Tilkaldevikarer til Botilbuddet Hornemanns Vænge i Valby

Har du lyst til at jonglere mellem sundhedsfagligt arbejde, socialpædagogisk støtte og omsorgsfuld pleje? Center City søger tilkaldevikarer til Botilbuddet Hornemanns Vænge til opstart snarest muligt.  
 
Hornemanns Vænge er et botilbud under §108 for voksne sindslidende i Københavns Kommune, hvor alle 40 beboere bor i egen lejlighed. En del af beboerne har desuden somatiske sygdomme.
 
Vi søger tilkaldevikarer til dagvagt, aftenvagt og nattevagt, til både akutte og mere planlagte vagter, så vi beder dig skrive i ansøgningen, hvilke vagttyper, du vil kunne være med til at dække.
 
Om jobbet  
Dine daglige opgaver vil bl.a. bestå af støtte til og udførelse af personlig pleje, praktiske gøremål (bl.a. rengøring og oprydning), sundhedsfagligt arbejde, socialpædagogisk støtte til opnåelse af beboernes individuelle mål samt støtte ved måltider.
 
Læs mere om tilbuddet og Center City på www.centercity.dk
 
Vi forventer, at du
  • har en anerkendende tilgang til mennesker og forstår at møde den enkelte, hvor denne er  
  • kan samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt på tværs i tilbuddet med kolleger og ledelse
Vi ser gerne, at du har
  • relevant uddannelse  
  • erfaring med at arbejde indenfor psykiatrien
  • kendskab til somatiske sygdomme og fysiske funktionsnedsættelser
Vi kan tilbyde
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads  
  • en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe  
  • et tilbud forankret organisatorisk under Center City og Københavns Kommunes Socialforvaltning som en del af en politisk styret organisation, der betjener mange borgere i Københavns Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår   
Du vil blive ansat som tilkaldevikar med vagter i dag-, aften- eller nattetimerne, på såvel hverdage som i weekender.
Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.  
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.  
 
Mere information
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Gitte Hesselvig på 4236 0508 eller afdelingsleder Ditte Rasselnberg på 2156 9681, hvis du har brug for yderligere oplysninger.
 
Ved ansøgning vedlægges dokumentation for eventuelt gennemført uddannelse.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 26. februar 2018  
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.