3. Godkendelse af svar på Naboorientering - dispensation fra Lokalplanen F.L. Smidth II vedrørende byggeri på Poul Bundgaards Vej 5 (2020-0021280)

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar til naboorienteringen

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget en naboorientering vedr. Poul Bundgaards Vej 5. 

Der ønskes opført en beboelsesejendom med ungdomsboliger. 

Der søges om dispensation om 3 forhold, hvor der afviges fra lokalplanen: 

  1. Dispensation vedr. skrå højdegrænseplan: Der søges om at måtte bygge højere end de tilladte 4/3 af afstanden til nabobygningen, idet denne del af nabobygningen (Modelværkstedet), der er en erhvervsbygning, er uden vinduer. Desuden vil denne del af Modelværkstedet skulle nedrives i forbindelse med et senere byggeri. 
  2. Brug af regnvand til toiletskyl: Den generelle politik i Københavns Kommune er nu, at der skal være grønt tag på bygninger med flade tage. I lokalplanen (391) er der krav om at vandet opsamles til brug for tøjvask og toiletskyl. Da vand fra grønne tage ikke må benyttes til disse ting, søges dispensation fra dette krav. 
  3. Udformning af kantzone: Lokalplanen foreskriver en grøn kantzone langs byggeriet. Der ønskes et forsænket opholdareal ud for et fælleslokale. Arealet vil være 5x8 m. og være omgivet af trapper, der kan bruges til ophold, men også vil være delvist begrønnede. 

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler dispensationerne, da ændringerne ikke er i strid med lokalplanens intentioner. 

Se vedlagte bilagsmateriale. 

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar til naboorientering

 

Beslutning

1. Valby Lokaludvalg drøftede og godkendte kommentar til naboorientering vedr. dispensation til byggeri på Poul Bundgaards Vej 5