Udbud af café i Svanemøllehallen

Offentliggjort:
17.05.2021
Frist:
15.09.2021, kl. 12.00
Kultur- og Fritidsforvaltningen udbyder herved forpagtningen af cafédriften i Svanemøllehallen med overtagelse 15. november 2021.

Svanemøllehallen er idrættens hjerte på ydre Østerbro i en bydel fuld af liv. Her er 200.000 faste besøgende årligt, med et fast forankret idræts- og foreningsliv og idrætsudøvere, der kommer på egen hånd.  

Køkken og café i Svanemøllehallen har netop gennemgået en renovering, hvor der er etableret et spritnyt produktionskøkken med tilhørende caféområde med udgang til et mindre gårdmiljø, hvor du har mulighed for at sætte din egen caféidentitet i spil i forhold til indretningen af serveringsområderne, såvel ude som inde.  

Med en kommende forpagter i Svanemøllehallen ønsker vi at indgå et stærkt samarbejde, hvor vi sammen skaber et levende miljø for idræt og kultur.