10. Drøftelse af støj og byliv (2016-0382335)

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte udfordringer omkring støj i bylivet og kommunens handlemuligheder.

Sagsfremstilling

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at udvalget drøfter retning for fremadrettede forslag og initiativer til en koordineret indsats og prioritering af støj og byliv.
  2. at udvalget drøfter ønsker og mål for balancen mellem byliv og gener for naboer.

Problemstilling

Der har i en længere periode været rejst kritik af forskellige gener og konsekvenser af bylivet, natteliv og større udendørs arrangementer fra beboerne i særligt berørte områder. Samtidig har forvaltningen arbejdet med indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget om forskellige bylivsområder, som bør ses i sammenhæng. Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen den 10. november 2016, at der skal udarbejdes en plan for reduktion af gener i nattelivet.

Forvaltningen ønsker på den baggrund, at udvalget drøfter mål og pejlemærker for balancen og forudsigelighed omkring støj og gener for beboere i byen, herunder byliv, arrangementer, restaurationsliv mv. set i sammenhæng med støj fra byens drift, vedligeholdelse, udbygning, bygge- og anlægsaktiviteter, renhold, affaldsafhentning mv.

Udfordringen er, at dele af det levende byliv giver gener for beboere – enten direkte eller på grund af den adfærd, deltagerne har før, omkring eller efter arrangementet. Der er således brug for at drøfte, hvad den rette balance er mellem byliv og beboerliv.

Løsning

Fællesskab København bekræfter, at København skal kunne rumme de kontraster, der opstår i mødet mellem en vibrerende storby, en velfungerende by til dagligt, og en by hvor borgere kan bo og få nattero. Det betyder, at det er nødvendigt at arbejde med at sikre hensynene til de forskellige interessentgrupper og deres ønsker til, at bylivs- og støjaktiviteter balanceres (se bilag 1).

Interessenter

Borgere

Borgerne udgør en interessentgruppe. Her går balancen på at skabe det rette hensyn til borgere, når de ønsker liv og fest, og hensyn til dem, når de ønsker ro.

De borgere, der ønsker en vibrerende by med et stort udvalg af bylivsaktiviteter, sætter pris på Københavns mange og varierede bylivsaktiviteter. Desuden værdsætter turister fra Danmark og fra udlandet også den levende by og det mangfoldige byliv.

Det er forvaltningens vurdering, at borgerne generelt accepterer støj, så længe den foregår inden for de fastsatte retningslinjer, og der er en vis forudsigelighed om tidspunkterne. I klager og høringssvar om disse spørgsmål gives udtryk for, at ønsket ikke er en helt stille by. De fleste vil gerne have byliv omkring sig og deltage i det, men under særlige omstændigheder bliver sammenfald, uforudsigelighed, varigheden eller adfærden og afledte gener urimeligt belastende.

Erhverv

Erhvervene udgør en anden interessentgruppe. Balancegangen mellem støj og byliv skal udover borgere derfor også vægte erhvervet, som også har forskellige ønsker til byen.

Der er de erhverv, som sætter pris på en ren og rolig by med god fremkommelighed. Det er erhverv centreret om bl.a. drift af butikker i hverdagstimerne, som vægter en pæn og præsentabel by i åbningstiden.

Her overfor de erhverv, der ud fra et kommercielt synspunkt ønsker et rigt byliv og sætter pris på mulighederne i et bredt og varieret udvalg af arrangementer og tiltag, der understøtter bylivet.

Forvaltningens udfordringer og hjemmel

De borgere, der ønsker en rolig by er også dem, der oftest klager over byens mange støjkilder. Nogle nødvendige, andre tilvalgte, nogle der kan reguleres af kommunen, andre der ikke kan. Erfaringsmæssigt er det ofte sammenfald og uforudsigelighed af støjkilder, som giver anledning til klager. Mange klagere er også frustrerede over, at ansvarsområdet er delt mellem flere forskellige myndigheder. De oplever derfor ikke, at nogen myndighed tager et samlet ansvar for de gener, der opleves.

Klagerne fra borgere og erhvervsliv bunder ikke kun i, at kommunen tillader flere arrangementer og aktiviteter i byen. Det øgede by- og natteliv er også båret frem af faktorer som kollektiv trafik døgnet rundt, døgnåbne butikker med spiritussalg og naturligvis flere natbevillinger. Det er blevet nemmere at have en fest i byen, uanset om der er formelle arrangementer eller ej. Rygeloven bidrager også til flere mennesker på gaden om natten, ligesom unge under 18 fester ude på gaden, når de ikke kan komme ind på diskoteker eller få spiritus udskænket.

Det er forvaltningens vurdering, at nogle områder i byen er særligt belastet og tilmed af forskellige former for støj. Det gælder særligt Indre By og de nærmeste områder, men også Indre Nørrebro og Islands Brygge. På baggrund af bl.a. høringen af udkast til Forskrift for udendørs musikarrangementer er det forvaltningens vurdering, at det er det samlede støjbillede, der har betydning for borgerne, mere end de enkelte støjkilder eller arrangementer, når blot disse er forudsigelige eller kendte på forhånd og overholder regler og lukketider.

Ud over bylivsstøj oplever borgerne også støj fra bl.a. bygge- og anlægsaktiviteter, virksomheder, vejarbejde og renholdelse, jf. bilag 2. Støjkilderne i byen kan således opdeles i følgende kategorier:

  1. Støj, som skyldes bylivsaktiviteter, som kommunen giver tilladelser til, og derfor på en eller anden måde kan regulere: arrangementer, restaurationsliv, cykeltaxaer, udeservering og lign.
  2. Støj, som kommunen ikke har indflydelse på: bl.a. partybusser, og afledte gener af punkt a.
  3. Støj, som er en naturlig del af byen fra blandt andet virksomheder, bygge- og anlægsaktiviteter, graveopgaver, renovation og renholdelse.

Forvaltningens myndighedsindsats har, hidtil, primært haft fokus på at regulere de enkelte støjkilder eller aktivitetstyper. Se bilag 2 for overblik over hvilke dele af støjbilledet forvaltningen har hjemmel til at regulere. Afhængig af aktivitet, har kommunen forskellige muligheder- og begrænsninger for at regulere og sanktionere.

Retning for det videre arbejde

Teknik- og Miljøforvaltningen har i nogen tid arbejdet med indstillinger, der på forskellige områder angår regulering af støj og byliv. Udvalget fik den 21. november 2016 forelagt en indstilling om revison af Forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter, som sætter rammer for støjniveau, arbejdstid mv.

På mødet den 19. december forventes udvalget at få forelagt to indstillinger, som i lyset af denne drøftelsesindstilling med fordel kan ses i sammenhæng, selv om der formelt set er tale om isolerede reguleringsinstrumenter:

  • Drøftelse af rammer for Distortion.
  • Miljøregulering af udendørs musikarrangementer.

Forvaltningen vil desuden, jf. beslutning på Borgerrepræsentationens møde 10. november 2016, fremlægge en samlet plan for regulering af støjende aktiviteter i bybilledet, hvori regulering af udeservering, cykeltaxier og gadesalg vil blive behandlet.

Endvidere forventes Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget at få forelagt en fællesindstilling om ny Restaurations- og Nattelivsplan primo 2017.

I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning om en plan for reduktion af gener i nattelivet og en ny Restaurations- og Nattelivsplan, der er på vej, foreslår forvaltningen derudover, at udvalget drøfter retningen for det videre arbejde med håndtering af støj og byliv.

Økonomi

Drøftelsesindstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen planlægger en række indstillinger, jf. afsnittet ” Retning for det videre arbejde” ovenfor.

 

Pernille Andersen

/Anne-Sofie Degn

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. november 2016

Indstillingen blev udsat.