14. Lokalpuljen (2018-0210744)

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller,

1) At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 23 ansøgninger. Ansøgningerne er:

  1. Andreas Funch Nielsen - Kraftwerket præsenterer alt!

  2. Nima Alijani, Sebastian McAleer Elkjær - McAleer & OG Hostile - kunstere under Valby kulturdage

  3. Rebekka Thornbech - Rebekka Thornbech koncert til Valby Kulturdage

  4. Meryam Bachisse - Klubberne i Valby på Valby Kulturdage med børne/ungehjørne

  5. Mette Juhl - Københavns Åbne Gymnasium                         - Kom og spis en pandekage med hjemmeproduceret honning! Valby Kulturdage

  6. Henri Gorm Jensen - Trut Brass Band - Populærmusik koncert - på Valby Kulturdage

  7. Marianne Falk - Københavns Fægteklub - Moderne Sportsfægtning - Valby Kulturdage

  8. Lars Loppnau - Manne på Valby Kulturdage

  9. Carsten Theede – Blaffernationen - Blafferkunstskulptur til Valby Kulturdage

  10. Anne Grandfeldt Olorenshaw – Hov hov, musik for sjov

  11. Marie Obling Møller - Frivilligcenter VKV – Grib sagen! Frivilligcenteret på Valby Kulturdage

  12. Mette Møbjerg Madsen - Samvirkende Menighedsplejer - Kirkeligt socialt arbejde til gane og hjerte

  13. Camilla Willis Art & Coffee.

  14. Anbareen – Valby Kino på Valby Kulturdage

  15. Kim Fischer – Hafnia Hallen – Idræt for alle – Gadesporten indtager kulturdagene

  16. Jonas Bo Madsen - Copenhagen Floorball Club - Floorball for Valby borgere

  17. Conni H og Valby Pelshus – Gang I gaden i ‘den anden ende’. Valby Kulturdage

  18. Kirsten Baltesen - MyHorizon.dk Afrikansk Trommedans i Søndermarken

  19. Martin Sørensen - Valby Boldklub - Lyd i klubhuset - højttalersystem

  20. Mette Søndergaard Nielsen – FLÆS - Musikvideoproduk-on og visning i Valby

  21. Anita Dam Johannsen - Valby Kino - Med Skolen i Biografen (MSIB) - Sæson 2018/2019 (Efterår 2018)

  22. Ida Marie Gedbjerg Sørensen - UP SCHOOL – dokumentarfilm af unge til unge

  23. Henrik Palsmar – Søndre Sogns Menighedsråd – Koncerter i Folehaven

 

Kort præsentation af ansøgningerne:

1) Andreas Funch Nielsen - Kraftwerket præsenterer alt!

31. + 1. september 
Udbrede kendskabet til hvad kraftwerket er, og hvordan Valbys unge kan bruge vores kulturhus til diverse aktiviteter.
De penge vi søger vil gå til PR (flyvers og plakater) for de forskellige projektgrupper på Kraftwerket, samt et telt. Teltet ville kunne bruges i fremtiden af brugerne på Kraftwerket (til Sketchy Mondays og folkekøkken om sommeren til udendørs aktivitet hvis der nu skulle komme regnvejr), samt at det ville kunne lånes ud til andre Valbyborgere hvis de har brug for det. Så det vil ikke kun være til engangsbrug, men komme mange til gode fremover.   
Vi vil lave en fysisk manifestation af KraftWerket til Valby Kulturdage, med forskellige aktiviteter, som viser den kreative diversitet på Kraftwerket. Der vil blandt andet være live painting, kreative workshops, konsol spil, Folkekøkken og Dj's mm.

Budget: 7.000 kr.
Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Valby Lokaludvalg har tidligere støttet Kraftwerkets deltagelse på Valby Kulturdage med 15.000 kr. i 2015, med 2.000 kr. i 2017

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.


2) Sebastian McAleer Elkjær - McAleer & OG Hostile - kunstere under Valby kulturdage – Hos T.H. Bar

 McAleer & OG Hostile er en dynamisk DJ-duo, som interagerer med publi-kum. Vores speciale er at bygge en stemning op og få folk op at danse – og det lykkes som regel. Vi DJ’er typisk i 2 – 3 timer og passerer igennem en bred vifte af genrer.
Målet med vores er at fange stemningen på TH Bar og som DJ’s er vi dygtige til gradvist af bygge en stemning op – målet er således at få folket op at danse, og derved sætte gang i festen fra 19-20 (hvornår vi end er booket) til 23.00 når festen skal til atter at lukke ned.
Budget: 3.000 kr.
Ansøgt beløb: 3.000 kr.
Projektet er ikke tidligere støttet direkte, men spillede sidste år under Valby Kulurdage i T.H. Bar. T.H. bar er i år støttet med 25.000 kr. og er også støttet tidligere år.

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes

3) Rebekka Thornbech koncert til Valby Kulturdage 31. eller 1. september
 Rebekka Thornbech udgiver i 2018 4 EP, en i forbindelse med hver årstid - disse EP’er samles i december 2018 i albummet ‘A year in a life’. Alle EP’er er skrevet, indspillet og mixet i Valby. Sangene er skrevet af Rebekka Thornbech og Kristian Martinsen - De er også indspillet og mixet af Kristian Martinsen. Kristian har studiet Tænkeboksen der ligger i hjertet af Valby og musikken er derfor et godt indblik i hvad det er for noget musik der kommer ud af Valby.
Vi ønsker at skabe en god koncertoplevelse for beboerne i Valby og gæsterne ved kulturdagene og forhåbentligt både spille op til dans, men også skabe stemning omkring kulturdagene.
Budget: 14.000 kr.
Ansøgt beløb: 14.000 kr.
Ansøger blev støttet til deltagelse i Valby Kulturdage med 14.000 kr. i 2017.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes under forudsætning af, at ansøger får indgået en aftale med en af scenerne på Valby Kulturdage.

4) Meryam Bachisse - Klubberne i Valby på Valby Kulturdage med børne/ungehjørne
1. september Vores mål med projektet er, at løfte samarbejdet på tværs af professioner, frivillige og foreninger gennem en fælles vision, at Valby er en arena hvor fysiske aktiviteter og kulturelle udfoldelser, for børn og unge, sættes i spil. Her skabes venskaber på tværs af området.
Hvor værdier som sundhed, tolerance for hinanden, glæde, og sammenhold kan skabes og vokse.
Aktiviteter og workshops, der repræsenterer børn og unge, og hvor de kan møde hinanden ligeværdigt for at få positive oplevelser i deres egen bydel.
- Møde voksne, der er med til støtte op om deres trivsel og venskaber i hverdagen. Hvor forældre kan møde kommunale og frivillige kræfter i distriktet, der har med deres børn og unge at gøre i børn og unges fritidsliv. 
Succeskriterier:
- At mellem ca.150 til 200 børn og unge har deltaget / prøvet en eller flere af aktiviteter der tilbydes lørdag d.1/9-2018.
- At de frivillige unge har været med til, at arrangere eller hjælpe til med workshop lørdag d.1/ 9-2018.
- Børn og unge fra forskellige beboelser har prøvet en eller flere workshops.
- Samarbejde med frivillige kræfter i området.
- At alle fritidsinstitutioner i Valby er repræsenteret.
Lørdag d.1/9-2018 til Valby kulturdag anno 2018 hvor børn og unge kan folde deres kreativitet ud, møde hinanden hvor fysiske eller social barriere nedbrydes gennem fælles tredje.
Projektet vil være med til at styrke børn og unge, samt forældres fællesskaber på tværs af Valby som bydel.
Eksempler på aktiviteter denne dag:
- Fodboldturnering (5-mands bane)
- Hoppeborg
- Workshop Ansigtsmaling
- Workshop Dj/musik
- Børn- og unge lounge
- Workshop Kreativt værksted
- Workshop Dans & Hip-Hop
Budget: 66.040 kr.
Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Projektet blev støttet med 25.000 kr. i 2017

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

5) Mette Juhl - Københavns Åbne Gymnasium
Kom og spis en pandekage med hjemmeproduceret honning! Valby Kulturdage.
1. september Formål med projektet:
-at fortælle den gode historie om hvordan der produceres honning på KBH’s gymnasium og der igennem sætte fokus på bæredygtighed.
Pandekagerne skal skabe glæde for Valbys børn og voksne, men også lokke folk  til vores bod, hvor man kan blive udfordret – f.eks. vores insektmodighedsbod
I boden sætter vores globale elever endvidere  gang i små samtaler der skaber relationer mellem de deltagende.
Vi ønsker at synliggøre at Københavns Åbne Gymnasium er et skønt gymnasium, med initiativrige elever, der forholder sig omverdenen med alvor og engagement.
Mål og succeskriterier: At der bliver bagt en masse pandekager til Valbys borgere – og at de spiser dem 
Budget: 4.000 kr.
Ansøgt beløb: 4.000 kr.
Projektet er ikke tidligere blevet støttet

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

6) Henri Gorm Jensen - Trut Brass Band - Populærmusik koncert - på Valby Kulturdage

1. september Formål: At give populærmusik koncert.
At få folk til at blive glade i låget, og søde og rare ved at høre dejlig musik i Valby bymidte, og evt. ta’ sig en lille svingom.
Og at underholde så mange af bydelens beboere, med populær musik spillet af Valbys eneste Brass Band, som muligt.
Budget: 3.000 kr.
Ansøgt beløb: 2.000 kr.
Dette projekt er ikke tidligere støttet, men Trut Brass band fik i 2015 støtte til en koncert til minde om 70-året for Danmarks befrielse.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

7) Marianne Falk - Københavns Fægteklub - Moderne Sportsfægtning - Valby Kulturdage 

 Der tilbydes alle fra seks år at prøve Moderne Sportsfægtning. Der fægtes med specialudstyr af plastik og der anvendes illuderet elektrisk markeringsudstyr
(HitMate), hvor der ved træf lyser en lampe og lyder en lyd. Et minikursus indleder aktiviteten, således at det bliver mere spændende at fægte. Klubbens forskellige tilbud præsenteres. Mange af klubbens medlemmer vil være til stede, og der vil være mulighed for at fægte med dem. Klubben lægger stor vægt på, at alle behandlers lige godt og det primære er ikke at vinde, men at have det sjovt. Som eneste fægteklub i Danmark tilbydes fægtning for børn med specielle behov og handicap, herunder kørestols fægtning.
Budget: 3.500 kr.
Ansøgt beløb: 3035,55 kr.
Ansøger modtog i 2017 støtte på 2.360 kr. til deltagelse i Valby Kulturdage.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

8) Lars Loppnau - Manne på Valby Kulturdage 

 Manne spillede til Valby Kulturdage i 2016, og det var en stor succes (Arr. af Cityforeningen). Vi vil meget gerne give folk mulighed for igen at høre os igen til Valby Kulturdagene 2018.
Ansøger fik støtte på 8.000 kr. i 2016. I 2017 blev der også tildelt støtte, som dog ikke blev udbetalt, da koncerten ikke blev gennemført.
Budget: 6.000 kr.
Ansøgt beløb: 6.000 kr.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

9) Carsten Theede – Blaffernationen - Blafferkunstskulptur til Valby Kulturdage
1. september Frivillige fra Blaffernationen samt deltagere om lørdagen på Valby Kulturdage bygge sammen en kæmpe blafferstoppestedsskulptur.
Skulpturen er bygget udelukkende af affaldstræ   indsamlet før, for at sætte fokus på bæredygtig brug af ressourcer (både i biler samt materialewize). Indhentet fra containere fra lokale, fra virksomheder, fra byggepladser og andet. Der vil blive lavet kommunikation og rekruttering op til byggeeventet.
Event på Blaffernationens facebook samt rekruttering af byggere fra vores følgere. Byggeeventet faciliteres af Blaffernationen samt erfaren trækunstner, som tidligere har bygget skulpturer sammen og som vil designe en stedsspecifik og en blafferrelateret skulptur i høj kunstnerisk kvalitet til projektet. Se ligende eksempel her fra blafferskulptur bygget i Roskilde:
https://www.facebook.com/blaffernationen/posts/945640078949205 eller
via linket her http://www.blaffernationen.dk/projekt-med-insp-og-roskildekommune/
Carsten fra Blaffernationen kan, hvis der er mulighed for det afholde et dialogformat fra scenen og fortælle kort om blafferstoppestederne og gode tips til brug af dem både for blaffere og bilister.
Budget: 21.300 kr. (42.300 kr. inkl. med- og egenfinansiering)
Ansøgt beløb: 21.300 kr.
Det specifikke projekt har ikke tidligere modtaget støtte, men Blaffernationen har tidligere modtaget støtte til både oprettelse – og indvielse af blafferstoppesteder i Valby i hhv. 2017 og 2018.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen afvises. Puljeudvalget synes ikke projektet er relevant nok for den specifikke sammenhæng det skulle indgå i på Valby Kulturdage.

10) Anne Granfeldt Olorenshaw Hov hov - musik for sjov
1. september – Valby Kulturdage Hermed vil vi (AnneO duo) gerne ansøge om penge til dækning af en familiekoncert for de mindste (0 til 6 år) -og deres familier i forbindelse med Valby Kulturdage.
Vi har lavet en aftale med Jan fra Valby Pelshus, om at spille på deres scene lørdag formiddag kl. 10 til 10.40.
Vi medbringer selv lyd - men vil også gerne kobles til noget, hvis det forefindes. Vi har en mission: At få børn til at bevæge sig endnu mere til musik!
Vi spiller en børne Rock koncerter med fuld knald på:
Facts: Vi kan spille for op til 150 børn/voksne.
Varighed ca. 40 minutter. INGEN kan stå stille!
Budget: 4500 kr.
Ansøgt beløb: 4.500 kr.
Lokaludvalget har ikke tidligere støttet ansøger.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

11) Marie Obling Møller - Frivilligcenter VKV.
Grib sagen - Valby Kulturdage. 31. august – 1. september. Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby vil under Valby Kulturdage fo-kusere på at øge lokale borgeres kendskab til de mange muligheder, der er for at engagere sig, tage del og skabe forandringer lokalt. Under overskriften ”Grib Sagen” vil vi i samarbejde med forskellige lokale foreninger få borgerne i tale på en sjov, anderledes og engagerende måde ved brug af to dialog-værktøjer, som vi søger om støtte til produktionen af:
- Et lykkehjul fyldt med ”gode sager”: Vi vil udvikle et fysisk lykkehjul, hvor borgerne ved at spinne lykkehjulet kan lande på forskellige ”sa-ger” (f.eks. miljø, integration, kultur etc.). Gennem lykkehjulet bliver borgerne præsenteret for nye områder at engagere sig inden for.
Budget: 5.000 kr.
Ansøgt beløb: 4.000 kr.
Lokaludvalget har ikke støttet ansøgers deltagelse i kulturdage tidligere, men har støttet frivilligcenteret med 15.000 kr. i 2015.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

12) Mette Møbjerg Madsen - Samvirkende Menighedsplejer - Kirkeligt socialt arbejde til gane og hjerte.

31. august

I Samvirkende Menighedsplejer (SMP) på Valby Tingsted er der en lang række aktiviteter, der henvender sig til de svageste grupper i samfundet, faciliteret af en konsulent og frivillige.
Vi vil gerne invitere lokale borgere indenfor for at de kan høre om husets historie og få indblik i, hvordan de, som frivillige, kan være med til at gøre en forskel for andre eller hvordan de selv eller en bekendt kan få glæde af de aktiviteterne på SMP. SMP tjener ikke på disse aktiviteter.
Alle er velkomne til en quiz om huset, med gavetrækning for børn og voksne hver time. En samtalesalon til refleksion, en genbrugsbutik, hvor man kan gøre et godt køb. En pandekagemaskine, hvor man i fællesskab kan lave pandekager til sig selv og andre. Mandemadsgruppen disker op med lækkerier.
Vi håber, at der har været 60 besøgende forbi.
Arrangementet annonceres på facebook og lokalavisen.
Budget: 11.800 kr.
Ansøgt beløb: 5.100 kr.
Lokaludvalget har ikke tidligere støttet projektet, men har støttet SMP med 4.500 kr. til et ’spis sammen’ projekt i 2018 og med 4.500 kr. til julehjælp til ensomme i 2014.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

13) Camilla Willis Art & Coffee.
Valby kulturdage 31. august – 1. september Collagefremstilling
Vi laver små billeder, primært fremstillet af genbrugspapir, samt indkøbt. Billedet kan man tage med hjem. Formålet er, at skabelse/kreativitet er for alle. Jeg laver et overskueligt inspirationsbord med egne værker, men også med måder man kan skabe på. Jeg vil hjælpe under processen.
Budget: 1.500 kr.
Ansøgt beløb: 1.500 kr.
Lokaludvalget har ikke tidligere støttet projektet.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

14) Anbareen – Valby Kino. Valby Kino på Valby Kulturdage

Vores mål er at vi kommer til at have en god dialog med borger som kender/ikke kender Valby Kino, og de interesseret kan få vores forskellige flyers både film flyers og vores forskellige klubbers. Yderligere hvor mange der deltager i vores konkurrencer begge dage.

Vi håber at der kommer 200 mennsker, gerne flere, forbi os på begge dage, vi vil måle på hvor mange af vores flyers er blevet givet væk, da vi havde mange interesseret sidste år der efterspurgte dem.
Yderligere på vores konkurrence. Hvad ellers folk i Valby kunne være interesseret i at vores biograf viser af film/dokumentar som de føler vi mangler.

Formålet er at sprede kendskabet af Valby Kino og dens aktiviteter (filmklubber såsom seniorbio,børnebiffen, babybio, kinoquizzen, dynebio osv) til borger i Valby og omegen. Udover dette at sprede kendskabet af Valby Kino drives kun af frivillige.
Annoncering i Valby Kino’s nyhedsbrev, sociale medier (Facebook, twitter, instagram).

Budget: 9580 kr.
Ansøgt beløb: 3.500 kr.

Lokaludvalget har støttet Valby kinos deltagelse på Kulturdagene med 5.000 kr. i 2017.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

15) Kim Fischer – Hafnia Hallen – Idræt for alle – Gadesporten indtager kulturdagene
Fysisk aktivitet er sundt for alle aldre og vi vil gerne komme med inspiration til, hvordan man kan dyrke forskellige former for sport og idræt og blive
stærkere med en mindre – men målrettet indsats.
Hafnia Hallen ønsker at lave en gadesportsstand til Valby Kulturdage, hvor aktivitetstilbuddet kommer ud til borgerne – og ikke omvendt.
Projektet søger konkret støtte til afvikling af 10 mindre inspirationsworkshops fordelt over begge Kulturdage, hvor alle aldersgrupper kan komme forbi og deltage Konkret søges der om støtte til forskelligt gadesports-udstyr (net, mål og bolde), telt og forskellige udetrænings-redskaber. Hafnia Hallen vil stå for afviklingen af dagene og stå for at stille med et hold
af frivillige instruktører, der kan hjælpe med til at guide interesserede i retning af en mere aktiv livstil

Budget: 29.500 kr.
Ansøgt beløb: 14.000 kr.

Hafnia Hallen fik i 2017 støtte på 15.000 kr. til deltagelse på Valby Kulturdage.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

16) Jonas Bo Madsen - Copenhagen Floorball Club - Floorball for Valby borgere

Mål og succeskriterier:
Vores mål er at øge medlemstal på klubbens forskellige hold.
Indsatsen er en succes hvis vi får følgende til at møde op i klubhuset i Valby Idrætspark til en prøvetræning:

2 børn (0-9 år)
2 Børn og unge (10-19 år)
5 Ældre (60+ år)

Promovering af sundhedfremmende aspekter ved floorball som motionsform for ældre over 60 år.

• Opstilling af bane på Porcelænstorvet og afvikling af floorball aktiviteter for Valbys borgere.

• Opsøgende aktivitet og uddeling af flyers i Valby Langgade.

Et igangværende studie ved Center for Holdsport og Sundhed ved Københavns universitet, viser entydigt at motions Floorball for ældre styrker knogler og forebygger diabetes: https://www.dr.dk/ligetil/floorball-goer-aeldre-sundere

Copenhagen Floorball Club har været med i dette forsøg fra start, og flere af vores spillere deltager stadig. En del er også blevet afsluttet, fordi de efterhånden simpelthen er blevet for sunde!

Med stifteren af holdet og nuværende holdleder i spidsen, har holdet et ønske om at sprede budskabet til endnu flere ældre mennesker.

For også at ramme målgruppen under 20 år, vil vi også lave familiefloorball og børn/unge aktiviteter. Disse vil ligge i tidsrummet før og efter børneteaterforestillingen i Teater V.

Budget: 7.100 kr.
Ansøgt beløb: 5.000 kr.

Lokaludvalget har ikke tidligere støttet projektet, men har støtte Copenhagen Floorball med 3.000 kr. i 2015.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

17) Conni H og Valby Pelshus – Gang I gaden i ‘den anden ende’. Valby Kulturdage 

 Tiltrække publikum i alle aldre i ”Den anden ende” under Valby Kulturdage.
Vi har arrangeret et bredt udvalg af underholdning til ”Den anden ende”
Bl.a. High Jumper, børneoptræden 1 time, dans 1 time, Copenhagen Music 3 timer, Manne, lokalband 2 timer, Voldly Jam Band 3 timer, Sticky Fingers, Danmarks bedste Rolling Stones 2 timer, Jesper Thilo Jazzband, hele Danmarks Ben Webster 2 timer, Abba Copy Band, det bedste i Danmark 2 timer. – Men vi har kun ganske få ”nydelses-forretninger” i vores ende og mht succes, er vi derfor om nogen, afhængig af tilskud. Som I sikkert ved, er der flere butikker til salg og enkelte er tomme. Den udvikling kan en succes-oplevelse ifm. Valby Kulturdage være med til at bremse. Og med vores forholdsvise beskedne og nu kraftigt beskåret tilskud, håber vi på en positiv og velvillig behandling.

Budget: 74.500 kr.
Ansøgt beløb: 28.500 kr.
Valby Lokaludvalg har ydet en underskudsgaranti i år på 10.000 kr. til projektet – primært til scene. Et lignende projekt er blevet støttet med 11.500,- i 2017.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

18) Kirsten Baltesen - MyHorizon.dk Afrikansk Trommedans på Valby Kulturdage og i Søndermarken 

Vi ønsker at skabe glæde og samhørighed blandt borgerne i Valby, få smil og energi frem til dejligt livsbekræftende afrikansk trommedans. Den afrikanske tromme blev anvendt som redskab til skabelse af geist, energi og samhørighed blandt stammemedlemmerne. Den afrikanske tromme er stadigt et fantastisk redskab til at skabe relationer, fællesskab, samhørighed og geist blandt borgere og naboer. Den afrikanske tromme blev anvendt som redskab til skabelse af geist, energi og samhørighed blandt stammemedlemmerne. Vi synger afrikanske og danske sange sammen, danser og trommer sammen. Søndermarken er en smuk ramme for aktiviteterne i skøn natur. Der afholdes 3 koncerter.
Budget: 9.000 kr.
Ansøgt beløb 9.000 kr.
Projektet har fået støtte på 6.000 kr. i 2018 til 3 tilsvarende lørdage i juni måned.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

19) Martin Sørensen - Valby Boldklub. Lyd i klubhuset – højttalersystem

Ultimo 2018 

Valby Boldklubs nye klubhus bliver leveret råt. Og i og med, vi ikke har nogle højtalere i de gamle klubhus, kommer der ikke noget lyd med i det nye hus.
Vi er derfor udfordret når medlemmerne skal samles til fest eller andet. Vi ønsker støtte et trådløst system, så det bliver nemt for de mange frivillige at betjene. For eksempel til børnestævner eller vores Børnedag.
Budget: 23.000 kr.
Ansøgt beløb: 23.000 kr.
Valby Boldklub modtog i 2017 støtte på 11.498 kr. til en projektor til deres klubhus.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum. 

20) Mette Søndergaard Nielsen – FLÆS Musikvideoproduktion og visning i Valby

2. november 

FLÆS vil producere en musikvideo til hittet ‘Herpes’, der skal ligge på Youtube, facebook, instagram osv. Optagelserne foregår bl.a. i Valby, hvor lokale forretninger og foreninger medvirker i musikvideoen. Vi afholder en åben gratis visning af den færdige musikvideo i Valby kulturhus.
FLÆS er et satire kollektiv, bestående af Sofie Jo Kaufmanas & Mette Søndergaard Nielsen. Vi producere teaterstykker, sketches, film, webserier, radiosatire, podcast, temaaftener med mere. I alt vi laver, arbejder vi med at sætte tabuer under luppen og får dem frem i lyset.
I september 2017 havde FLÆS premiere på den nye satiriske teaterforestilling ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?”. Forestillingen blev sat op på Teatret ved Sorte Hest og spillede for udsolgte sale hele perioden og skal på turné 2018- 2019. I forestillingen indgik der tre sange, som derefter er blevet indspillet og udkommer på Spotify august 2018.
Formålet med Musikvideoen er at bryde tabuet omkring den udbredte virus, som 80 procent af danskerne har, uden at de ved det. Der mangler oplysning om denne kønssygdom, blandt målgruppen 16-35 årige.
Budget: 37.000 kr.
Ansøgt beløb: 22.000 kr.
Lokaludvalget har ikke tidligere støttet projektet

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen afvises. Puljeudvalget synes ikke projektet i tilstrækkeligt omfang er tværgående, bydelsrelateret, dialogskabende eller netværksdannende for borgere og andre aktører i Valby.

21) Anita Dam Johannsen - Valby Kino - Med Skolen i Biografen (MSIB) - Efterår 2018

Valby Kino ønsker et fortsat tæt samarbejde med byens skoler og institutioner, og vil gerne, sammen med Lokaludvalget, tilbyde dem film igennem Med Skolen i Biografen (MSIB). MSIB er et tilbud om undervisningsrelaterede film til alle klassetrin. DFI sammensætter en filmpakke med 10 spillefilm for forskellige målgrupper. Til hver film laver DFI undervisningsmateriale. Det har været en succes, de øvrige sæsoner og da der har været ønske om flere pladser, har vi øget antallet af visninger, for at give plads til flere skoleklasser.
Når grundudgifterne til filmleje, KDM-licenser og forsendelse er betalt, kan vi dække vores udgifter til salene med en sal-leje pr. forestilling på 1000 kr.
Med Skolen i Biografen tilbyder 5 titler i efteråret 2018. Der er planlagt 4 visninger pr. titel = 20 forestillinger. Der er op til 70 elever ved hver forestilling. Vi forventer ca. 1200 elever til de 20 forestillinger.
Budget: 27.000 kr.
Ansøgt beløb: 27.000 kr.
MSIB er blevet støttet med 27.000 kr. forår 2018, med 38.250 i 2017, med 15.850 kr. i 2016, med 43.948 kr. i 2015 og med 94.200 kr. i 2014.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

22) Ida Marie Gedbjerg Sørensen - UP SCHOOL – dokumentarfilm af unge til unge.

Oktober 2018 – februar 2019 

Vi udruster vores unge medborgere med et kamera og beder dem om at skabe historier fra deres nabolag i ønsket at fostre filmskabere med et engageret, følsomt
og kritisk blik på verden, som kan bidrage til at gøre ungdommens stemme gældende i mediebilledet. Udfordringen er, at de unges stemme drukner tørre
tal og i sort-hvid fremstillinger som udgør størstedelen af vores medieskabte virkelighed. Resultatet er en lav grad af samfundsengagement og et udeblivende
ungdomsoprør. Vi vil gerne styrke sammenholdet og tilknytningen til lokalsamfundet og samtidig give de unge mulighed for at udtrykke sig.

UP SCHOOL er bygget op omkring de tre f’er: Film, Fremvisning og Fundraising.
Film
Hver uge samles holdet og snakker om de praktiske filmøvelser, som deltagerne
løbende arbejder på. I løbet af de 5 måneder skal de unge igennem 4 forskellige øvelser: 1) portræt af en lokalitet, 2) et portræt af en person 3) en lydfortælling
4) en afgangsfilm efter selvvalgt emne.
Fremvisning
Første fredag i måneden inviterer vi en professionel filmskaber til at holde en talk. I løbet af 2,5-time fortæller gæsten om sit arbejde, og viser et uddrag af
sine værker. Disse talks har til formal at bygge bro til lokalsamfundet – heriblandt de kreative ungdomsforeninger som holder til på KraftWerket, f.eks. Copenhagen Club of Intellectual Games, Ciwb mfl.
Fundraising
Vi ønsker at give de unge værktøjer til at fortsætte deres filmproduktion efter endt uddannelse. Derfor gennemgår de et forløb om filmproduktion og fundraising undervejs, hvor de unge skal lære, hvordan man skaffer finansiering til sin dokumentarfilm.

Budget 309.280 kr.
Ansøgt beløb: 31.500 kr.  Af det ansøgte
beløb afholdes 24.200 kr. af udgifterne i 2018 og 7.300 kr. i 2019.

Projektet er ikke tidligere blevet støttet.

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

23) Henrik Palsmar – Søndre Sogns Menighedsråd – Koncerter i Folehaven.

22. oktober og 8. december 2 koncerter til understøttelse af kulturlivet i Folehaven.

1. Musicalkoncert med uddrag af populære musicals som Evita og Phantom of the Opera med kendte solister og musikere fra Københavns førende musicalscene Det Ny Teater, hvor kirkens ene organist, Jesper Frank Christensen, er pianist.
2. Händels Messias i arrangement for kor, solister og kammerensemble, med professionelle oratoriesolister, strygerensemblet Live Strings og det Valbybaserede Kammerkoret Volvox, arrangeret og dirigeret af organist Henrik Palsmar.

Under etableringen af områdefornyelse i Folehaven har mange beboere efterspurgt flere kulturtilbud i området.
Margrethekirken, der ligger centralt placeret ved skole, bibliotek og pleje-hjem, vil gerne yde et bidrag til at få kulturen til at blomstre i Folehaven og præsenterer derfor 2 store professionelle koncerter i meget forskellige stilarter med bredt appellerende programmer.

Da det er vigtigt med den brede appel til et publikum, der måske ikke normalt ville gå til koncert i lokalområdet, tages der ikke entré.

Budget: 70.000 kr.
Ansøgt beløb: 12.000 kr.

Johannes Døbers Sogn, der siden er blevet del av Valby Søndre Sogn, modtog i 2015 tilskud fra Valby Lokaludvalg på 7.000 kr. til opførelse af J. S. Bachs Juleoratorium

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes.

 

Løsning

 Valby Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om støtte fra Lokalpuljen.

Økonomi

Der er ansøgt for 268.636 kr. heraf 261.336 kr. fra 2018 puljen og 7.300 kr. fra 2019 puljen.

Af det ansøgte beløb kan 154.436kr. henregnes til Valby Kulturdage. Der er pt. bevilget 285.985 kr. fra Lokalpuljen til projekter i forbindelse med Valby Kulturdage.

Tabellen viser økonomien for puljemidlerne 2018, under forudsætning af vedtagelse af punkt 12 & 13 og hvis det indstillede beløb bevilges

 

Pulje

Disponeret pr. 14. august

Indstillet 14. august

Resterende pulje

2.197.000 kr.

1.981.992 kr.

212.325,55 kr. 2.682,45 kr.

 

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt

Andreas Funch var inhabil og forlod mødet under behandling af ansøgningen Kraftwerket præsenterer alt.

Emmanuelle Kortholm var inhabil og forlod mødet under behandling af ansøgninger fra Valby Kino