E-huset

E-huset

Thorsgade 61
2200 København N
Danmark
+45 26 31 21 24
E-huset er et botilbud for borgere med et aktivt forbrug af alkohol.

E-huset er et botilbud for borgere med alkoholafhængighed. Vi tilbyder pleje og behandling for alle de fysiske, psykiske og sociale lidelser, som følger af et liv med alkoholafhængighed.
 

Vi tilbyder

I E-huset arbejder vi for at sikre et værdigt liv for beboerne. Vi arbejder for at støtte beboerne i at opretholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi støtter beboerne i at strukturere hverdagen og hjælper med fx administration af økonomi og kontakt til sagsbehandler, kontakt til egen læge og hospital, samt administration og udlevering af medicin. Vi kan også hjælpe beboerne med at opretholde og etablere kontakt til pårørende. Derudover sørger vi for, at beboernes hverdag er præget af tryghed, gennemskuelighed og medmenneskelig kontakt. 

Boligerne

E-huset ligger centralt på Nørrebro. Boligerne er fordelt på tre etager med 16 boliger på hver etage. Beboerne bor i étrumsboliger på ca. 18 m2, der alle har eget bad og toilet. Derudover har vi en stor fælles opholdstue, hvor alle måltider serveres. Dagligstuen byder bl.a. på billard og fjernsyn, samt udgang til en hyggelig terrasse.

Dagligdagen på E-huset

I dagligdagen er E-huset et frirum for mennesker, der har behov for pleje og som har alkohol som en væsentlig del af deres hverdag. Vi tilbyder et struktureret miljø med faste rammer og enkelte regler.

Alle beboere tilbydes en fast kontaktperson, ligesom man også vil få en fagperson, der kan hjælpe med sundhedsfaglige problemer.

Hver uge afholder vi beboermøde, hvor vi er i dialog omkring hverdagen i E-huset. Således inviteres beboerne til at give deres mening til kende og få medindflydelse på vores fælles hverdag.

Vi afholder ofte sociale arrangementer, såsom banko, fester og ture ud af huset. 

Hvordan får man plads på E-huset?

Man kan kun få plads på E-huset, hvis man er blevet visiteret til tilbuddet. Det er Hjemløseenheden i Borgercenter Voksne der foretager visitation til E-huset på baggrund af en udredning af borgerens situation.  

Læs mere om E-huset i dokumenterne i menuen til højre.