 16
2300 København S
Danmark
Herbergscentret består af et midlertidigt botilbud til voksne hjemløse og en sygeplejeklinik på Sundholmsvej 16 og 20 på Amager.

Herbergscentret er et midlertidigt botilbud til voksne hjemløse borgere, som har problemer med afhængighed af alkohol og/eller stoffer, social tilpasning, psykiske problemer mm.

Herbergscentret har 56 pladser, som er fordelt på 5 boafsnit/etager med hver sin opholdsstue, beboerkøkken og et antal toiletter/badeværelser. Værelserne er møbleret med seng, sengebord, bord, stol, klædeskab og kommode. Herberget er døgnåbent, dvs. der er personale til stede 24 timer i døgnet hele året.

Hvad tilbyder vi?

Som beboer på Herberget kan du få rådgivning og støtte til at komme videre i egen lejlighed eller andre varige boformer. Der er mulighed for at få tolkebistand, hvis du ikke har dansk som modersmål.

Hvordan får man plads på Herbergscentret?

For at få værelse på Herberget kan borgeren ringe eller møde personligt op. Hvis borgeren ikke har mulighed for at møde op selv, kan denne henvende sig gennem sagsbehandler, læge, anden institution, e.l.

Når man første gang møder op på Herberget, bliver det afklaret gennem en samtale, om man tilhører Herbergets målgruppe. Tilhører man målgruppen, kan man få et værelse på Herberget, når der er ledige værelser. Hvis der ikke er en ledig plads, forsøger Herberget for at hjælpe med et alternativ til Herberget.

Du kan læse mere om Herbergscentret Sundholm her.