Uddannet matematik- og naturfagslærer til udskoling i vækst på Ørestad Skole

Er du uddannet lærer? Har du lyst til at undervise i matematik og naturfag i en udskoling i vækst? Ønsker du en hverdag på en ny skole med profil og madhus? Så søg denne stilling.
  
Ørestad Skole søger en matematik- og naturfagslærer til vores knalddygtige og udviklingsorienterede udskolingsteam med start den 1. august 2018. 
 
Ørestad Skole er en ny skole med en virtuel æstetisk profil, hvor sammenhæng, tryghed, kreativ udfoldelse og fysiske aktiviteter er væsentlige værdier. Det virtuelle og medier spiller en helt særlig rolle på alle områder, og skolen er derfor bl.a. udstyret med laptops, smartboards og iPads. Fra kommende skoleår er skolen fuldt udbygget med ca. 920 elever fordelt på 38 basishold fra 0.-9. årgang, som har til huse i superflotte og nye lokaler i Ørestad.
  
Vi kan tilbyde
  • en spændende stilling som udskolingslærer  
  • et tæt, forpligtende samarbejde i et ungt og dynamisk team med høj grad af fælles forberedelse   
  • mulighed for – og pligt til – at være med til at tænke nyt inden for undervisning og brugen af elektroniske medier   
  • delagtighed i en personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at skabe fremtidens skoletilbud   
  • en arbejdsplads i smukke fysiske omgivelser og med eget madhus   
Vi forventer, at du
  • er læreruddannet og eventuelt har undervisningserfaring   
  • tænker kreativt i forhold til undervisning og læring samt har fokus på faglighed   
  • vil arbejde i overensstemmelse med skolens profil og værdigrundlag   
  • ser frem til at arbejde i et tæt forpligtende teamsamarbejde omkring basishold på 6.-9. årgang   
  • vil arbejde med fleksible skemaer og holddannelser – herunder aldersintegrerede hold og valgfag   
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og det øvrige personale   
  • ser muligheder frem for begrænsninger    
Løn- og ansættelsesvilkår   
Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.     
 
Yderligere information
Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner m.m.? Se skoleporten www.oerestadskole.kk.dk.    
Er du nysgerrig på, hvad der sker på skolen? Tjek Ørestad Skoles Facebookprofil.    
Vil du spørge ind til stillingen? Henvend dig til afdelingsleder Flemming Dahlqvist på 2916 7135. 
Vi beder dig vedlægge CV og uddannelsesbevis til ansøgningen.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 26. juni 2018
Vi afholder samtaler i uge 26.
  

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.