11. Lokalpuljen (2020-0107322)

Sagsfremstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 11 ansøgninger til Lokalpuljen.

1) Folehave-festival 2020 - Folehave-festival-samarbejdet.

2) Street EM 2020 for Valbys Ungdom - Street Society.

3) Koncert ”Verdens Klassik-Musik” - Yolanda Méndez Brockdorff, Casa Latinoamericana.

4) SNAKE - MAKULATOR v. Johan Sonne Amhild.

5) Musik store scene lørdag aften 5. sept 2020 (Kulturdage) - Louise Dubiel.

6) Del af byen – kultur og cykling for alle - Venskabs-foreningen for Lavuk Stjernen.

7) Udsmykning af Valby-Hallen - Curated by Jens-Peter Brask. 

8) Summer Jazz 2020 - Cowbell.

9) Borgerretshjælpen - Borgerretshjælpens stand på Valby Kulturdage.

10) Fra Sundhedshus til varig motionsdeltagelse - Foreningen Idrætsfællesskabet.

11) BUSTER Filmfestival i Valby - mediedannelse og filmoplevelser for børn og unge - BUSTER Filmfestival. 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1) Folehave-festival 2020 - Folehave-festival-samarbejdet.

Folehavefestivalen er med dens formål relevant og aktuel og i år markeres 30 års jubilæum. Vi ønsker at markere og byde på både læring og oplevelser, når området inviterer resten af byen herud i hjørnet af Valby. Dette sker bl.a. ved i år igen at samle festivalen på pladsen ved Byggerenog på vejen foran Vigerslev Bibliotek. Der vil man både kunne samle fold om en scene og i et stor-telt. I forhold til organisering af involverede, vil der igen i år være fokus på de frivilliges ønsker og indsats med dagen. Dog er vi ramt af, at vi ikke kan forsamles pga Corona, men så snart man kan vi vil samles i forskellige mindre af ansatte og frivillige med forskellige ansvarsområder: PR & kommunikation, Aktive børn, Boder, Plan & økonomi, Musik & Underholdning m.fl.

Dato for afholdelse: 12. september 2020

Budget: 99.000 kr.  

Ansøgt: 50.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 50.000 kr.

Der opfordres til, at områdefornyelsen også søges.

 

2) Street EM 2020 for Valbys Ungdom - Street Society.

I forbindelse med EM slutrundens ”fodboldfeber” ønsker Street Society at lancere konceptet ”Street I EM” for børn og unge i Valby. Som I nok ved så har situationen med Covid-19 påvirket afvikling af en masse officielle sportsbegivenheder, heriblandt UEFA’s EM-slutrunde som skulle afvikles i år. Grundet omstændighederne så var det prestigefyldte stævne nødsaget til at blive rykket til 2021, hvor der er stor usikkerhed om København stadig får lov til at være værtsby for Europas største fodboldstævne på tværs af 12 deltagende byer. Vi vil derfor holde fastholde interessen for fodboldfesten og hylde vores deltagelse i et internationalt samt unikt delt værtskab i sportens ånd. Street Society vil derfor iværksætte en ”street futsal” (5vs5) turnering, som vil foregå over 4 events fordelt på 4 uger.

Forkortet – se fuld beskrivelse i ansøgning.

Dato for afholdelse: Alle mandage i september i uge 36, 37, 38 og finale i uge 39

Budget: 53.200 kr.  

Ansøgt: 49.600 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 34.700 kr.

Støtten svarer til det ansøgte, dog uden udgifter til præmier og T-shirts.

 

3) Koncert ”Verdens Klassik-Musik” - Yolanda Méndez Brockdorff, Casa Latinoamericana.

Lyris Latin er en duo komponeret af Alex Mendez, stemme og guitar og Yolanda Brockdorff, lidende stemme. Deres lidenskab for klassisk musik kan man opleve når de fortolker de musik af klassikere fra de latinske komponister men også opera arier, og danske melodier. Det inkluderer også værker af europæiske moderne komponister og nogle værker sammensat af populær og klassisk inspiration af Alex Mendez. Yolanda Méndez Brockdorff uddannet Operasanger fra Opera Akademiet i København i 1999, dansk gift har boet i Danmark siden 1993. Cubansk komponist og guitarist Alex  Méndez har boet i Danmark i 10 år.

Dato for afholdelse: 12 juni 2020 kl. 18.

Budget: 66.500 kr.  

Ansøgt: 6.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 5.000 kr.

Det er en forudsætning for støtte, at der annonceres bredt ud på medier i Valby.

 

4) SNAKE - MAKULATOR v. Johan Sonne Amhild.

Værket er inspireret af den konkrete placering, af det stykke hegn på 55 m, der snor sig ved vendepladsen mod togperronen. Her vil værket kunne opleves i 2 hastigheder; fra toget og som gående. Slangens abstrakte krop af forskellige figurer, snor sig fra den ene ende til den anden. I passagen langs hegnet vil slangens farverige krop opleves sammenpresset, men undervejs vil slangens krop åbne sig op og forskellige rum og figurer vil træde frem.

Der afholdes en offentlig fernisering ved åbningen af værket. Info og invitation til fernisering sendes til udvalgte og lokale medier og deles på de sociale medier.

Dato for afholdelse: Værket males forår/sommer 2020 og hænger i minimum et ½ år.

Budget: 66.500 kr.  

Ansøgt: 5.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 5.000 kr.

 

5) Musik store scene lørdag aften 5. sept 2020 (Kulturdage) - Louise Dubiel.

Ansøger har søgt om støtte til at stå for underholdning af den store scene lørdag aften. 

18-18:45: Tommy John solo. Klaver og sang. Ny up-coming kunstner med fantastisk stærke sange på dansk. Synger og spiller helt fænomenalt. https://www.instagram.com/avocadotyven/

19-19:45: Louise Dubiel band. 4 mand. Vi spiller originale danske popsange. Jeg havde et radiohit (Forpulet Perfekt, Søde søde Jacob) i 2010 og var i Melodi Grand Prix 2013. Har spillet til Valby Kulturdage 3 gange tidligere, bor i Valby. https://www.youtube.com/watch?v=3xmPQl34PAY

20-20:45: Rebekka Thornbech band. 5 mand. Fantastisk bluegrass/country band, spillet meget på p5 og en del på p4. Deltog i Melodi Grand Prix i 2014 og kom i top tre. Har spillet til Valby Kulturdage én gang før. Hendes CD er indspillet i Valby. https://www.youtube.com/watch?v=IFbrcJZH4S0

21-23: Perfect. 4mands-band. (Jeg synger for). Vi spiller alt det bedste dansemusik fra 50erne og til og med 80erne. Vi kan spille 2 timers gedigen party musik og starte en fest! https://perfect-band.dk/ 

Dato for afholdelse: Lørdag 5. september kl. 18-23. Kulturdage - Store scene.

Budget: 35.000 kr.  

Ansøgt: 35.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 35.000 kr.

 

6) Del af byen – kultur og cykling for alle - Venskabs-foreningen for Lavuk Stjernen.

De 35 voksne med handicap, som kommer i aktivitets- og samværstilbuddet Søndre Fasanvej, er i risiko for ensomhed og isolation. Cirka 20 frivillige i Venskabsforeningen for Lavuk Stjernen tilbyder i øjeblikket cykelture og kulturelle oplevelser. Takket være dem kan vi komme meget mere ud og være en aktiv og synlig del af byen, livet og de kulturelle tilbud.

Med projektet ønsker vi også at skabe et endnu mere åbent samværstilbud i Valby, hvor verden inviteres indenfor. Naboer og andre interesserede borgere kan blive en del af livet og fællesskabet i Dagtilbuddet Søndre Fasanvej. Enkeltpersoner inviteres ind som frivillige, skiftende kunstnere/ fotografer og lign. inviteres til at udstille, lokale forretninger inviteres til at bidrage fx til et lotteri og ALLE interesserede inviteres til at deltage som frivillige eller gæster, når vi åbner vores tilbud i dagligdagen, til ferniseringer og til fest.  

Følg lavukstjernensvenner på instagram og facebook, hvor vi annoncerer, dokumenterer og krediterer bidragydere.

Dato for afholdelse: 1. april 2020 – 31/12 2020 (Start udskudt).

Budget: 29.000 kr.  

Ansøgt: 19.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 19.000 kr.

Der opfordres til at undersøge om forsikring kan sikres under en paraplyforening.

 

7) Udsmykning af Valby-Hallen - Curated by Jens-Peter Brask. 

Kunst i det offentlige rum er en kreativ ramme, som er med til at skabe fornyelse

og danne grobund for kant og kvaliteter i et givent område.

Det er derfor med stor glæde at Curated by Jens-Peter Brask har formået realisere

et omfattende gavlprojekt for Valby-Hallen, hvor 6 forskellige kunstnere vil

være med til at biddrage til et unikt gadebillede for Valby. Udsmykningsprocessen

er nøje planlagt og struktureret til at passe ind i Valbys arkitektoniske omgivelser,

og de udvalgte kunstnere har indarbejdet byens charme og personlighed 

i deres værker.

Vi mener at et projekt som dette er et væsentligt bidrag til Valbys lokalsamfund,

og vi ønsker derfor at udsmykningen kan forblive intakt i så mange år som

muligt. På nuværende tidspunkt mangler vi økonomisk støtte til at investere i

beskyttelsesmaling til Valby-Hallen, et tiltag som er med til at beskytte de 6 værker

for UV-stråler samt graffiti.

Dato for afholdelse: Maj 2020 – september 2020. 

Budget: 655.000 kr.  

Ansøgt: 60.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 45.000 kr.

Det angives i materialet, at man selv er i stand til at påføre maling, hvorfor lønudgift er fratrukket støttebeløbet.

Det skal pointeres, at støtte først udbetales, når der aflægges regnskab.

 

8) Summer Jazz 2020 - Cowbell.

Benjamin Koppels festival Summer Jazz 2020 i Prøvehallen d. 3.-12. juli.

Visionen for Summer Jazz 2020 er at skabe fokus på broen. Overgangene

i livet, i musikken hvor man kommer fra et sted til et andet eller bliver noget

andet. Bevægelserne og transformationen i udtryk og indtryk. Det vil vi

blandt andet gøre med koncerter med forskelligartede genrer og musikere

med forskellige udgangspunkter.

Nyt koncertformat

Vi arbejder på højtryk for at finde en alternativ måde at formidle Summer Jazz 2020. Vi har i samarbejde med B&O og produktionsvirksomheden Blonde Media afprøvet onlineformatet ved en koncert af højeste kvalitet. Vi har analyseret og evalueret efterfølgende, da vi ønsker at udføre Summer Jazzs koncerter i tråd med tidligere festivalers høje kunstneriske og lydmæssige kvalitet og har derfor lagt en plan, der kan sikre dette samtidig med at vi overholder myndighedernes krav. Planen indeholder foruden myndighedernes krav om afstand og hygiejne, egne krav om brug af professionelt udstyr til transmission, ny udarbejdelse til tilskueren om mulige aktiviteter eller artefakter man kan tilføje derhjemme for at få en forhøjet oplevelse indenfor hjemmets fire vægge, nye samarbejdspartnere til promovering og salg af koncerterne, og ikke mindst opretholdelsen af selve koncertformatet, hvor der er tænkt over rummets fremtoning, lyssætning, generel præsentation mv. Alt dette kræver fortsat jeres støtte, så derfor vil vi anmode om en hurtig godkendelse af ændringerne, der i øvrigt har potentiale til at nå ud til flere, da der ikke er begrænsninger på antallet af sæder.

Dato for afholdelse: 3.-12. juli 2020 

Budget: 520.000 kr.  

Ansøgt: 60.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 60.000 kr.

 

9) Borgerretshjælpen - Borgerretshjælpens stand på Valby Kulturdage.

Borgerretshjælpen yder på daglig basis gratis retshjælp til borgere som har brug for det, og som typisk ikke kan betale for det. Under Kulturdagene vil vi kunne tilbyde lettere juridiske rådgivning, som er af overordnet karakter. Endvidere vil vi informere borgerne i Valby om Borgerretshjælpens muligheder for at yde dialog- og bisidderordning samt 1:1 rådgivning.

Dato for afholdelse: 4. -5. september 2020 (Kulturdage).

Budget: 3.500 kr.  

Ansøgt: 3.500 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 3.500 kr. svarende til udgift til telt.

 

10) Fra Sundhedshus til varig motionsdeltagelse - Foreningen Idrætsfællesskabet.

Etablering af idrætstilbudet Walking Football for motionsuvante borgere med Kol, Diabetes 2 eller en hjerte-kar sygdom. I samarbejde med Sundhedshuse i og omkring Valby får borgere en lettere overgang fra rehabiliteringsforløb til varig motionsdeltagelse.

Walking Football eller Gåfodbold har fokus på at styrke den enkeltes koordination, balance og kondition.

Uddannede idrætsinstruktører har fokus på den gode velkomst, det tilpassede holdspil og 3. halvleg med kaffe og hygge. Derfor vil instruktøren være til stede både en halv time før og en halv time efter selve idrætsaktiviteten.

Rekruttering af deltagere til projektet foregår primært gennem Sundhedshuse, som allerede har ytret at de gerne vil annoncerede vores tilbud til de borgere, der kommer igennem forløb. Herudover vil tilbuddet annonceres gennem relevante facebookgrupper og via artikel i Valbybladet.

Dato for afholdelse:1/5-2020-30/9-2020 (Juli ikke med) (Udsat).

Budget: 18.490 kr.  

Ansøgt: 12.645 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på 11.845 kr.

Støtten svarer til det ansøgte, dog uden udgifter til kaffe.

 

11) BUSTER Filmfestival i Valby - mediedannelse og filmoplevelser for børn og unge - BUSTER Filmfestival 

Forløbet understøtter udviklingen af en fælles bydelsidentitet ved at give et indblik i, hvordan børn og unges stemmer lyder i Valby anno 2020.Det kan skabe dialog og debat om, hvordan vi bruger/kan bruge vores stemme og om/hvordan vi lyder forskellige, men kan have en samlet lokal identitet.Familie workshoppen kan styrke samarbejdet på tværs af alder ved at familierne inviterer bedsteforældrene til at være med.Ved at tilbyde workshops til lokale skoleklasser omfavner projektet alle.Projektet sker i samarbejde med lokal samarbejdspartner. Indeholder medfinansiering og/eller frivilligt arbejde.

Dato for afholdelse: Uge 40 fra mandag 28. september til lørdag 3. oktober.

Budget: 107.24743 kr.  

Ansøgt: 43.853 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der gives tilskud på kr. 43.853 kr.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

Økonomi

Tabellen viser økonomien i Lokalpuljen, hvis de indstillede beløb bevilges

Pulje 2020

Disponeret per 13. maj 2020

Indstillet 12. maj 2020

Resterende pulje, hvis ansøgningerne imødekommes.

1.376.000 kr.

601.076 kr.

312.898 kr.

462.026 kr.

 

 

 

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt