11. Lokalpuljen (2020-0202607)

Sagsfremstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 5 ansøgninger til Lokalpuljen.

1) Boldklubben FREM - Børnefodbold i Boldklubben FREM.

2) Kulbaneparkens Venner - Dragedag i Kulbaneparken.

3) Isaac Matarín Salvador - Gavlmaleri i Valby.

4) Alteration - Kommunal Komposition – Oplæsning og nykomponeret musik i et meget anderledes år i København.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1) Boldklubben FREM - Børnefodbold i Boldklubben FREM.

Støtte til børnetrænerne på vores hold fra 2-9 år med en boldvogn som kan lette hverdagen i form af opbevaring og transport af alle materialer som skal bruges til træning og kampe.

Dato for afholdelse: Efterår 2020 (Sæsonen er startet)

Budget: 15.000 kr.  

Ansøgt: 15.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 10.000 kr.

Det begrænsede beløb, skal ses på baggrund af det begrænsede råderum

 

2) Kulbaneparkens Venner - Dragedag i Kulbaneparken.

Da vi i 2019 afholdt vores første dragedag, blev det klart for os, at hovedparten af alle deltagerne tilkendegav at man forventede at projekt ’Dragedag’ ville blive et fast arrangement i Kulbaneparken – og gerne som et arrangement både om for- og efterår. Situationen gjorde som bekendt det umuligt af afholde arrangementer i foråret, og vi har som andre måttet ligge underdrejet siden marts måned.

Arrangementet i år vil blive sammenkædet med et kæmpe kaffebord, en næsten 2 meter lang kage dekoreret med en illustration af Kulbaneparken, en pølsevogn for dem der ikke er til søde sager og selvfølgelig en workshop med dragebyggesæt, færdige drager klar til at sætte op, alt under kyndig vejledning.

KV følger og iværksætter alle vejledninger og påbud der måtte være gældende på tidspunktet for gennemførelse af projekt ’Dragedag’ i relation til Corona situationen o.l.

Dato for afholdelse: Uge 42/Oktober 2020.

Budget: 18.900 kr. 

Ansøgt: 18.900 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 13.800 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives til kage, idet der er tale om et udsat område, men at der ydes ikke støtte til pølsevogn.

 

3) Isaac Matarín Salvador - Gavlmaleri i Valby.

Gavlmaleri på Mosedalvej 7. Tre dage til at male, hvor valbyborgere aktivt kan følge med i tilblivelsen. Det hele dokumenteres med billeder og professionel video til sociale medier.

Arrangør: Isaac Matarín Salvador. Jeg er kunstner fra Spanien og har malet gavlmalerier i hele verden. Gavlen i Valby er særlig for mig, da den var startskuddet på mit liv i Danmark. Derfor piner det mig, at den ser sådan ud, som den gør i dag. Jeg er dygtig til at fortælle historier igennem mine malerier, og gør en dyd ud af at inddrage lokalområdet. 

Formål: At bidrage med et nyt maleri, som vil kunne skabe lidt ‘wauw’ effekt i hverdagen.

Målgruppen: Alle - men det er ikke ensbetydende med, at alle oplever det samme når de ser maleriet. 100+ mennesker vil få berøring med maleriet og endnu flere via sociale medier. 50+ mennesker vil typisk stoppe op, tage billeder og snakke imens jeg maler.

Annoncering via sociale medier og i Valbybladet.

Dato for afholdelse: 1.- 4. oktober 2020.

Budget: 48.800 kr.  

Ansøgt: 20.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 15.050 kr.

Der ydes støtte til maling, pensler og lift.

 

4) Alteration - Kommunal Komposition – Oplæsning og nykomponeret musik i et meget anderledes år i København.

Kommunal Komposition prøver at sætte nye ord og lyd på den tvivl, uvished men også mulighed for forandring, vi alle føler i disse tider med Coronavirus, nedlukning og genåbning ved at skabe en fælles oplevelse i samarbejde med UnderWerket ved Toftegårds Plads.

Kommunal Komposition består af til lejligheden nyskrevet litterære tekster og nykomponeret musik og lydkunst, der fremføres af: filosof og forfatter Rehne Christensen; guitarist og forfatter Jørgen Teller; bassist Ida Bach Jensen; elektronisk musiker og indehaver af Posh Isolaon Christian Stadsgaard.

Dato for afholdelse: 26. november 2020.

Budget: 23.000 kr.  

Ansøgt: 15.000 kr. 

Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 10.600 kr.

Der ydes støtte til optræden, Lyd, Koda og Transport.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

 

Økonomi

Tabellerne viser økonomien i puljerne, hvis de indstillede beløb bevilges.

Tabellen er retvisende under forudsætning af, at dagsordens punkt XX er godkendt, hvilket vil have øget Lokalpuljen med 100.000 kr. 

Pulje 2020

Disponeret per. 27. august

Indstillet af Puljeudvalget den 27. august

Resterende pulje, hvis ansøgningerne imødekommes.

1.476.000 kr.

1.300.730 kr.

49.450 kr.

125.820 kr.

 

 

 

 

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt