12. Miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel til offentlig høring, Vesterbro/Kongens Enghave (2019-0206118)

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge skybrudstunnel med tilhørende udkast til VVM-tilladelse skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Sagsfremstilling

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge skybrudstunnel med tilhørende udkast til VVM-tilladelse sendes i offentlig høring i otte uger.

Problemstilling

”Kalvebod Brygge Skybrudstunnel” er en konkretisering af skybrudsplanerne for Frederiksberg og Københavns Kommune. HOFOR og Frederiksberg Forsyning har den 29. maj 2018 ansøgt om VVM-tilladelse til anlæg og drift af tunnelen.

Det meste af projektet ligger i Københavns Kommune, men en skakt ved hjørnet af Vodroffsvej og Gl. Kongevej ligger i Frederiksberg Kommune. Sagen behandles derfor også i Frederiksberg Kommune. Det samlede anlægsprojekt rummer også etablering af pumpehus i Københavns Havn ved Kalvebod Brygge, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for anlægsarbejder i havnen.

Bygherres miljøkonsekvensrapport beskriver de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne fra anlæg og drift af skybrudstunnelen på baggrund af lovkrav samt VVM-myndighedens udtalelse (bilag 2 og 4).

Udsendelse af miljøkonsekvensrapport i offentlig høring og efterfølgende endelig godkendelse er delegeret til Teknik- og Miljøudvalget.

Løsning

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er den første af tre store tunneler, som skal anlægges i København for at lede skybrudsvand ud til havet fra de dele af byen, hvor skybrudsvand ikke kan håndteres på overfladen. Tunnelen samler vand fra Vesterbro, det sydlige Nørrebro og det østlige Frederiksberg. Den forløber fra hjørnet af Vodroffsvej og Gl. Kongevej, under Vesterbro og munder ud i et pumpehus ved Kalvebod Brygge (bilag 5).

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er et stort anlægsprojekt, men ikke af dimensioner som anlægget af Cityringen. Cityringen blev af hensyn til fremdriften miljøreguleret via en særlig bekendtgørelse, som suspenderede dele af miljøbeskyttelsesloven og satte rammer for arbejdstid (døgnarbejde), aktiviteter og støjniveauer og varigheden heraf. Borgernes klagemuligheder blev samtidig suspenderet til gengæld for en godtgørelse beregnet ud fra støjgener. Dette er ikke tilfældet ved dette tunnelprojekt, hvor forvaltningen på baggrund af Miljøkonsekvensrapportens rammer løbende kan miljøregulere på normal vis ud fra miljøbeskyttelsesloven og Bygge- og anlægsforskriften.

Skybrudstunnelen fungerer ved, at der ved høj vandstand i kloakken, som opstår ved ekstremnedbørshændelser, ledes vand fra kloaksystemet direkte til tunnelen. Når tunnelen bliver fyldt med vand ved kraftige skybrud, pumpes vandet ud i havnebassinet gennem åbninger under vandoverfladen i kajfronten. Det vand, der står tilbage i tunnelen, når skybruddet er overstået, pumpes tilbage til kloaksystemet.

Projektet forudsætter ny lokalplan for etablering af pumpehus ved Kalvebod Brygge, som udarbejdes parallelt med VVM-processen. Lokalplanforslaget blev behandlet på udvalgsmødet den 16. september 2019. Tunnelprojektet er i overensstemmelse med Københavns Kommunes spildevandsplan 2018. Projekt kan etableres uafhængigt af Skt. Jørgens Sø projektet.

En miljøkonsekvensvurdering skal efter lovgivningen forholde sig til påvirkningen af forskellige miljøparametres på en skala fra væsentlig, moderat, mindre til ubetydelig/neutral. Det er hovedsageligt påvirkninger af væsentlig eller moderat karakter, der har miljømyndighedens opmærksomhed, og hvor der kan blive tale om vilkårsfastsættelse i VVM-tilladelsen. VVM- tilladelsen fastlægger derved rammerne for, hvad der kan tillades, og hvordan myndigheden skal regulere i de konkrete situationer, herunder når rammerne i bygge- og anlægsforskriften overskrides. Miljøkonsekvensrapporten Kalvebod Brygge skybrudstunnel er udarbejdet af HOFOR og Frederiksberg Forsynings rådgiver i henhold til lovgivningen.

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vil påvirke mange naboer gennem længere tidsrum. I miljøkonsekvensrapporten redegøres for, at anlæg og drift af skybrudstunnellen – efter den terminologi, som er beskrevet ovenfor - samlet set ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af miljøet. I forhold til støj og vibrationer (herunder fredede/bevaringsværdige bygninger tæt på skakte) vil projektet i anlægsfasen give anledning til moderate miljøpåvirkninger. I forhold til de øvrige undersøgte parametre vil projektet i anlæg og drift give anledning til mindre eller ubetydelige påvirkninger.

Støj i anlægsfasen

Miljøkonsekvensrapporten viser, at der i anlægsfasen kan være moderate støjpåvirkninger på de nærmeste bygninger ved byggepladserne.

I forbindelse med etablering af skaktene ved Vodroffsvej og Halmtorvet/Gasværksvej vil naboejendomme blive støjpåvirket med høje støjniveauer (over 70 dB) fra forboring, etablering af spuns (ramning eller vibrering) og sekantpæleboring etc. i ca. 30 uger. Anlægsarbejder med de høje støjniveauer er begrænset til hverdage kl. 8-17. Selv om anlægsarbejderne vil påvirke naboerne, vil de kunne gennemføres inden for de eksisterende krav, som er fastlagt i kommunens Bygge- og anlægsforskrift. Øvrige anlægsaktiviteter med støjniveauer under 70 dB vil ske periodevist i ca. tre år fra mandag til fredag kl. 7-19 og lørdage kl. 8-17, hvilket tilsvarende vil kunne gennemføres inden for kravene i Bygge- og anlægsforskriften.  

Ved boring 15-20 m under terræn med tunnelboremaskine skal der bores i døgndrift for at boremaskinerne ikke sætter sig fast og så risiko for sætningsskader minimeres. Uden for dagtimerne vil der udelukkende foregå aktiviteter, der er nødvendige for drift af tunnelboremaskinerne - dvs. at tunnelelementer sænkes ned i tunnelen og det udborede materiale (muck) løftes til terræn. Aktiviteter som bortkørsel og levering af materialer til byggepladsen vil foregå i dagtimerne.

Boring med tunnelboremaskine om natten ved Vodroffsvej forventes at tage op til 40 dage, og 11 boliger på Vodroffsvej (i Frederiksberg kommune) kan blive støjpåvirket med op til 49 dB om natten, 20 boliger på Gammel Kongevej (i Københavns Kommune) kan blive påvirket med op til 47 dB.  Dette er ikke inden for kravene i Bygge- og anlægsforskriften for København, som har et krav på 40 dB. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at arbejde om natten i disse kortere perioder. For at støjpåvirkningerne kan begrænses mest muligt, vil boringerne om natten kunne reguleres ved at forvaltningen udsteder et påbud efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven.

Boring med tunnelboremaskine om natten på Kalvebod Brygge forventes at tage op til 60 dage, men vil forventeligt kunne overholde Bygge- og anlægsforskriftens grænseværdi for støj ved nærmeste bolig. Ved nærmeste hotel vil der være mindre overskridelser. Dette vil forventeligt også blive tilladt af forvaltningen ved påbud.

Forvaltningen vurderer samlet set, at med de støjbegrænsende foranstaltninger, der er indarbejdet som forudsætninger i miljøkonsekvensrapporten, herunder etablering af fire meter højt støjdæmpende byggepladshegn omkring byggepladserne, vil beboere og erhverv i området – efter terminologien i miljøreguleringen - blive påvirket moderat af støj i anlægsperioden.

Vibrationer i anlægsfasen

Miljøkonsekvensrapporten viser, at vibrationer fra anlægsarbejdet vil kunne give anledning til moderate miljøpåvirkninger på nærliggende bygninger herunder fredede/bevaringsværdige bygninger tæt på skakte. På ejendomme tæt på byggepladserne vil bygherre udføre automatisk overvågning af vibrationsniveauer. Bygherre vil registrere de omkringliggende bygningers tilstand inden etableringen af skaktene påbegyndes. Bygherre vil inden igangsættelse af anlægsarbejder med potentielt bygningsskadelige vibrationer informere naboer om aktiviteternes formål, påvirkning, periode og varighed. Hvis der mod forventning sker sætningsskader, vil dette være et privatretligt anliggende mellem bygherre og ejendomsejer.

Forvaltningen stiller i VVM-tilladelsen vilkår om, at der ved overskridelse af grænseværdier for korterevarende bygningsskadelige vibrationer skal ske ændring i arbejdsprocesserne, så vibrationspåvirkningerne reduceres til under grænseværdien.

Driftsfasen

Tunnelrøret har en magasinkapacitet på 9700 m3. Tunnellen kan derfor bruges som forsinkelsesbassin, hvor vandet opbevares, inden det ledes til renseanlæg, når der igen er plads i kloaksystemet. Ved store regnhændelser vil der kunne dannes endnu større vandmængder, og disse vil blive ledt til Københavns Havn via et pumpehus ved Kalvebod Brygge. Der vil alene ske udledning af regnvand iblandet få procent spildevand fra skybrudstunnelen til havnen i særlige situationer. HOFOR vurderer, at der med de nuværende regnforhold ca. en gang hver 5. år kan ske udledning af dette opblandede spildevand til Københavns Havn. I 2050 vurderes det at kunne ske ca. hvert 3. år, som følge af klimaforandringerne med kraftigere og hyppigere regnhændelser.

Miljøkonsekvensrapporten redegør for, at skybrudstunnelen samlet set i forhold til i dag vil have en positiv effekt på vandkvaliteten i Københavns Havn. Det skyldes, at der i dag allerede er mange større overløb til Københavns Havn. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vil reducere udledningerne, fordi tunnelrøret i mange regnvandssituationer vil kunne fungere som forsinkelsesbassin og lede op til 9700 m3 vand tilbage til renseanlæg. Placeringen af udløbet af skybrudstunnellen vil betyde en svagt øget risiko for en ekstra lukkedag højst hvert 5. år ved havnebadet ”Fisketorvet” på grund af den begrænsede afstand mellem dette havnebad og tunneludløbet. For de øvrige havnebade er situationen uændret. 

Samlet vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at anlæg og drift af Kalvebod Brygge skybrudstunnel kan ske uden væsentlig påvirkning på miljø og omgivelser med de i projektet indbyggede afværgeforanstaltninger og de i VVM-tilladelsen angivne vilkår.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, igangsætter Teknik- og Miljøforvaltningen den offentlige høring i otte uger fra den 7. oktober 2019. Høringen sker samtidig i Frederiksberg Kommune. Bygherre vil i høringsperioden stå for et informationsmøde om miljøkonsekvensrapporten med deltagelse af forvaltningen. Efter høringen forelægges Teknik- og Miljøudvalget i feb./marts 2020 en hvidbog med henblik på endelig udstedelse af VVM-tilladelse.

 

Søren Wille

                                                         / Rikke Sønderriis

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 23. september 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Udvalget opfordrer forvaltningen til at indlede dialog med HOFOR og Frederiksberg Forsyning om at få tilrettelagt transport til og fra skakterne, så den kan foregå på den miljø- og trafikmæssigt mest hensigtsmæssige måde.”