4. Høring af Ressource- og Affaldsplan 2024 (2018-0141969)

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til at sende Ressource- og Affaldsplan 2024 i offentlig høring i Københavns Kommune.

Sagsfremstilling

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at forslag til Ressource- og Affaldsplan 2024 (bilag 2) udsendes i offentlig høring i otte uger.

Problemstilling

Ifølge Bekendtgørelse om Affald skal kommunerne udarbejde en seksårig plan for håndtering af affald. Den nuværende affaldsplan udløber den 31. december 2018.

Den 21. august 2017 drøftede Teknik- og Miljøudvalget tre scenarier for Ressource- og Affaldsplan 2024 (RAP24). På baggrund af drøftelsen har forvaltningen arbejdet videre på det mest ambitiøse scenarie. I scenariet indgik, at kildesortering skal være let og naturligt, at alle ordninger gøres obligatoriske og lettere tilgængelige - også på offentlige arealer. Desuden indgik, at der skal gennemføres omfattende nudging og investering i ny behandlingsteknologi, samt at omkostningerne øges i forhold til Ressource- og Affaldsplan 2018.

På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag til RAP24, hvor genanvendelsen af husholdningsaffald øges fra de forventede 45 % ved udgangen af 2018 til 70 % i 2024. Planen bidrager desuden til at opfylde KBH2025 Klimaplanen om at gøre København CO2-neutral.

Løsning

Forslag til RAP24 tilstræber, at borgerne oplever affaldssystemet som genkendeligt, tilgængeligt, samt at det er let og naturligt at kildesortere. Med planforslaget vurderer forvaltningen, at København er med til at igangsætte omstillingen til den cirkulære økonomi for både borgere, virksomheder og affaldsområdet. Planforslaget indeholder tre mål:

  • 70 % af husholdningsaffald indsamles til genanvendelse i 2024 med fokus på kvalitet i genanvendelsen.
  • Opfylde KBH2025 Klimaplanen med fokus på, at bioaffald og plast skal ud af affaldsforbrændingen.
  • Tredoble genbrug med fokus på kommunale bytte- og genbrugsfaciliteter samt genbrug af byggematerialer. 

Planforslaget forfølger indsatsen i Fællesskab København om intet spild af ressourcer og at være førende inden for den cirkulære økonomi, samt understøtter direkte følgende mål: Et flertal af københavnerne gør brug af dele-, bytte- eller genbrugsordninger, København skal være CO2-netural i 2025 samt 70 % af københavnerne oplever god mulighed for at involvere sig lokalt. Planforslaget indeholder 29 indsatser fordelt på syv temaer, der samlet set sikrer, at planen opfylder de tre mål (bilag 3), og som sendes i lovpligtig høring jf. Bekendtgørelse om Affald. Særligt er indsats 2.1 i tema 2 og hele tema 6 markante jf. afsnit Fremhævede indsatser.

Tema

Indsatser

1: Københavnerne sorterer mere

Udvikle og etablere indsatser, der understøtter kildesortering som en naturlig handling i hverdagen. Gennemgå og optimere sammensætning og beholderantal ved etageejendomme. Etablere målemetoder, der kan give københavnerne en direkte tilbagemelding om deres sorteringsvaner.

2: Service og bedre affaldssystemer

Etablere sorteringsmuligheder i det offentlige rum til dem, der ikke har mulighed for at sortere i dag, og gøre det lettere og mere attraktivt at kildesortere, så københavnerne indpasser kildesortering i deres daglige rute rundt i byen. Undersøge, hvordan ny teknologi kan understøtte affaldsindsamling, så københavnerne oplever den som bedre, og om kommunen kan indsamle plast, metal og drikkekartoner på en bedre måde. Udvikle og integrere digitalt værktøj til affaldsplanlægning i nye boligområder og lokalplaner. Forsøg med at genanvende bleer. Udvikle og etablere indsamlingsmetode til tekstiler, så mere genbruges og genanvendes, samt indsamlingsmetode og robotsortering af storskrald og mere skånsom indsamling af elektronik.

3: Flere bytte- og genbrugsmuligheder

Etablere tre nye og udvikle mobile nærgenbrugsstationer. Etablere værksted på genbrugsstationerne og forsøg med, at københavnerne lettere får adgang til materialer på genbrugsstationer. Etablere byttestationer i byens rum og institutioner samt et ressourcelaboratorium i Sydhavn Genbrugscenter.

4: København fremmer cirkulær økonomi

Udvikle løsninger til restaffald, genanvendelsesmuligheder for plast, cirkulære materialestrømme til virksomheder og hal til genbrug af byggematerialer fra kommunens ejendomme.

5: Kommunen som virksomhed tager ansvar for øget genbrug og genanvendelse

Forsøg med at kildesortere i byens rum og kommunens institutioner. Kommunen indkøber cirkulære produkter og services. Forsøg med logistik, der øger genbrug af kommunens eget inventar. Byens børn og unge lærer om affaldsforebyggelse og -håndtering i skoler og institutioner.

6: Øget genanvendelse af erhvervsaffald

Udvikle og etablere løsninger til gårde med blandet bolig og erhverv. Erhvervsvejledere fremmer virksomheders genanvendelse. Kommunen tager kontakt med bygherrer om kortlægning, sanering og anmeldelse af renoverings- og nedrivningssager med henblik på analyse, der kan give renere fraktioner.

7: Nye tekniske løsninger til affaldsbehandling

Etablere et centralt sorteringsanlæg og et biogasanlæg (indsatsen er en del af Amager Ressourcecenters plan for genanvendelse og CO2 reduktion). Der gennemføres forsøg med raffinering af bioaffald.

Rammer

EU’s Ministerråd vedtog den 22. maj 2018 en samlet pakke om Cirkulær Økonomi. (bilag 4). Ifølge den skal genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald være 55 % i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035. Planforslaget er med sine 70 % i 2024 mere ambitiøst end pakken.

Miljøstyrelsens nationale affaldsplan er forsinket, da man har valgt at afvente, at EU's pakke om Cirkulær Økonomi blev vedtaget. Den nationale affaldsplan forventes klar i 2020, men kommuner, der ønsker en ny plan skal ikke afvente denne. Miljøstyrelsens plan forventes at indeholde nye bindende mål for kommunernes genanvendelse af affald. Forvaltningen har valgt at udarbejde en plan nu for at komme i mål med KBH2025 Klimaplanen.

Forudsætninger for planforslaget

Kildesortering er et grundprincip for ressource- og affaldshåndteringen i København, hvor københavnerne og virksomheder har ansvar for at sortere affaldet i særskilte affaldsfraktioner fx pap-, plast-, biofraktionen osv. Sortering så tæt ved kilden som muligt giver i dag den bedste kvalitet i de indsamlede fraktioner. Kildesorteringsprincippet er også styrende i EU’s pakke om Cirkulær Økonomi. Den indeholder også, at der fremover bliver stillet større krav om øget kvalitet i genanvendelsen, hvilket betyder, at det kildesorterede affald reelt skal genanvendes i produkter af høj kvalitet. Planforslaget bygger på forudsætningen om, at Amager Ressourcecenter etablerer et centralt sorteringsanlæg til forbrændingsegnet affald (Dirty MRF), hvor der kan frasorteres en andel af de genanvendelige ressourcer, som ikke er kildesorteret. Kvaliteten i de udsorterede ressourcer fra en Dirty MRF er af lavere kvalitet end ved kildesortering og er derfor kun et supplement til kildesortering, men har en positiv effekt på genanvendelsesprocenten og dermed CO2 reduktionen.

Fremhævede indsatser

Forvaltningen har identificeret to særligt markante indsatser i planforslaget: Det handler om henholdsvis at etablere sorteringspunkter i det offentlige rum (tema 2) og de erhvervsrettede indsatser (tema 6).

Sorteringspunkter i det offentlige rum

Indsatsen skal sikre, at alle københavnere får mulighed for at kildesortere, idet der i dag er omkring 34.300 boligenheder, der ikke har plads i gården til alle affaldsfraktioner. Desuden tilbydes alle københavnerne en ekstra service og fleksibilitet i deres hverdag, så de kan aflevere deres kildesorterede affald flere steder. Udenlandske erfaringer fra bl.a. Barcelona og Ljubljana, som er den europæiske storby med højest genanvendelsesprocent, viser, at den forbedrede service øger genanvendelsen, da det har en afsmittende effekt på folks adfærd at se, at andre sorterer. I dag er der ca. 500 steder i det offentlige rum i København med kuber, hvor københavnerne kan aflevere glas. Der vil blive etableret ca. 750 sorteringspunkter i indsatsen, som så vidt muligt placeres, hvor der i dag er kuber til glas (heraf vil ca. 50 sorteringspunkter placeres i Indre By, hvilket i antal svarer til de eksisterende kuber til glas). Sorteringspunkterne udvikles, planlægges og tilpasses de enkelte lokaliteter, som enten nedgravede beholdere eller en form for kube/beholderløsning, og der udvikles et nyt københavnerdesign (bilag 5). Teknik- og Miljøudvalget forelægges design og placering i en trinvis implementering af sorteringspunkter.

Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at indfri målene uden sorteringspunkter i det offentlige rum, vel vidende at det vil lægge pres på arealanvendelsen i byen. For at reducere arealbehovet har forvaltningen vurderet tre alternativer, hvor Indre By friholdes for sorteringspunker. Ingen af alternativerne kan opfylde målsætningerne for genanvendelse og CO2 (bilag 5).

  • Alternativ 1 er at tilbyde københavnerne, der ikke har adgang til kildesortering i deres gård, en alternativ sorteringsløsning, som fx sortering i farvede poser, som udsorteres på centralt anlæg. I resten af byen uden for Indre By tilbydes ekstra service ved at etablere 500 sorteringspunkter. Med dette alternativ tilbydes alle borgere på sigt mulighed for kildesortering, mens synergi med øvrige indsatser begrænser effekten.
  • I alternativ 2 etableres sorteringspunkter, som udelukkende svarer i antal og nogenlunde placering til de nuværende 500 kuber til glas.
  • Med alternativ 3 etableres der ikke sorteringspunkter, hverken i Indre By eller den øvrige by.

Etablering af sorterings-

punkter i vejarealer

CO2-reduktion ved indsats 2.1- Sorterings-

punkter

Ton øget genanvendelse fra indsats 2.1 - Sorterings-

punkter

Den samlede genanvendelse, hvis alle øvrige indsatser gennemføres (mål 70 %)

Omkostninger for indsats 2.1 - sorterings-

punkter 

(mio. kr.)

Forslag til RAP24

-3.000

10.000

70 %

385

Alternativ 1

-600

4.000

67 %

485

Alternativ 2

-1.600

5.250

68 %

260

Alternativ 3

0

0

65 %

0

Erhvervsrettede indsatser

Indsatserne vil øge genanvendelsen af erhvervsaffald fra butikker, kontor mv. fra 48 % (2016-data fra kortlægningsrapport til RAP24) til 70 % i 2024. Denne indsats har væsentlig betydning for at opfylde KBH2025 Klimaplanen, da der er særlig fokus på at udsortere plast til genanvendelse. De foreslåede erhvervsrettede indsatser (tema 6) betyder en takststigning for erhverv med ca. 140 kr./år fra 585 kr./år. Hvis taksten for erhverv ikke skal stige, har forvaltningen vurderet et alternativ, der har aktiviteter på niveau med Ressource- og Affaldsplan 2018 (RAP18) (bilag 6). Erhvervsaffaldskonsulenternes aktiviteter nedsættes sammenlignet med forslaget, og der gennemføres ikke aktiviteter rettet mod bygge- og anlægsaffald eller gårde med blandet bolig og erhverv. Alternativet vil bibeholde taksten på 585 kr./år, men kan ikke bidrage med nok tons CO2 reduktion, som angivet i KBH2025 Klimaplanen og kan ikke øge genanvendelsen for erhvervsaffald til 70 %.

For at indfri KBH2025 Klimaplanen skal affaldsområdet bidrage med 59.000 tons. Dette betyder, at indsatsen sorteringspunkter i offentligt areal og de erhvervsrettede indsatser tilsammen skal give minimum 10.300 tons CO2

Økonomi

RAP24s samlede omkostninger er ca. 0,9 mia. kr. fordelt over seks år. Takststigningen indfases gradvist over seks år.

*Erhvervsaktiviteterne kan i et vist omfang skattefinansieres. Se bilag 6.

Taksterne er i de seneste år sat ned som konsekvens af et overskud på affaldsområdet. Taksterne blev nedsat med ca. 100 mio. kr. i 2016, med ca. 160 mio. kr. i 2017 og med ca. 75 mio. kr. i 2018 – alle nedsættelser er fordelt på de efterfølgende tre år. Det gav en gennemsnitlig takstnedsættelse fra 1.998 kr. i 2015 til hhv. 1.925 kr. i 2016, 1.756 kr. i 2017 og 1.670 kr. i 2018. Det oparbejdede overskud skyldes især, at der har været store driftsbesparelser på indsamlingen som følge af de gennemførte udbud.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, sender Teknik- og Miljøforvaltningen planforslaget i offentlig høring i otte uger (eksklusiv juli) (bilag 7), jf. Borgerrepræsentationens delegation af 18. januar 2018.

Efter offentlighedsfasen vil forvaltningen gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslaget. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen ultimo 2018.

 

         Pernille Andersen

                                                                 /Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. juni 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi ønsker ikke at bruge kommunale penge på mobile genbrugsstationer.”